Professor: GLP-1-data peger på samspil mellem inflammation og kræft
Nye studier kobler GLP-1-lægemidler til lavere dødelighed og mindre risiko for metastatisk progression hos kræftpatienter. For tarmkræftlæge Laurids Østergaard Poulsen peger resultaterne især på ét vigtigt spor: samspillet mellem inflammation, stofskifte og kræftudvikling.
Eksponering for pesticider forbundet med tidlig debut af tarmkræft
Der er en sammenhæng mellem eksponering for det ukrudtsbekæmpende pesticid picloram og risikoen for at udvikle tarmkræft tidligt i livet. Sådan lyder konklusionen i et amerikansk studie, der også viser tegn på sammenhænge mellem tidlig debuterende tarmkræft og eksponering for glyphosat, esfenvalerat, nicosulfuron og atrazin.
Patienters eget fedtvæv heler stærkt generende fistler
To ud af tre pouchrelaterede fistler heler efter injektioner med patientens eget fedtvæv. Det viser et nyt studie. Metoden, som danske forskere har arbejdet på i over ti år, står nu over for et muligt gennembrud.
Ny dansk opdagelse: Virus i bakterier kan være tegn på tarmkræft
Patienter med kolorektalcancer har oftere end raske en hidtil ukendt virus i specifikke tarmbakterier. Den nye opdagelse kan potentielt føre til bedre screening.
Fæcestransplantation viser lovende takter som behandling af atopisk eksem
Fæcestransplantation kan reducere sygdomsaktiviteten ved atopisk eksem. Det indikerer et nyt kinesisk studie. På trods af flere begrænsninger i studiet kan behandlingen komme til at spille en rolle i fremtiden, lyder vurderingen.
Professor efter nye data: Retningslinjer for Crohns sygdom skal formentlig ændres
Fireårsdata fra PROFILE-studiet viser klare fordele ved biologisk behandling af Crohns sygdom allerede fra diagnosetidspunktet. Det vil formentlig føre til en revidering af de nuværende retningslinjer, som foreskriver, at biologisk behandling først igangsættes senere i sygdomsforløbet, vurderer professor Jakob Seidelin.
TNF-hæmmere er forbundet med øget risiko for blodforgiftning
Behandling med TNF-hæmmere er forbundet med øget risiko for blodforgiftning hos patienter med visse immunmedierede inflammatoriske sygdomme. Risikoen varierer mellem de enkelte præparater og er højest hos patienter med IBD.
Dansk studie: Patienter med mistænkt allergi overfor biologisk medicin kan ofte fortsætte behandlingen
På Odense Universitetshospitals hud- og allergiafdeling arbejder man succesfuldt med ’rapid drug desensitization’ (RDD), hvor patienter fortsætter medicinbehandling trods allergisk reaktion. Et nyt dansk studie fra OUH peger på, at en betydelig del af de henviste patienter med kroniske inflammatoriske sygdomme slet ikke har allergi og kan fortsætte behandlingen ufortrødent. Faktisk burde de henvises tidligere, mener hovedforfatteren til studiet.
Mennesker med udviklingshandicap screenes sjældnere for tarmkræft
Mennesker med udviklingshandicap deltager i langt mindre grad end andre danskere i det nationale screeningsprogram for tarmkræft. Det viser et dansk registerstudie.
Speciallægeloftet tvinger mave-tarm-afdeling til at lukke funktioner og aflyse undersøgelser
Speciallægeloftet har ført til lægemangel på Hvidovre Hospitals mave-tarm-afdeling, hvilket har konsekvenser for både patienter og læger. Det fortæller professor og overlæge Johan Burisch, som sammen med lægeformænd og sundhedsdekaner kritiserer speciallægeloftet for at give et forkert billede af ressourcerne på de danske hospitaler.
Tarmkræftprøver strandede i postovergangen
Kaotiske forhold i flere regioner efter skiftet fra PostNord til DAO har ført til forsinkede kræftscreeningsprøver og borgere uden svar. I Region Hovedstaden er problemerne endnu ikke løst, og hospitalerne oplever fortsat flaskehalse.
Genetisk risiko forudsiger sygdomsforløbet ved IBD
Et dansk register- og biobankstudie indikerer, at genetisk disposition for inflammatorisk tarmsygdom (IBD) også er associeret med risikoen for et mere alvorligt sygdomsforløb, hvilket på sigt kan få betydning for risikostratificering ved diagnosetidspunktet.
Professor: Massiv dødelighed ved alkoholrelateret leversygdom skyldes sen diagnostik
Når diagnosen alkoholrelateret leversygdom (ALD) stilles, er to ud af tre patienter så syge, at de har udviklet skrumpelever. Resultatet er en femårsoverlevelse, som ligger langt under den, man ser ved flere kræftsygdomme. Professor Maja Thiele opfordrer til en større indsats for at opspore og forebygge leverskader tidligere.