Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Psykiatrien Vest udvikler tilbud til overvægtige med psykiatriske diagnoser

Sidse Arnfred

Med forskning og målrettede tilbud tager psykiatrien i Region Sjælland kampen op mod den svære overvægt, der ofte er en uønsket følgesvend til en psykiatrisk diagnose. 

”At der er en kompleks sammenhæng mellem svær overvægt og psykisk sygdom er ikke ensbetydende med, at vi ikke kan og skal udvikle tilbud, der kan hjælpe denne gruppe,” siger professor ved Københavns universitet og overlæge ved Psykiatrien Vest, Slagelse i Region Sjælland, dr. med Sidse Arnfred.

Hun er en af drivkræfterne i det nye center i Slagelse, der nu etableres i et samarbejde mellem Steno Diabetes Center Sjælland, Medicinsk Afdeling, Slagelse Sygehus og Psykiatrien Vest i Slagelse. Den nye enhed i Slagelse skal primært fungere som klinik for behandlingen af patienter med både psykisk lidelse og diabetes men også danne ramme om forskning i diabetes og svær overvægt hos regionens mest sårbare grupper.

”At gøre noget ved den store overvægt, der ofte følger med psykisk sygdom, er en stor men også vigtig opgave i forhold til en gruppe, der er hårdt ramt på så mange fronter,” siger Sidse Arnfred.

Komplekse sammenhænge

Årsagerne til, at en stor andel af de mennesker, der har en psykiatrisk diagnose, også kæmper med svær overvægt er en kompliceret sammenhæng mellem medicin, der påvirker appetitreguleringen, hormonelle forandringer og usund levevis, alkohol- og stofmisbrug etc.  Og over en fjerdedel af de patienter, der kommer i psykiatrien i region Sjælland, er meget svært overvægtige, vurderer Sidse Arnfred.

”Vi er udmærket klar over, at problemet har et stort omfang,” siger hun.

” I første omgang retter vi indsatsen mod de patienter, der både har alvorlig sindslidelse og diabetes. I næste runde vil der være mulighed for at se på præ-diabetes tilstande som overvægt. Et fokus her kan være de unge voksne mellem 18 og 30 år, som har en psykiatrisk diagnose i den lettere del af spektret, f.eks. ADHD, depression, angsttilstande eller personlighedsforstyrrelser. Der vil blive tale om en målrettet indsats, hvor psykoterapi kombineres med forskellige tiltag i forhold til diæt og motion. Målet er at få evidens for, hvad der virker, så kan vi senere skalere indsatsen op og inddrage en større gruppe.”

En målrettet indsats

Der er både leveår og livskvalitet at hente, hvis man kan forebygge og behandler overvægt. Hos personer med f.eks. skizofreni og svær depression er dødeligheden tre gange så høj som i den øvrige befolkning. Gennemsnitslevealderen er 15-20 år lavere. Årsagen er blandt andet øget risiko for en lang række alvorlige sygdomme, hvor overvægt spiller en stor rolle, f.eks. type 2-diabetes og hjertekarsygdomme.

En amerikansk undersøgelse viser dog, at det er muligt for mennesker med en svær psykiatrisk diagnose at tabe sig. (Se faktaboksen). Herhjemme har der også været gennemført forsøg, dog med knapt så overbevisende resultater.

”Mange tidligere projekter i forhold til denne målgruppe er strandet på, at indsatsen er blevet for kortsigtet og for bred og derfor resultatløs,” siger Sidse Arnfred.

”Med den opbakning, vi nu har fra Steno Diabetes Center Sjælland, får vi mulighed for at skabe intensive interventioner, med mere individuel støtte, som forløber over længere tid.”

Flere individuelle tilbud, mere forskning

Det er ifølge Sidse Arnfred især vigtigt at erkende, at mennesker med psykiske sygdomme ikke bare kan bruge de tilgængelige tilbud, og der er behov for individuelt tilpassede tilbud om motion og kostomlægning.

”Hvis du er psykisk syg, svært overvægtig og stigmatiseret, kan det være svært at komme i det lokale fitness center,” siger hun.

”En uhensigtsmæssig livsstil kan desuden være udtryk for selvmedicinering, og selvom vi ikke bryder os om det, kan bivirkningen ved den medicin, der holder psykoserne væk hos et menneske med en svær sindslidelse, også være svær overvægt. Hvis vi skal forebygge og nedbringe antallet af svært overvægtige i denne gruppe, er der derfor brug for særlige tilbud, individuel støtte og meget mere forskning.”

Redskaber til psykiatri og praksis

Både sygdommenes karakter og de sociale og helbredsmæssige konsekvenser kan komplicere en indsats og gøre det svært at opnå gode resultater. Men også en skæv fordeling af økonomiske ressourcer til sundhedsvæsenet og en opdeling, hvor psykiatrien og den somatiske behandling er skarpt adskilt, spiller ifølge Sidse Arnfred en afgørende rolle.

”Og så mangler der konkrete redskaber. Det gælder både i psykiatrien og hos den praktiserende læge,” siger hun.

”Men vi er helt indstillede på at tage fat. Det bliver en langsigtet indsats, hvor vi også skal opbygge ekspertisen, opbygge uddannelser og uddanne folk. Det er vores intention at inddrage og samarbejde med andre, der arbejder med overvægt. Vi er helt parat til at gøre alt, hvad vi kan, for gør vi ingenting, bliver omkostningerne enorme på langt sigt.”

Mennesker med psykiatriske sygdomme kan tabe sig som alle andre

At en psykiatrisk diagnose ikke er en hindring for at tabe sig, viser et amerikansk studie fra 2013.

291 deltagere med alvorlig psykisk sygdom og et gennemsnitligt BMI på 36,3 deltog i forsøget, som løb over 18 måneder. De første seks med fuld støtte i form af:

  • Vægtkontrolmøder
  • Støtte til at dyrke motion
  • Hjælp til at spise sundt

Der var markante resultater i forsøgsgruppen sammenlignet med en kontrolgruppe, som kun fik basal information om ernæring og kost.

  • Forsøgsgruppen tabte 3,2 kg mere end kontrolgruppen
  • Over 37 procent tabte mere end fem procent af deres startvægt (mod knapt 23 procent i kontrolgruppen)
  • Det maksimale vægttab indtrådte senere hos forsøgsgruppen, som til gengæld ikke tog på igen i løbet af de 18 måneder

Opråb fra overlæge: Hjertesvigt skal sidestilles med kræft

Hjertesvigt er en sygdom, der skal tages lige så alvorligt som kræft og KOL. Sådan bør rygmarvsindstillingen være hos alle danskere og ikke mindst deres læger. For som det er i dag, har patienter med hjertesvigt generelt en dårligere prognose end de burde og kunne have.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter