Vi har fået en regering, som ikke tror på lægerne

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Danske Regioner vil ændre vaccinestrategien

Danske Regioner bakker nu de praktiserende læger op i deres ønske om ændre og forsimple vaccinationsstrategien, så vaccinerne fremover udelukkende uddeles efter alder.

Det fortæller Danske Regioners formand, Stephanie Lose (V), til Politiken.

For nuværende er sundhedsvæsnet i gang med at vaccinere de første seks ud af de 12 grupper i vaccinekalenderen.

Når det er overstået, mener Danske Regioner og PLO, at man bør skrotte de resterende grupper og distribuere vaccinerne baseret på borgernes alder.

»Det er helt åbenlyst, at denne proces med alt for mange forvirrede og frustrerede ældre, sårbare og pårørende ikke har været god nok. Vores ønske er et sporskifte i vaccinationsindsatsen. Når vi er igennem de nuværende grupper – ned til gruppe 6 – så bør vi indføre et system, hvor du som borger ikke er i tvivl om, hvornår det er din tur«, siger Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner, til Politiken.

Baggrunden for ønsket om en forsimplet vaccinekalender er angiveligt forvirring blandt ældre og sårbare grupper om, hvornår det er deres tur.

I første omgang vil PLO og regionernes forslag ikke betyde den store omvæltning. Grupperne syv, otte og ni er defineret udelukkende på alder, men for borgerne under 65 år er omkring 300.000 med "tilstande, som giver øget risiko" eller som varetager samfundskritiske funktioner rykket foran i køen. De udgør det, der hedder gruppe 10 og 11.

Gruppe 12 - den sidste gruppe - er alle andre og udgøres af tre millioner borgere i Danmark.

 

 

Nuværende rækkefølge

Sundhedsstyrelsen har inddelt befolkningen i 12 målgrupper. Befolkningen vil overordnet blive tilbudt vaccination i følgende rækkefølge:

  1. Personer som bor i plejebolig mv.
  2. Personer med alder ≥ 65 år som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp.
  3. Personer med alder ≥ 85 år.
  4. Personale i sundheds-, ældre- og udvalgte dele af socialsektoren med særlig risiko for smitte, eller som varetager en kritisk funktion.
  5. Udvalgte personer med tilstande og sygdomme, som medfører særligt øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19.
  6. Udvalgte pårørende til personer med særligt øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19 eller pårørende, som er en uundværlig omsorgs- eller plejeperson.
  7. Personer på 80-84 år.
  8. Personer på 75-79 år.
  9. Personer på 65-74 år.
  10. Personer på under 65 år, som har tilstande og sygdomme, som medfører øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19.
  11. Personale, der varetager øvrige samfundskritiske funktioner.
  12. Øvrige befolkning, f.eks. segmenteret efter alder.
    Kilde: Sundhedsstyrelsen

Diabetesmedicin forbedrer IBD-prognose

GLP-1-receptoragonister og DPP-4-hæmmere er forbundet med mindre alvorlige sygdomsforløb hos personer, som har både type 2-diabetes og IBD.

Nyt grundforskningscenter slår dørene op

På grundforskningscenteret PREDICT vil man kombinere våde og tørre sundhedsdata for at bidrage til forståelsen af inflammatoriske tarmsygdomme og skabe grundlaget for personlig medicin.

FDA kræver advarsler på visse JAK-hæmmere

Efter at have fundet flere brister i sikkerhedsprofilen af JAK-hæmmeren Xeljanz (tofacitinib) til behandling af gigt og atopisk eksem har den amerikanske lægemiddelmyndighed, FDA, besluttet, at dette og lignende midler ved markedsføring skal forsynes med såkaldte black box-advarsler. 

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo