Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Størst risiko for atrieflimren og død det første år efter en brystkræft-diagnose

Kvinder, som er blevet diagnosticeret med brystkræft, har signifikant højere risiko for indenfor det første år efter diagnosen at udvikle en unormal og ofte hurtig hjerterytme sammenlignet med kvinder uden brystkræft.

Det viser ny forskning publiceret i European Heart Journal. Samme studie fandt også, at de patienter, der udviklede atrieflimren efter en brystkræftdiagnose havde en tre gange øget risiko for at dø af hjerte-kar-problemer inden for et år.

Studiet er det første, hvor foskere evaluerer de generelle sundhedsproblemer og dødsfald forbundet med atrieflimren efter en brystkræft-diagnose. Der var indskrevet 85.423 kvinder i alderen 66 år eller ældre i studiet. Kvinderne blev diagnosticeret med brystkræft mellem 2007 og 2014. I den etårige periode efter deres diagnose udviklede fire procent af patienterne atrieflimren. Kvinderne blev matchet med det samme antal raske kvinder uden brystkræft, og kun to procent af disse kvinder udviklede atrieflimren i samme periode.

Atrieflimren udviklede sig oftere hos kvinder, der ikke blev behandlet med kirurgi eller stråling som førstebehandling sammenlignet med de kvinder, der fik netop de behandlinger; henholdsvis 23.5 procent mod 10.4 procent og 66.5 procent mod 52.3 procent. Selvom den højeste risiko for atrieflimren blev set hos kvinder, der ikke blev opereret, var mere kompliceret kirurgi såsom mastektomi forbundet med en højere risiko end simple procedurer såsom lumpektomi. Kvinder, der modtog brachyterapi, hvor radioaktive frø placeres i eller nær tumoren, halvdelen af ​​risikoen for at udvikle atrieflimren end kvinder, der modtog ekstern strålestråling.

Hyppigheden af ​​atrieflimren var højere hos kvinder, der havde fremskreden sygdom på diagnosetidspunktet (15 procent for sygdomsstadie IV) end hos kvinder, der havde sygdom i tidligt stadium (6 procent). Hyppigheden af ​​atrieflimren var højest i de første 60 dage efter en brystkræftdiagnose, hvor 0.6 procent af kvinderne udviklede tilstanden, mens 0,3 procent udviklede den ved hver 30. dages opfølgning derefter inden for det første år.

Betydelig stigning i overlevelse

Studiet er ledet af Avirup Guha fra Case Western Reserve University, Cleveland, Ohio – og han udtaler:

"Der ses en betydelig stigning i antallet af kvinder, der overlever brystkræft, men en stigning i hjerte-kar-problemer sætter begrænsninger for at nå de mest optimale resultater af behandlingen. Atrieflimren hos mennesker uden kræft er forbundet med en generelt dårlig prognose – men indtil nu har man kun vidst lidt om udfald af atrieflimren efter en brystkræftdiagnose. Vores studies mest markante resultater er, at atrieflimren efter brystkræftdiagnose øger død som følge af hjerte-kar-problemer og, at kræftens sværhedsgrad er en stærk risikofaktor for udvikling af atrieflimren."

Da forskerne så på kvinder, der allerede havde atrieflimren før de blev diagnosticeret med brystkræft, fandt de ingen signifikant øget risiko for at dø af nogen årsag inden for et år efter diagnosen. Ca. 85 procent var stadig i live efter et år, hvorimod 62 procent af kvinderne, der udviklede atrieflimren efter en brystkræftdiagnose, overlevede i et år. Efter justering for faktorer, der kunne påvirke resultaterne, såsom alder, andre medicinske tilstande og historie, fedme og brystkræft-type, havde kvinder, der udviklede atrieflimren inden for de første 30 dage efter en brystkræftdiagnose, dobbelt så stor risiko for at dø inden for et år sammenlignet med de kvinder, der havde atrieflimren forud for en brystkræftdiagnose.

Forskerne er ikke i stand til at vise, hvilke mekanismer der kan være involveret i den større risiko for at udvikle atrieflimren eller død, men kirurgi, kemoterapi, inflammation og ubalancer i kroppens normale processer forårsaget af kræften kan være medvirkende faktorer. Forskerne spekulerer i, at det faktum, at mere fremskreden brystkræft var forbundet med en øget risiko for atrieflimren, tyder på, at kræften i sig selv kan påvirke hjertet.

Avirup Guha konkluderer:

"Fremtidig forskning kunne indebære at undersøge følgende spørgsmål: Ville dét at give hjerte-kar-medicin til alle nye brystkræftpatienter reducere risikoen for atrieflimren og død? Skal disse patienter overvåges for at udelukke atrieflimren? Kan en prospektiv undersøgelse vise, at specifikke kræftbehandlinger og deres varighed i de første en eller to måneder efter en kræftdiagnose kan være forbundet med en øget sandsynlighed for atrieflimren? En vigtig pointe i studiet er, at dem med eksisterende atrieflimren ved diagnosetidspunktet ikke havde øget risiko for at dø efter brystkræftdiagnosen sammenlignet med dem, der ikke udviklede atrieflimren. Dette kan skyldes, at de allerede var i kardiovaskulær behandling. Derfor er det muligt, at en øget inddragelse eller et større fokus på kardio-onkologi i brystkræft-behandlingen vil kunne mindske de årsager til dødelighed, som er beskrevet i vores studie."

Ledelse

  • Chefredaktører
    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Kommerciel direktør
    Benjamin Müller
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør
    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Medarbejdere

  • Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
    Bo Karl Christensen - diabetes, onkologi
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen, almen praksis, allround

    Tilknyttede journalister

    Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur, neurologi
    Gorm Palmgren - onkologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
    Ebbe Fischer - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Nana Fischer - allround
    Hanna Sigga Madslund, allround
    Stephanie Hollender, allround

     

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent
    Helle Garrett
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent, Sverige
    Annika Östholm
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Konference koordinator
    Christina Ludvig
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether
    Jan Fuhs (automatiseret research)