Dansk reaktion på JAK-hæmmere: Vi er blevet mere forsigtige

Det europæiske medicinagentur EMA fraråder brugen af JAK-hæmmere til visse patientgrupper, hvis der kan findes et behandlingsalternativ. For reumatologien vil det betyde større forsigtighed, men der er flere andre behandlingsalternativer på markedet. 

Sådan lyder det fra Lars Erik Bartels, der er afdelingslæge ved Reumatologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og formand for Dansk Reumatologisk Selskab.

“Det er ærgerligt, at JAK-hæmmere har vist sig at have større bivirkningsprofiler, fordi det altid er godt at have så mange behandlingsmuligheder som muligt. Men det er klart, at vi nu vil fortsætte med at være forsigtige og anvende JAK-hæmmerne i mindre grad end førhen,” siger han. 

I begyndelsen af november frarådede EMA brugen af JAK-hæmmere til visse patientgrupper, som ældre over 65 år, rygere og patienter med øget risiko for kræft eller hjerte-kar-sygdomme. Advarslen kom efter et review, hvor EMA har analyseret de endelige data fra et klinisk studie af Xeljanz (tofacitinib) og foreløbige data fra et studie af Olumiant (baricitinib). 

En stadig anvendt behandling 

Det er ikke første gang, der har været tale om, at der kunne være større risiko for alvorlige bivirkninger ved nogle JAK-hæmmere. Sidste år forsynede den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA visse JAK-hæmmere med en black box-advarsel om alvorlige bivirkninger. Derudover besluttede Medicinrådet i 2020 at rykke JAK-hæmmeren Xeljanz ned i behandlingslinjen. 

Derfor har reumatologer – og andre klinikere, der anvender JAK-hæmmere – været forsigtige i anvendelsen af behandlingen i noget tid og særligt til patienter med øget risiko for eksempelvis blodpropper eller cancer, lyder det fra Lars Erik Bartels.

“I den kliniske hverdag vil det derfor ikke have den store betydning, men det understreger, at vi skal være forsigtige, når vi anvender dem. Det handler blandt andet om at risikovurdere patienterne for venøs tromboemboli, cancer og infektionsrisiko inden, og hvis vi tilbyder behandlingen, vil det altid være efter grundig patientinformation,” siger han.

EMA’s advarsel kommer dog ikke til at ændre på, at nogle reumatologiske patienter fortsat vil blive behandlet med JAK-hæmmere, forklarer Lars Erik Bartels.

“For nogle patienter vil de være et godt valg og måske det eneste valg, og derfor vil JAK-hæmmere fremadrettet blive et specialværktøj i værktøjskassen, som vi kan anvende til en mindre patientgruppe, men som ikke vil være førstevalget,” siger han og peger på patienter, som ikke har haft god effekt af tidligere behandlingslinjer, eller hvor alternativet er steroidbehandling.

I dag anvendes TNF-α hæmmere og andre biologiske midler som tocilizumab og abatacept til personer med leddegigt, der kan anvendes som monoterapi eller i kombination med methotrexat. 

Flere dødsfald end ved TNF-hæmmere

EMA’s review er baseret på kliniske data af følgende JAK-hæmmere Cibinqo (abrocitinib), Jyseleca (filgotinib), Olumiant (baricitinib), Rinvoq (upadacitinib) og Xeljanz (tofacitinib), som i dag anvendes til at behandle en lang række reumatologiske sygdomme samt dermatologiske og gastroenterologiske sygdomme.

På baggrund af reviewet konkluderede EMA, at flere alvorlige bivirkninger var forbundet med brug af JAK-hæmmerne. Det drejer sig blandt andet om blodpropper, kræft og alvorlige infektioner. Der blev også observeret flere dødsfald blandt patienter i behandling med Xeljanz sammenlignet med TNF-hæmmere.

Patienter med reumatoid artrit har allerede en forhøjet risiko for udviklingen af kardiovaskulære sygdomme og tidlig død på grund af deres sygdom.