Skip to main content


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Børns egen reaktion på ADHD hovedproblemet

Når børn med ADHD ikke får det bedre, skyldes det et ’missing link’ i omverdenens opfattelse af lidelsen. Det mener den amerikanske psykolog og ADHD-ekspert, Jerome Schultz, som netop har besøgt Danmark.

”Jeg begyndte at indse, at det ikke er ADHD-børnenes tilstand eller deres indlæringsvanskeligheder, der er hovedproblemet, men i stedet barnets reaktion på og opfattelse af deres egen tilstand. Og hvis vi overser den rolle, som stress og angst spiller for et ADHD-barns performance, så misser vi den væsentligste grund til indlærings- og adfærdsmæssige vanskeligheder,” siger han som forklaring på sin teori om ’the missing link’.

Schultz, der er klinisk neuropsykolog, ph.d. og tidligere leder af Center for Child and Adolescent Development på Cambridge Hospital i Massachusetts, og nu tilknyttet fakultetet på Harvard Medical School, har i årevis forsket i ADHD og den gennemgribende indflydelse, som præstationsrelateret stress har på kognitive funktioner og adfærd hos elever med opmærksomheds- og indlæringsvanskeligheder. Deres oplevelse af egne kompetencer kan flytte pilen fra ’god’ stress til ’giftig’ stress.

”Mange børn med ADHD og indlæringsvanskeligheder er i en tilstand af kronisk stress, som over tid påvirker indlæring og hukommelse på måder, som går langt ud over den direkte effekt af ADHD. Når voksne omkring børnene reagerer på det, de ser som ’negativ adfærd’, er det måske en forsvarsreaktion for kronisk stress og angst. Derfor har vi brug for mere effektive måder til at håndtere denne stress for at kunne hjælpe børnene tilbage på sporet,” siger han.

Vigtigt at lære børnene om ADHD

Jerome Schultz peger på, at der for disse børn nemt bliver tale om en ond cirkel: jo mere stress og angst, desto dårligere fungerer de kognitivt – og omvendt. Og den cirkel skal brydes vha. viden, læring og forståelse – både fra læger, psykologer, lærere og forældre.

”Hvis et barn kommer til lægen med for eksempel astma, vil lægen begynde at forklare om sygdommen og symptomerne, hvad man kan gøre ved dem, hvordan medicin virker osv. Det samme skal man gøre, når det handler om børn med ADHD. Det er meget vigtigt, at de ved, hvad deres diagnose indebærer, hvordan hjernen fungerer, hvordan ADHD’en påvirker dem, hvordan stress kan spille en væsentlig rolle og gøre det hele værre, hvordan de kan få kontrol over deres symptomer, og at medicin kan være en vigtig faktor, på linje med motion, en ordentlig kost m.m.,” siger han.

Ingen særbehandling

I sin DE-STRESS model advokerer han bl.a. for, at børn med ADHD inkluderes i skolen, og at lærerne ikke behandler disse børn på en særlig måde, men i stedet fokuserer på at lære alle skolebørnene selv at tænke på, hvad der skal til, for at de kan lykkes med en opgave, og hvilke forhindringer de har og at bede læreren om hjælp til at klare disse forhindringer. Det handler altså om at normalisere det at opleve forhindringer, siger den amerikanske psykolog, der også opererer med det han kalder den trebenede stol: selvbevidsthed, selvstyring og selvmotivation (selfawareness, selfadvocacy og selfmotivation). Noget som er særlig vigtigt at lære børn med ADHD. De skal forstå, at deres hjerne fungerer anderledes, men at det ikke nødvendigvis er en dårlig måde.

Brug for mere forskning

Og spørgsmålet om, hvordan det kan hjælpe ADHD-børn med at maksimere deres potentiale er noget, som Schultz gerne ser mere forskning i: Om et barn, der behersker den trebenede stol performer bedre end det, der ikke gør – og altså ikke er blevet oplært i strategier til at tackle sine symptomer men primært overladt til selv at finde vejen frem. Selv er han netop gået i gang med at søge penge til et projekt, der handler om, hvordan man lærer børn med ADHD selv at tage styringen i deres liv. Midlet er her en ny app, som gør det muligt for børnene at måle deres aktuelle kortisol-niveau – dvs. deres stress-niveau. Samtidig skal man lære børnene om hjernens funktion og øve teknikker, der sænker deres kortisol-niveau og dermed deres stress.

”Hvis vi kan lære dem at bruge kortisol til at aflæse deres egen her-og-nu tilstand, samtidig med at vi lærer dem at tackle stress, kan de bedre tage kontrol over deres egen skæbne,” siger Jerome Schultz.