Skip to main content


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Længere liv til skizofrene med depotmedicin

Charlotte Emborg, overlæge og funktionsleder i OPUS og Ambulatoriet på Aarhus Universitetshospital i Risskov. Foto: Psykiatrifonden

Langtidsvirkende antipsykotisk medicin givet som depotbehandling medfører, at patienter med diagnosen skizofreni lever længere og oplever færre tilbagefald end dem, der får tabletter, som skal indtages hver dag.

I tal er der tale om en lavere dødelighed på 33 procent, ifølge et nyt svensk studie. Det er et registerstudie, der omfatter næsten 30.000 skizofreni patienter i alderen 16-64 år, hvor forskerne har set på data fra perioden 2006-2013.

”Sådan en lavere dødelighed er et meget markant resultat. Og når vi nu ved fra statistikkerne, at skizofrene lever 15-20 år kortere end befolkningen generelt, opnår vi en stor gevinst, hvis vi kan sætte ind med behandling, der formindsker den store forskel i dødelighed,” lyder det i en kommentar til studiet fra Charlotte Emborg, overlæge og funktionsleder i OPUS og Ambulatoriet på Aarhus Universitetshospital i Risskov.

Hun er glad for resultaterne i det nye studie, fordi det viser, at patienterne lever længere og får et bedre liv, hvis de modtager en regelmæssig medicinsk behandling. Det giver klar evidens til det paradigmeskift i behandlingen af skizofrene, som hospitalet i Aarhus har foretaget. Således giver man i dag alle skizofrene patienter en meget individuelt tilpasset behandling, hvor man som udgangspunkt lægger vægt på at forebygge. Derfor tilbyder man alle depotbehandling – også de nye syge, der kommer med første psykoseepisode. Tidligere var det praksis, at patienterne skulle have været meget syge meget længe og haft flere tilbagefald, før de blev tilbudt depotbehandling, fortæller overlægen.

Medicinen er hele tiden i kroppen

De specifikke lægemidler forbundet med den signifikant lavere dødelighed omfatter iflg. den svenske undersøgelse depotmidlerne paliperidon og risperidon, samt det orale lægemiddel aripiprazol. Den stærkeste effekt har anden generation af de langtidsvirkende midler.

"Sandsynligvis er forklaringen, at når patienterne får langtidsvirkende injektioner, så har de faktisk lægemidlet i deres krop hele tiden," siger det svenske studies førsteforfatter, Jari Tiihonen fra Karolinska Institutet i Stockholm.

Gode erfaringer i Aarhus

Charlotte Emborg understreger, at man i Aarhus har gode kliniske erfaringer med depotmedicinen. ”Det sikrer patienterne bedre forløb med den langtidsvirkende medicin, fordi de så er i stabil medicinsk behandling. Når de er på tabletter, kan man aldrig være sikker på, at de får medicinen. Mange af dem glemmer at tage den på grund af deres kognitive problemer,” siger hun.

Hun oplever ikke, at patienterne kalder det tvangsmedicinering – sådan som der var en tendens til tidligere.

”I dag ser de mest depotmedicinen som en sikkerhed mod tilbagefald. Så hos os har vi fået afstigmatiseret injektionerne,” siger hun og peger på, at det generelt set måske er der, der stadig kan være en udfordring ift. depotmedicin. Hun håber dog, at studier som det svenske med gode, konkrete resultater kan hjælpe den proces på vej.