Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Så mange har indberettet bivirkninger ved medicinsk cannabis

Lægemiddelstyrelsen har i 2018 modtaget i alt 21 indberetninger om formodede bivirkninger i det første år med forsøgsordningen med medicinsk cannabis.

Det fremgår af Lægemiddelstyrelsens rapport om ”Bivirkningsindberetninger om cannabisslutprodukter under forsøgsordningen”.

De typiske bivirkninger har været svimmelhed, kvalme og koncentrationsbesvær.

Rapporten gennemgår kort de indberettede formodede bivirkninger, og den indeholder Lægemiddelstyrelsens vurderinger af, hvorvidt der er en mulig årsagssammenhæng mellem de indberettede symptomer og indtagelsen af cannabisprodukterne.

5 indberetninger vedrører formodede alvorlige bivirkninger, og 16 indberetninger vedrører formodede ikke-alvorlige bivirkninger. Størstedelen af de indberettede formodede bivirkninger er kendte bivirkninger, der er beskrevet i produktresumeer for godkendte lægemidler, der indeholder cannabis. Lægemiddelstyrelsen vurderer, at der er en mulig sammenhæng mellem cannabisprodukterne og disse bivirkninger. For andre af de indberettede bivirkninger anses det for mindre sandsynligt, at der er en sammenhæng.

Lægemiddelstyrelsen har ikke identificeret signaler om sikkerhedsproblemer med cannabisprodukterne på baggrund af de bivirkningsindberetninger, der er modtaget i perioden. Indberetningerne om formodede bivirkninger har heller ikke givet Lægemiddelstyrelsen anledning til at iværksætte nogen foranstaltninger for at minimere risikoen ved produkterne.

I alt er der 1211 borgere, der i 2018 har indløst en recept på mindst ét cannabisprodukt under forsøgsordningen.

Lægerne har skærpet indberetningspligt i forhold til cannabisprodukter omfattet af forsøgsordningen.

Eksempler på alvorlige bivirkninger:

  • En indberetning handler omen midaldrende kvinde, der mistænkes at have indtaget en for stærk dosering. Patienten oplevede dagen efter indtagelse kvalme, svimmelhed, desorientering og koncentrationsbesvær. Patienten blev indlagt til observation. 
  • En anden indberetning handler om en kvinde, der ved opstart af behandlingen tog den af lægen, ordinerede dosis på 1-3 pufs. Ved anden lejlighed indtog patienten 10-20 pufs. Efter indtagelse af dette oplevede patienten koldsved, svimmelhed og kvalme, der er klassiske overdoseringssymptomer. Patienten blev indlagt på hospital til observation. Efterfølgende er patienten gået tilbage til den ordinerede dosis. Bivirkningerne vurderes at være relateret til overdoseringen, da patienten både før og efter episoden har benyttet produktet uden problemer.


Eksempler på ikke-alvorlige bivirkninger:

  • En indberetning handler om en yngre mand, som oplevede mundtørhed og fik røde øjne.
  • En anden indberetning handler om en ældre kvinde, som blev træt og fik tendens til hævede ben om aftenen. Trætheden opstod samme dag, som patienten startede med medicinsk cannabis.
  • En tredje indberetning handler om en ældre kvinde, som oplevede sløret syn, svimmelhed samt irritation samme dag, som hun påbegyndte behandlingen.
  • En fjerde indberetning handler om en mand, som oplevede øget trang til at sove samme dag, som han påbegyndte behandlingen.
  • En femte indberetning handler om en ældre mand, der ikke oplevede effekt af behandlingen med cannabisslutproduktet. Patienten havde fået dette ordineret mod kvalme efter kemoterapi. Manglende effekt er ikke en bivirkning ifølge lovgivningen.
  • En sjette indberetning handler om en ældre kvinde, der ca. 3-4 timer efter indtag oplevede konfusion, depression, svimmelhed samt hukommelsesbesvær.
  • En syvende indberetninger handler om en mand, der i forbindelse med indtagelse af produktet via vaporizer oplevede hovedpine, der aftog efter 15 minutter. Patienten har tidligere indtaget CBD og i denne forbindelse også oplevet hovedpine.

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter