Mysteriet om Statens Serum Instituts tal for indlagte

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Sundheds­styrelsen anbefaler begrænset brug af inhalations­steroid til patienter med KOL uden astma­komponent

IRF i Sundhedsstyrelsen udgiver nye rekommandationer for valg af lægemidler til vedligeholdelsesbehandling af KOL uden astmakomponent.

Rekommandationerne skal støtte læger i almen praksis i valg af lægemidler til behandling af vedligeholdelsesbehandling af KOL uden astmakomponent og er udarbejdet af IRF i samarbejde med en specialistgruppe med repræsentanter fra Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Lungemedicinsk Selskab, Dansk Pædiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Allergologi og Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi.

Der er ikke tale om behandlingsvejledning, men støtte til valg af lægemidler inden for de syv forskellige lægemiddelgrupper:

  • korttidsvirkende selektive beta-2-adrenoceptoragonister til inhalation og peroral behandling (SABA)
  • korttidsvirkende antikolinergika til inhalation (SAMA)
  • kombinationen af SABA/SAMA til inhalation i samme device
  • langtidsvirkende selektive beta-2-adrenoceptoragonister til inhalation (LABA)
  • langtidsvirkende antikolinergika til inhalation (LAMA)
  • kombinationen af LABA/LAMA til inhalation i samme device og glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende beta-2-adrenoreceptoragonist til inhalation (ICS/LABA).

”Patienter i vedligeholdelsesbehandling af KOL uden astmakomponent bør primært behandles med LABA og/eller LAMA. Lægemidlerne i disse grupper rekommanderes som ligeværdige inden for gruppen. SABA og/eller SAMA rekommanderes ikke til vedligeholdelsesbehandling af KOL uden astmakomponent, om end SABA kan benyttes til behandling af bronkospasmer efter behov.

For de patienter, som ikke har haft tilstrækkelig effekt af LABA/LAMA eller har mange eksacerbationer (≥2 om året), kan tillæg af en moderat dosis ICS være gavnlig – derfor har vi valgt at rekommandere disse i særlige tilfælde. Vi har valgt ikke at rekommandere højdosis ICS i kombination med LABA, fordi denne dosis sjældent vil være den laveste effektive dosis samtidig med en øget risiko for pneumonier. Der er mange KOL-patienter uden astmakomponent i behandling med ICS, som ikke har glæde af denne behandling. Vi håber, at disse rekommandationer kan være med til at sætte fokus på en mere rationel anvendelse af ICS i behandlingen af KOL.” fortæller Solveig Forberg Axelsen fra IRF i Sundhedsstyrelsen.

IRF i Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden, at der lægges vægt på hjælp til rygestop og regelmæssigt tjek af inhalationsteknik til patienter med KOL.

Du kan læse mere om rekommandationerne for vedligeholdelsesbehandling af KOL uden astmakomponent her.

Ny rapport: Gigtpatienter mangler viden og rådgivning

Patienter med inflammatorisk gigt mangler individuelle værktøjer og strategier fra reumatologer til at håndtere deres sygdom. Det viser en ny undersøgelse fra VIVE lavet i samarbejde med Gigtforeningen.

Skilsmisse er forbundet med højere inflammation blandt mænd

Når mænd bliver skilt eller bor alene i mange år, stiger risikoen for et dårligt helbred og tidlig død. Nu kobler et nyt dansk studie også en øget risiko for inflammation i kroppen hos mænd sammen med skilsmisse og brud.

Rinvoq anbefales mod psoriasisgigt af NICE

Patienter med psoriasisgigt i England kan fremover tilbydes en ny type behandling med Rinvoq (upadacitinib), hvis de ikke kan tolerere førstebehandling og har perifer artritis med tre eller flere ømme led. Det har det engelske prioriteringsinstitut NICE netop besluttet.

Forsker: Tid til at se anderledes på ADHD

Nye forskningsresultater tyder på, at det er tid til at nuancere opfattelsen af ADHD. For en ting er, at sammenhængen mellem ADHD-symptomer og funktionsniveau ikke er enten/eller. En anden er at børn selv med svære ADHD-træk i nogle situationer klarer sig lige så godt som deres jævnaldrende med mildere eller ingen ADHD-træk.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter