Markant hjerte-kar-risiko blandt bestemte personer med type 1-diabetes overrasker danske forskere

EASD: Personer med type 1-diabetes har markant forhøjet risiko for alvorlige kardiovaskulære hændelser, hvis de både har albuminuri og nedsat diastolisk funktion vurderet ved ekkokardiografi, viser nyt dansk studie. Risikoen er overraskende meget højere, når begge faktorer er tilstede på samme tid.

”Vi blev overrasket over, hvor stor en stigning i risiko vi så, når de to risikomarkører blev lagt sammen,” siger Emilie Frimodt-Møller, læge og ph.d.-studerende på Steno Diabetes Center Copenhagen. Hun er førsteforfatter til studiet og stod for præsentationen på den europæiske diabeteskongres EASD 2025 (abstract #1851).

Risikoen for hændelser steg gradvist fra referencegruppen (ingen albuminuri og normal diastolisk funktion) til dem med albuminuri alene (HR 2,0; 95% CI 1,3–3,0; p<0,001), diastolisk dysfunktion alene (HR 3,4; 95% CI 2,4–4,8; p<0,001) og var højest ved kombinationen af albuminuri og diastolisk dysfunktion (HR 6,2; 95% CI 4,6–8,7; p<0,001).

”Vores resultater underbygger, at vi bør få mere viden om, hvad der ligger bag, for vi ser tydeligt, at kombinationen af nyrepåvirkning og hjertesvigt er koblet med markant forhøjet risiko for alvorlig hjerte-kar-sygdom,” siger Emilie Frimodt-Møller.

Behov for mere forskning

Forskerne bag studiet fremhæver, at der i dag ikke tilbydes rutinemæssig ekkokardiografisk screening til personer med type 1-diabetes, og at denne patientgruppe derfor kan gå uopdaget i forhold til kardiovaskulær risiko.

”I dag finder vi kun de her patienter, hvis de får symptomer og bliver henvist til en hjertelæge. De er altså svære at opdage, før sygdommen udvikler sig. Derfor er det vigtigt at få mere data, så vi kan vurdere, om opfølgning bør ændres i fremtiden,” siger Emilie Frimodt-Møller og fortsætter:

”Vi kigger allerede efter protein i urinen som en del af den rutinemæssige screening. Det er en markør, vi bruger både ved type 1- og type 2-diabetes. Men i forhold til hjertet er vi endnu ikke der, hvor vi kan anbefale screening for hjertesvigt.”

Mangler fokus på type 1-diabetes

Emilie Frimodt-Møller fortæller, at forskerholdet allerede er i gang med næste skridt i forskningen.

”Vi er i gang med at følge hele kohorten op efter 15 år med nye hjertescanninger og urinprøver. Der findes stort set ingen data over tid på, hvordan type 1-diabetes påvirker hjertets funktion og struktur, så det bliver spændende at få de nye resultater. Her vil vi også have fokus på dem, der havde albuminuri ved baseline for at undersøge, om deres hjerte forværres mere markant end hos andre. Det kan på sigt være med til at afgøre, om personer med albuminuri skal tilbydes tættere opfølgning af hjertet,” siger hun.

Forskerne bag studiet, som også tæller professor Peter Rossing, er enige i, at der har manglet forskningsfokus på personer med type 1-diabetes og deres risici for følgesygdomme. 

”Mit håb er, at vi med denne forskning kan være med til at skabe øget fokus på hjerte-kar-sygdom hos personer med type 1-diabetes. Indtil nu har det primære fokus ligget på type 2-diabetes. Vi skal identificere de grupper blandt type 1-patienterne, som har størst risiko, så vi kan forebygge i stedet for at behandle, når skaden er sket,” siger Emilie Frimodt-Møller.

Detaljer fra studiet

I studiet fulgte  dansk forskerhold 1.085 personer med type 1-diabetes, der i perioden 2010 til 2012 fik udført klinisk undersøgelse og ekkokardiografi. Personer med kendt hjertesygdom eller systolisk dysfunktion (venstre ventrikels ejektionsfraktion <40 procent, n=8) blev ekskluderet. Den gennemsnitlige alder var 49,6 år, 48 procent var kvinder, og median diabetesvarighed var 26,2 år.

Albuminuri blev defineret som en døgnudskillelse af albumin >30 mg eller et albumin/kreatinin-forhold >30 mg/g i morgenurin ved to ud af tre målinger. Diastolisk dysfunktion blev defineret ved E/e’ ≥8. Ved baseline havde 30 procent albuminuri og 34 procent diastolisk dysfunktion.

Efter en median opfølgning på 13 år blev der registreret 263 alvorlige kardiovaskulære hændelser (’major adverse cardiovascular events’, MACE), herunder iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt, apopleksi eller død af alle årsager.

Resultaterne forblev statistisk signifikante efter justering for alder, køn, diabetesvarighed, systolisk blodtryk, statinbrug, HbA1c, estimeret GFR, rygning og fysisk aktivitet.