Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Alternativ til gastric bypass-operationer på vej

Om ti år kan gastric bypass-operationer være en saga blot.

Det var en af konklusionerne fra Dr. Brian Finans præsentation, "Setting the scenes of obesity - New insights and future approaches", som de ca. 400 medlemmer af Dansk Endokrinologisk Selskab kunne tage med sig fra selskabets årsmødet midt i januar.

Et forskerhold fra Helmholtz Diabetes Center i München med læge Brian Finan i spidsen, har sammen med forskere fra Indiana University i USA, de seneste år arbejdet med en helt ny terapeutisk tilgang til behandling af fedme og type 2-diabetes. De udvikler molekyler, der kan opføre sig som og efterligne virkningen af ikke bare ét, men to eller tre forskellige hormoner.

Filip Krag KnopHvis resultaterne, vi har set i de første forsøg med de nye molekyler, også viser sig i de kommende studier, så er der tale om et paradigmeskift i behandlingen af overvægt og type 2-diabetes

Filip Krag Knop

Sat på spidsen kredser forskningen om at finde et medicinsk alternativ, der kan opnå de samme gavnlige effekter, der i dag ses ved de invasive gastric bypass-operationer, hvor man har observeret, at patienterne efter operationen oplever mindre appetit, enorme vægttab samt forbedret glukosetolerance; inkl. en normalisering af glukosetolerancen hos op mod 80 procent af de opererede patienter med type 2-diabetes. Og som en sidegevinst vil man, med et medicinsk alternativ, kunne undgå de komplikationer og bivirkninger, der kan forekomme ved gastric bypass-operationer f.eks. malabsorption af vitaminer og mineraler.

Eksperterne vurderer, at de ovenfor nævnte positive effekter af gastric bypass primært skyldes, at om-konfigurationen af mavetarmkanalen efter operationen medfører ændringer i sekretionen af en række tarmhormoner - kendte som ukendte. F.eks. er det velkendt, at niveauerne af tarmhormonet GLP-1 stiger markant hos opererede patienter.

Overlæge Filip Krag Knop fra Center for Diabetesforskning på Gentofte Hospital, der i år havde værtsskabet for DES Årsmødet, præciserer:

"Der er jo stadig et stykke vej inden denne forskning eventuelt bliver tilgængelig for patienter, men hvis resultaterne, vi har set i de første forsøg med de nye molekyler, også viser sig i de kommende studier, så er der tale om et paradigmeskift i behandlingen af overvægt og type 2-diabetes.”

’Triple action drug’

Udfordringen for forskerholdet har været at skabe et enkelt molekyle (peptid), der på samme tid stimulerer receptorerne for hormonerne GLP-1, GIP og glukagon. Både GLP-1, GIP og glukagon dannes, i fordøjelseskanalen, når man spiser.

Foreløbig har forskerholdet kunne fremvise gode resultater, når man med det nye molekyle stimulerer receptorerne for de tre hormoner samtidig.

”De foreløbige resultater er bestemt interessante; Brian Finans team har kunne fremvise enorme vægttab i en række dyremodeller, fordi stoffet både hjælper til at formindske appetitten og øger fedtforbrændingen og dermed formindsker fedtdepoterne i bl.a. leveren - og dertil skal lægges en stimulerende effekt på bugspytkirtlens insulinsekretion. Disse virkninger vil alle kunne bidrage til en forbedret behandling type 2-diabetes,” fortæller Filip Krag Knop.

Målsætningen var i første omgang at skabe et medicinsk alternativ til fedmeoperationerne, men i tråd med Filip Krag Knops udtalelse oven for og ligesom man har observeret med de gastric bypass-operationer, har molekylet, der kan aktivere alle tre receptorer, vist sig at have en særdeles positiv effekt på type 2-diabetesdyremodeller.

Dr. Brian Finans præsentation på Dansk Endokrinologisk Selskabs årsmøde var sponseret af Novo Nordisk.

De såkaldte fedmeoperationer (gastric bypass-operationer) tilbydes i dag kun til patienter med BMI over 50 kg/m2 og til patienter med co-morbiditet, hvis deres BMI ligger over 35 kg/m2.

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter