Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

Nye fund understreger: Tarmbakterier er forbundet med leddegigt – også på et tidligt stadie

Evidensen for, at nogle typer af leddegigt er forbundet med tarmbakterier når et nyt niveau, efter to nye studier har undersøgt sammenhængen nærmere. Forsøgene styrker forbindelsen, men viser også, at den er gældende for personer i debuten af sygdommen.

Et af studierne er et nyt, amerikansk forsøg, der fandt, at personer med leddegigt (RA) havde højere medianniveauer af IgA-antistoffer mod tarmbakterien Prevotella copri end kontrolgruppen, som ikke havde leddegigt (OR 1,44, P=0,01). 

Derudover havde personer, der endnu ikke var diagnosticeret men som testede positive for en RA-relateret biomarkør (anti-CPP), også et forhøjet niveau af antistofferne.

Det er et interessant fund, ifølge Maja Skov Kragsnæs, der er læge og postdoc ved gigtafdelingen på Odense Universitetshospital og som forsker i effekten af fæcestransplantationer til reumatologiske patienter.

Maja Skov Kragsnæs

“Det har ikke tidligere været påvist på samme måde, som i studiet her, og det indikerer, at samspillet mellem tarmbakterien og leddegigt har en betydning allerede tidligt i sygdomsforløbet og går forud for en diagnose. Men om det er en drivende kraft, en trigger eller noget tredje, ved vi dog ikke,” siger hun. 

Når RA-patienterne i studiet blev stratificeret efter sygdomsvarighed (≤1 år fra diagnose vs. over et år), var antallet af anti-P. copri-antistoftitre numerisk højere for begge undergrupper i forhold til matchede kontroller, og signifikant højere for den gruppen med længst sygdomsvarighed (OR 1,42, P=0,03).

Studiet er udgivet i Arthritis & Rheumatology og inkluderede i alt 98 leddegigt-patienter, hvoraf 27 havde haft diagnosen i et år eller mindre, samt 67 personer i risiko for at få leddegigt, som blev matchet med raske kontroller. Studiet tog ikke højde for RA-deltageres brug af forskellige immundæmpende terapier.

I tarmen kan svaret findes 

Det er ikke første gang, at forskere finder en sammenhæng mellem prevotella copri-bakterien og leddegigt. For ti år siden kunne forskere for første gang bevise en forbindelse, og siden har flere studier fundet samme sammenhæng. 

Der er dog mange ubesvarede spørgsmål, forklarer Maja Skov Kragsnæs og peger på, at tarmfloraen og dens sammensætning er utrolig kompleks og individuel for personer både med leddegigt og raske individer.

“En udfordring er også, at antistoffer mod tarmbakterierne også findes hos raske, og derfor er det mere komplekst end som så. Spørgsmålet er, hvilke mekanismer der er på spil, og hvad der forårsager hvad til at begynde med,” siger hun. 

“Vi skal derfor i høj grad være åbne for, at svaret ikke er en enkelt bakterie, men et komplekst sammenspil mellem gener, tarmflora og miljø.”

Udover antistoffer mod Prevotella copri undersøgte forskerne også IgG-antistoffer mod bakterien og fandt også forhøjede niveauer – dog i mindre udtalt grad. Derudover blev der også observeret betydelig spredning inden for subgrupper af patienterne.

Museforsøg viser stærk sammenhæng

Foruden det amerikanske studie er resultaterne fra et klinisk dyreforsøg netop blevet udgivet i ‘Science Translational Medicine’, som fandt krydsreaktivitet mellem RA-autoantigener og ‘subdoligranulum’-bakterien i tarmen.

I forsøget fik raske mus hævelser af poterne og andre gigt-symptomer, efter de havde indtaget et subdoligranulum-isolat fra en person med leddegigt på et tidligt stadie. 

“Det er interessant, at en enkelt overførsel af bakterien kan føre til gigtsymptomer hos ellers raske mus. Det er på linje med tidligere fund, hvor andre bakterier som salmonella, shigella, yersinia og campylobacter også kan udløse gigtsymptomer som reaktiv gigt hos mennesker,” siger Maja Skov Kragsnæs.

“Det gør dog også, at vi ikke med sikkerhed kan sige, at det er en enkelt bakterie, der er en udløsende faktor eller årsag. Det er et større puslespil, hvor vi må stykke brikkerne sammen et efter et.”

Ledvæske og tarm deler DNA

Studiernes resultater tilsammen understreger ifølge Maja Skov Kragsnæs, at tarmbakterier er centrale aktører i gigtsygdomme, men det store og ubesvarede spørgsmålet er dog fortsat, hvordan immunreaktioner på tarmflora kan bidrage til en gigtsygdom. 

Ingen af studierne kom med et endeligt svar men pegede på, at der kan være en sammenhæng mellem bakterierne og de synoviale vævsproteiner hos leddegigtpatienter.

Tidligere studier har vist, at der er en sammenhæng mellem ‘prevotella copri’-bakterien og DNA i synovialvæsken samt opblussen af gigtsygdom, men årsagen har været ukendt. En hypotese er, at en utæt tarmbarriere hos personer med leddegigt kan føre til translokation til blodbanerne og dernæst til inflammation i led.

En anden tese er, at bestemte bakterier i tarmen aktiverer T–celler hos personer med leddegigt, som aktiverer immunsystemet på sådan en måde, at det angriber leddene.

Manipulering af tarmflora: Bedre behandling

På trods af flere spørgsmål end svar, er der store perspektiver i de to nye studier, mener Maja Skov Kragsnæs. Hun peger på, at det på sigt har potentialet til at få betydning for diagnosticering og behandlingen, der vil kunne optimeres, hvis man i højere grad kender til tarmfloraens indvirken på immunsystemet.

“Hvis vi finder årsagen, vil vi potentielt kunne diagnosticere hurtigere og behandle mere effektivt ved eksempelvis at manipulere tarmfloraen, så de bakterier og reaktioner, der spiller ind vil kunne modificeres individuelt for hver gigtpatient,” siger hun. 

Hvis det i teorien er muligt, vil det også kunne afhjælpe andre immunmedierede reumatologiske sygdomme eksempelvis psoriasisgigt, der klinisk kan ligne reaktiv gigt, peger Maja Skov Kragsnæs på.