Mange leddegigtpatienter har en udiagnosticeret lungesygdom
Et nyt studie finder en høj forekomst af udiagnosticeret lungesygdom blandt leddegigtpatienter, og resultaterne tyder på, at lungesygdommen er en manifestation af gigtsygdommen, skriver forskergruppen bag.
Et amerikansk studie har identificeret en høj andel af udiagnosticeret præklinisk lungesygdom blandt leddegigtpatienter, der primært var drevet af isoleret emfysem.
Det tyder på, at det kan være en udbredt og tidligere uerkendt manifestation af leddegigt i lungerne, står der i studiet, der netop er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Rheumatology.
Lungesygdom er udbredt blandt leddegigt-patienter, hvor op mod 60 procent af patientgruppen lider af lungesygdomme kendt som interstitiel lungesygdom, hvilket forårsager progressiv ardannelse og er den førende årsag til morbiditet og dødelighed hos patienter med leddegigt.
Studiet inkluderede leddegigt-patienter uden en lungesygdom som interstitiel lungesygdom (ILD) eller kronisk obstruktiv lungesygdom, som gennemgik kliniske, laboratoriemæssige, funktionelle og radiologiske evalueringer.
Der eksisterer i dag ingen aktuelle strategier til screening af denne risikopopulation for parenkymal lungesygdom, herunder emfysem og interstitiel lungesygdom (ILD), noterer forskergruppen. Her kan de kliniske, laboratorie- og funktionelle evalueringer ikke i tilstrækkelig grad identificerer de prækliniske lunge-abnormiteter, hvor scanninger i højopløsning kan være den mest effektive screeningsmetode, som er tilgængelig.
