Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Studie dæmper bekymring: TNF-a-hæmmere øger ikke risiko for kræft

Tine Jess

Blandt læger har der været bekymring om, hvorvidt det er sikkert at give TNF-a-hæmmere til tidligere kræftpatienter med kronisk inflammatoriske sygdomme. Nu indikerer et nyt observationsstudie, at bekymringen kan pakkes væk.

I studiet, som er udgivet i The Lancet Gastroenterology and Hepatology, har man fulgt 4.762 danske patienter, som har det tilfælles, at de lider af en autoimmun sygdom (inflammatorisk tarmsygdom, leddegigt eller psoriasis) og er tidligere kræftpatienter.

Patienterne blev rekrutteret fra Landspatientregisteret og Cancerregisteret og inddelt i to grupper i forholdet 1:10. Behandlingsgruppen modtog TNF-a-hæmmere mod deres autoimmune sygdom og bestod af 434 tidligere kræftpatienter, og kontrolgruppen bestod af 4328 patienter, som ikke modtog TNF-a-hæmmere. Formålet med undersøgelsen var at undersøge, om TNF-a-hæmmer-gruppen havde større risiko end kontrolgruppen for at få tilbagefald eller udvikle en ny type kræft.

  • Efter en gennemsnitlig opfølgning på 5,6 år havde 635 af patienterne fået tilbagefald eller udviklet en ny type kræft.
  • 72 af disse kom fra behandlingsgruppen, mens 563 kom fra kontrolgruppen.
  • I behandlingsgruppen var der 30,3 tilfælde af kræft per 1.000 personår (95 procent CI: 24,0-38,2) mod 34,4 tilfælde per 1.000 personår i kontrolgruppen (95 procent CI: 0,61-1,11). Hazard ratio: 0,82 (95 procent CI: 0,61-1,11).

”Vore resultater indikerer, at det er sikkert at give disse biologiske lægemidler til tidligere kræftpatienter. Dog med det forbehold, at vi har en gennemsnitlig opfølgning på 5,6 år og derfor ikke kan sige noget om, hvad der sker derefter,” siger Tine Jess, overlæge og professor ved Statens Serum Institut og medforfatter til studiet.

”Vi kan ikke entydigt afgøre, om de, der fik kræft, fik tilbagefald eller udviklede en ny type kræft, men vi kan med sikkerhed sige, at vi ikke observerede en øget forekomst af kræft blandt dem, der modtog TNF-a-hæmmere.”

Danner grundlag for retningslinjer

De immumsupprimerende TNF-a-hæmmere kom på markedet omkring årtusindskiftet og har vist sig meget gavnlige for patienter med kroniske inflammatoriske sygdomme, herunder tarmsygdommene Crohns sygdom og colitis ulcerosa.

Lægemidlerne binder til det proinflammatoriske cytokin Tumor Necrosis Factor Alpha (TNF-a) og hæmmer stimuleringen af immunologiske målceller og udvikling i den autoimmune inflammation.

Det er en potent behandling, og studier har vist, at TNF-a-hæmmere øger risikoen for hospitalskrævende infektioner. Af samme grund har læger været tilbageholdende med at ordinere behandlingen til patienter med en tidligere kræftdiagnose.

I øjeblikket er der ingen klare retningslinjer for, hvorvidt TNF-a-hæmmere bør gives til tidligere kræftpatienter, men studiet bidrager med ny evidens, som kan bruges til at formulere retningslinjer, mener Tine Jess.

”Det er et klassisk eksempel på, hvad vi kan med de danske sundhedsregistre, men jeg så gerne, at resultatet blev efterprøvet i et tilsvarende studie fra et andet land,” siger hun.

Kræftforsker: meget vigtige tal

Inge Marie Svane, professor, overlæge og leder af Nationalt Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital, fortæller, at hun har set frem til resultaterne af undersøgelsen.

”Jeg har været interesseret i publikationen, da jeg jævnligt bliver spurgt, om opererede melanompatienter med colitis ulcerosa kan behandles med TNF-a-hæmmere, eller om det øger risikoen for recidiv. Der har foreligget flere mindre retrospektive undersøgelser og case reports, men de har peget i lidt forskellige retninger,” skriver hun i et mailsvar og fortsætter:

”Studiet præsenterer nogle meget vigtige tal, som dokumenter, at man kan anvende TNF-a-hæmmere uden at være bekymret for en øget risiko for recidiv eller anden cancer. Disse fund er blevet endnu mere relevante, nu hvor vi bruger immunterapi adjuverende til melanompatienter efter operation og i den forbindelse kan have brug for at behandle immunrelaterede bivirkninger med TNF-a-hæmmere. Gruppen af patienter for hvem spørgsmålet har været vigtigt at få belyst er vokset betydeligt.”

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter