Forskning antyder: Derfor øger fedme risikoen for kræft
Kroppens kræftbekæmpende såkaldte NK-celler (naturlige dræber-celler) påvirkes af ophobet fedt og bliver mindre effektive til at dræbe tumorceller.
Det antyder en ny undersøgelse fra Harvard Medical School og Brigham og Women's Hospital i USA, hvor forskere med lektor i immunologi Lydia Lynch i spidsen i flere forsøg har konstateret, at Natural Killer Cells ganske vist stadig opdager kræftceller, men mister evnen til at gøre noget ved det hos overvægtige mennesker.
Deres forskning skitserer også en mulig metode til nye behandlinger, der molekylært kunne genprogrammere fedtbegrænsede NK-celler, så de kan handle på deres afsløring af tumorceller.
Forskerne opdagede, at NK-celler fra mennesker og mus bliver tilstoppet af overskydende fedt. Denne tilstopning forhindrer ikke NK-celler i at genkende tumorceller men det forhindrer dem i at dræbe dem.
Yderligere undersøgelser afdækkede det specifikke metaboliske trin, der blev undertrykt i de fedtforstyrrede NK-celler og det gjorde forskerne i stand til at omprogrammere disse celler og genoprette deres evner til at dræbe tumorceller ved at give deres stofskifte et chok.
"På trods af øget offentlig bevidsthed fortsætter forekomsten af fedme og beslægtede sygdomme. Derfor er der øget grund til forstå, hvordan fedme forårsager kræft og fører til andre sygdomme - samt at udvikle nye strategier for at forhindre deres progression," siger Lydia Lynch, som har fået undersøgelsen offentliggjort i tidsskriftet Nature Immunology.
"Vores resultater fremhæver immuno-metaboliske metoder som en lovende måde at vende immundefekter ved fedme og antyder, at metabolisk omprogrammering af NK-celler kan starte deres anti-kræftaktivitet og forbedre behandlingsresultaterne."
