Skip to main content

Vaccinations tidsskrift logo

Mange praksislæger siger nej til at vaccinere med AstraZenecas vaccine 

Kun ganske få læger er klar til at indgå i en ordning, hvor borgere frivilligt kan melde sig til at blive vaccineret med AstraZenecas coronavaccine. Flere afstår fra det af mangel på information og frygt for at stå med ansvaret for alvorlige komplikationer.

Sundhedsstyrelsen pålægger ansvaret for alvorlige komplikationer ved AstraZeneca-vaccinen over på de praktiserende læger, når den giver grønt lys til, at almen praksis kan vaccinere deres patienter med den i en frivillig ordning. Sådan lyder det fra flere praktiserende læger, da Medicinsk Tidsskrift ved en rundringning spørger ind til, hvad de synes om, at Sundhedsstyrelsen 16. april blåstemplede idéen om, at borgere frivilligt kan lade sig vaccinere med AstraZenecas coronavaccine på trods af, at den er udgået af massevaccinationsprogrammet på grund af risiko for alvorlige bivirkninger. 

“Sundhedsstyrelsen skubber ansvaret væk fra sig, når de åbner op for, at almen praksis kan give vaccinen på trods af, at folk kan risikere at få komplikationer til den,” siger Thomas Søgaard, der er praktiserende læge i Jyllinge. Han savner vejledning i, hvilke patienter, han skal sortere fra.

“Det bliver lidt et gætværk, vi skal lave på noget, der er forbundet med en risiko - i hvert fald en risiko, der er stor nok til, at man ikke giver den til alle mennesker. Så vi har brug for mere klar vejledning fra Sundhedsstyrelsen om hvem, vi skal være opmærksom på og hvem, der ikke skal have den, så vi har noget mere fagligt stærkt at gå efter - eller om vi bare skal give den til alle, der ønsker den, og så lade dem selv påtage sig risikoen,” siger han. 

Birgitte Ries Møller, der er praksislæge i Odense og formand for Praktiserende Lægers Organisation i Region Syddanmark vil ikke vaccinere med vaccinen uanset hvad. 

“Nej, jeg vil ikke give mine patienter vaccinen. Det, synes jeg, ville være forkert, når Sundhedsstyrelsen ikke anbefaler den,” siger Birgitte Ries Møller, der mener, det er noget ‘underligt noget’, at styrelsen først fraråder brugen i vaccinationsprogrammet for derefter at sige, at den ikke kan finde undergrupper uden risiko for til sidst at sige god for, at almen praksis kan stå for det.

“Hvis Sundhedsstyrelsen f.eks. havde vurderet, at det var forsvarligt at give vaccinen til alle mænd over 65 år, så havde jeg haft det helt fint med det. Men så længe styrelsen ikke kan pege på en gruppe, som de selv kan stå inde for at give den til, så kan jeg ikke anbefale nogen at bruge den overhovedet. For så bliver det jo min skyld, hvis en patient får en blodprop. Jeg kan ikke påtage mig ansvaret for at give vaccinen, når Sundhedsstyrelsen selv har frarådet det. I mit hoved er det helt bagvendt,” siger Birgitte Ries Møller.  

Nina Åslund, praksislæge i Kastrup, tror heller ikke på projektet.

"Lige nu anbefaler Sundhedsstyrelsen det jo ikke. Og selv om den gjorde, bliver det logistisk noget bøvl. For AstraZeneca-vaccinen ligger jo i 10-dosis-pakninger. Så vi skal i så fald finde 10 patienter, der gider vaccineres med den vaccine, og vaccinen skal gives inden for 48 timer, fra pakningen er brudt. Det er urealistisk," siger Nina Åslund. 

Camilla Høegh-Guldberg, der er praktiserende læge i Præstø og formand for PLO Sjælland, afventer nærmere retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, før hun tager stilling til, om det er noget, hun kan og vil tilbyde.

“Det er svært  at give tilsagn til noget, man ikke ved hvad er,” siger Camilla Høegh-Guldberg, der mangler noget afklaring på en lang række punkter: Er der overhovedet vacciner til sådan en ordning, og er det relevant i form af efterspørgsel. Og så er der også et spørgsmål om, hvem praksislægerne skal tilbyde vaccinen til samtidigt med, at de vaccinerer i det officielle program for de prioriterede grupper i det nationale vaccinationsprogram. Skal dem, der melder sig frivilligt, foran i køen i forhold til den prioriterede rækkefølge? 

“Jeg har set Sundhedsstyrelsens direktør citeret for, at han har svært ved at se, at det kan lade sig gøre med en parallel frivillig ordning i den aktuelle massevaccinationsudrulning. Jeg har andetsteds i medierne forstået, at man vil forsøge at bytte AZ-vaccinerne til nogle af de vaccinetyper, vi gerne vil bruge, så spørgsmålet er også, om der er vacciner til rådighed til sådan en ordning - om en sådan ordning overhovedet har sin gang på jord,” siger hun.

Peter Barkholt, der er praktiserende læge hos Lægerne Marielund i Kolding, ser anderledes på det.

“Hvis Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vaccinen kan bruges på den måde, så er det helt naturligt for os at vaccinere, ligesom vi vaccinerer for alt muligt andet,” siger Peter Barkholt, der peger på, at praktiserende læger jo er vant til at vaccinere folk uden for folkesundhedsprogrammer - også når det handler om andre vacciner mod andre sygdomme såsom rejsevacciner, vacciner mod helvedesild eller skoldkopper til børn eller tarmsygdomme til småbørn. 

“Den slags drøftelser med patienter omkring fordele, ulemper, risici og bivirkninger er vi jo vant til at have. Så hvis myndighederne åbner op for, at almen praksis kan give den, så er det ikke sådan, at jeg som praksislæge ser et problem i det, da al mulig anden medicin jo også kan have bivirkninger - i sjældne tilfælde alvorlige bivirkninger,” siger han.