Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Specialister om sundhedsreform: Nedbringelse af strokes med ti procent er lige vel optimistisk

Danmark er verdensmester i at behandle stroke hurtigt og effektivt – og vi skal blive endnu bedre, men regeringens udspil til sundhedsreform om at nedbringe antallet af strokes med ti procent inden 2030 er lige lovlig optimistisk, mener flere specialister.

Regeringen vil iværksætte en målrettet indsats mod stroke. Det er at læse i udspillet til den sundhedsreform, som blev præsenteret tirsdag. Det vil blive effektueret ved at bakke op om det fælles europæiske mål om at nedbringe antallet af stroke tilfælde med ti procent inden 2030. 

”Nye nationale anbefalinger for opsporing og behandling af stroke skal understøtte, at endnu flere borgere i hele landet kan modtage hurtig og effektiv behandling, hvilket er afgørende for, om den ramte slipper afsted med livet og førligheden i behold. Med en styrket national satsning og en samlet og ambitiøs forebyggende indsats skal vi understøtte, at langt færre dør eller får varige mén af et stroke.” Det er ordlyden i reformen.

Overlæge og professor i neurologi ved Aarhus Universitetshospital (AUH), Grethe Andersen, pointerer, at der rigtigt nok er tale om fælles europæiske mål om at sænke antallet af parsoner, der får stroke med ti procent. Det bliver dog et mål, som bliver ganske svært at nå i en dansk kontekst, pointerer hun.

”Vi ser ind i en ændret, demografisk sammensætning og flere ældre i vores samfund. Hvis vi ikke gør noget, vil hyppigheden af stroke stige. Det er helt givet, at nogle lande kan sænke hyppigheden af stroke, f.eks. lande i Østeuropa, som har en noget højere incidens af stroke end Vesteuropa. Vi har i Danmark ligget relativt lavt sammenlignet med andre lande, så jeg mener, at vi skal være glade, hvis vi kan holde det nuværende niveau. Jeg er egentlig tilhænger af ambitiøse mål, men her er målet nok lidt for optimistisk.”

Og Grethe Andersen er ikke alene om at mene, at vi skal have de optimistiske briller på, hvis målsætningen om en reduktion i antallet af stroketilfælde skal opfyldes. Også Søren Paaske Johnsen, Dansk Center for Klinisk Sundhedstjenesteforskning ved Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital og i øvrigt Grethe Andersens samarbejdspartner i epidemiologi, udtaler:

”Målsætningen om en reduktion på ti procent er prisværdigt ambitiøs og er direkte i tråd med Hjernesagens netop offentliggjorte handleplan.

Det haster med effektive tiltag

Grethe Andersen fremhæver i øvrigt, at de forebyggende tiltag er vigtige for at dæmme op for en stigning i incidensen af stroke pga. den demografiske udvikling: 

”Det vil være væsentligt at nedbringe antallet af rygere og undgå, at unge påbegynder at ryge. Vi kan desuden blive bedre til at få og have kontrol med blodtrykket og starte behandling op, hvis blodtrykket er for højt frem for at se tiden an. Dertil kommer, at i den ældre befolkningsgruppe er hjerteforkammerflimmer et problem. Ofte opdages det ikke, før der kommer et stroke, fordi omkring halvdelen med hjerteforkammerflimmer ikke har subjektive symptomer - og der findes nu en god forebyggende medicin, som tåles godt. Hvis vi bliver bedre blot på disse tre områder, vil jeg tro, at vi vil være i stand til at holde incidensen (antallet pr 1000 indbyggere pr år) i ro og med de optimistiske briller på – endda håbe på et lille fald.”

Søren Paaske Johnsen er her også enig med Grethe Andersen:

”Hvis man virkelig har tænkt sig at gå hårdt til forebyggelsen, herunder at vanskeliggøre køb af tobak og øge andre forebyggelsesmæssige tiltag, kan det formentlig godt lade sig gøre, men det vil haste med at få implementeret effektive tiltag. Vi har et behov for løbende at forbedre forebyggelsen blot for at holde det nuværende antal patienter pga. de pågående demografiske ændringer.” 

Ikke meget at hente

I forhold til den akutte behandling som helhed, så har regeringen også ambitioner om at gøre det endnu bedre. Dét formuleret således:

”Hvis man rammes af en ulykke, blodprop eller anden akut sygdom, skal ambulancen, akutbilen eller akutlægebilen være hurtigt fremme. Det akutte beredskab er løbende blevet udbygget og opkvalificeret bl.a. med flere ambulancer og akutlægehelikoptere. Men der er fortsat forskelle på, hvor hurtigt den akutte hjælp når frem på tværs af landet. Derfor vil regeringen styrke akutberedskabet med 5-10 ekstra ambulancer, akutlægebiler eller akutbiler i de dele af landet, hvor behovet er størst. Det skal kunne mærkes for de borgere, som bor i områder, hvor responstiden i dag er længst (…)”

Grethe Andersen er også her en anelse skeptisk i forhold til, om vi henover de kommende år vil se en markant, positiv forskel på baggrund af flere initiativer:

”Den akutte behandling har de seneste to år ligget stabilt højt, og det er spørgsmålet, om vi kan komme meget højere op med de nuværende behandlingsmuligheder, dvs. tidsgrænser og skanningsmetoder til at udvælge patienter, som kommer senere end den skrappe tidsgrænse for trombolyse på 4,5 timer.”

Grethe Andersen tilføjer, at man i Dansk Råd for Genoplivning, som er et nationalt samarbejde med fokus på akut behandling og samarbejde mellem præhospitalet og neurologer, har sat sig et mål om, at 35 procent skal have akut såkaldt reperfunderende behandling (trombolyse eller trombektomi). Det ligger nu på 24 procent med små udsving, men ingen signifikante forskelle i Danmark mellem regionerne.

”Vi ved, at det præhospitale system er velfungerende, og modtagelserne på hospitalerne er også både strømlinede og hurtige - der vil ikke være meget at hente der,” siger hun.

Stroke i første række

Ifølge Grethe Andersen, så er folkeoplysning én ting, som kan gøre en reel forskel, hvis flere skal behandles. 

”Patienterne eller deres pårørende skal straks ringe 112 i stedet for at vente - og måske derfor komme for sent. Det kører vi en kampagne på lige i denne uge (hjerneugen) både på TV og sociale medier. Problemet er jo, at man samtidig med en akut blodprop får påvirkning af hjernens evne til at forstå, hvad der er galt - eller ikke kan tale eller bruge en telefon, eller blodproppen kommer mens man sover eller er alene og ikke kan tilkalde hjælp,” siger hun.

Grethe Andersen tilføjer, at den omtalte kampagne er betalt af Trygfonden og at man i øvrigt aldrig tidligere har fået økonomi til at køre nationale kampagner:

”At modtage støtte her kunne være et betydningsfuldt løft i forhold til folkeoplysningen og vil kunne gøre en forskel.”

Grethe Andersen er heller ikke her alene om at mene, at vi skal være tilfredse, hvis vi kan holde incidensen på det niveau, som den er i dag ved forskellige profylaktiske tiltag.

Søren Paaske Johnsen tilføjer, at han i regeringens udspil særligt bemærker forslaget om at styrke kvalitetsudviklingen ude i det primære sundhedsvæsen, herunder kommunerne, således at de også kan komme til at indgå det nationale kvalitetsudviklingsarbejde. 

”Her står stroke og den øvrige neurorehabilitering formentlig i første række, fordi området er så tungt. Det ville være et stort fremskridt, hvis man kunne forestille sig at vi kunne få kommunerne integreret i det samarbejde,” siger han.