Kombinationsbehandling lægges i graven for avanceret modermærkekræft

Der var ingen signifikante forbedringer ved tilføjelsen af en immuncheckpoint-hæmmer til målrettet terapi ved behandling af avanceret modermærkekræft med BRAF-mutation, viser et nyt studie. 

Dermed er det på tide at lægge tilføjelsen af immun checkpoint inhibitorerne som ​​anti-PD-1- eller anti-PD-L1-antistoffer til den målrettede immunterapi bestående af BRAF/MEK-hæmmere i graven for behandling af melanom.

Det fastslår forskerne bag et nyt randomiseret COMBI-I-studie, der netop er udgivet i tidsskriftet Journal of Clinical Oncology. Og den konklusion er overlæge på Kræftafdelingen ved Aarhus Universitetshospital Henrik Schmidt enig i. 

“Det er ikke overraskende nyt, da vi har set lignende resultater fra andre studier, som har påvist samme tendenser. Vi ser allerede i dag, at man i stedet fokuserer på studier med kombinationer af forskellige former for immunterapi, som potentielle nyere behandlinger,” siger han.

Studiet er det tredje randomiserede forsøg, der tester tilføjelsen af ​​en PD-1/L1-hæmmer til målrettede behandlinger ved inoperabelt/metastatisk melanom. Et af de tidligere studie viste en beskeden forbedring i den progressionsfrie overlevelse med tilføjelse af atezolizumab (Tecentriq) til BRAF/MEK-hæmmerne.

Stadig flere behandlingsmuligheder

Studiet inkluderede 532 randomiserede patienter, hvoraf halvdelen havde BRAF-mutation, og 50 procent var PD-1 positive. Der blev ikke påvist nogen signifikant forbedring i den progressionsfri overlevelse, som steg fra 12 måneder med RAF/MEK-hæmmerne Tafinlar (dabrafenib) og Mekinist (trametinib) til 16,2 måneder med tilføjelse af antistoffet spartalizumab (anti-PD-1). 

Responsraterne (ORR'er) favoriserede tripletkombinationen, som steg fra 64 procent til 69 procent, men opnåede heller ikke statistisk signifikans. 

Der er dog ingen grund til bekymring, for de eksisterende behandlinger, der findes i dag, er både talrige og effektive, peger Henrik Schmidt på.

“Vi har en del behandlingsmuligheder at trække på i dag til metastatisk melanom, hvor vi primært sigter efter at give kombinations immunterapi som førstelinjebehandling, hvor der er gode prognoser på den samlede overlevelse,” siger han og fortsætter:

“De samme tendenser kan vi se for PD-L1 positive patienter, der i stedet behandles med pembrolizumab som enkeltstof, og derfor ser behandlingsmulighederne gode ud, men de kan altid blive mere effektive og med færre bivirkninger end i dag.”

Hypotesen med en tilføjelse af anti-PD-1 i kombination med BRAF/MEK-hæmmere var, at deltagerne kunne opnå et hurtig respons og samtidig fastholde en langsigtet effekt. Selvom det ikke var tilfældet, og den overordnet overlevelse ikke formelt kan testes forbliver deltagerne i studiet i opfølgning for fremtidige analyser.

Lovende behandlinger i fremtiden

Det betyder dog ikke, at der ikke er interessante og potentielt bedre behandlinger på vej på melanom-området. Henrik Schmidt peger på en række behandlinger, som ser lovende ud inden for metastatisk sygdom. 

En af dem, er en dansk opfindelse af en IDO-peptid-vaccine i kombination med immunterapien Keytruda (pembrolizumab), som har vist lovende resultater i de første kliniske forsøg, forklarer han.

“Selvom det er tidligt, så ser de første resultater ekstremt lovende ud, og det er meget spændende at følge med i. Potentialet er stort, fordi de foreløbige data viser højere responsrater og en minimal bivirkningsprofil, hvilket vil være glædeligt,” siger Henrik Schmidt. 

Derudover peger han også på det kliniske NEKTAR-studie, der undersøger Bempegaldesleukin (NKTR-214), som er et eksperimentelt anti-kræft stof, der består af modificerede IL-2-signalstoffer. Forsøget er i dag i fase III, hvor det testes i kombination med immunterapien nivolumab og har i de tidligere faser vist lovende effekter ved metastatisk melanom.