Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Et godt kondital reducerer risikoen for at udvikle og dø af KOL

Ny dansk forskning peger på, at et godt kondital kan reducere risikoen for at midaldrende mænd udvikler og dør af KOL

De danske forskere har analyseret data fra 4.730 mænd, som er/var en del af The Copenhagen Male Study - et prospektivt kohortstudie bestående af 5.286 mænd i alderen 40-59 år, der blev rekrutteret fra 14 store arbejdspladser i København fra 1970 -1971 og efterfølgende fulgt i op til 46 år.

Deltagerne har besvaret spørgsmål om deres ryge- og drikkevaner, fysisk aktivitet, uddannelsesniveau, medicinske historie etc.

Desuden blev deltagernes VO2 max (kondital) målt.

Herefter inddelte forskerene deltagerne i tre kategorier alt efter hvor højt eller lavt, deres kondital var:

  1. lavt kondital (745 deltagere)
  2. middel kondital (3.246 deltagere)
  3. højt kondital (739 deltagere)

”Det er meget individuelt, hvor meget fysisk aktivitet der skal til for at opnå et forbedret kondital. Vores resultater tyder på, at risikoen for hurtigere udvikling af KOL er særligt høj, når man kan regne sig blandt de 15 procent med den ringeste fysisk form," siger læge på Hjertemedicinsk afdeling ved Herlev og Gentofte Hospital, Ph.d. Gorm Mørk Hansen, som er førsteforfatter på studiet, der netop er blevet offentliggjort i det britisk videnskabelige tidsskrift Thorax.

"Generelt anbefales af sundhedsstyrelsen minimum 30 minutters fysisk aktivitet dagligt af moderate til høj intensitet og minimum to dage om ugen med mindst 20 minutters høj intensitet af typen som får pulsen op og giver sved på panden."

”Og særligt træning med høj intensitet i gentagne intervaller er effektiv til at forbedre den fysiske kondition,” understreger lægen, som har lavet undersøgelsen sammen med læge og hjerteforsker Magnus T. Jensen fra The Copenhagen Male Study samt lungeprofessor Peter Lange fra lungemedicinsk afdeling på Herlev og Gentofte Hospital..

Det nye danske studie, der netop er publiceret i Thorax, viser endvidere, at de mænd, der havde et højt kondital, havde en forsinket udvikling af KOL og levede næsten to år længere med sygdommen end dem med lavt kondital. Netop disse resultater får Gorm Mørk Hansen til at anbefale, at man tilskynder voksne til at være fysisk aktive gennem hele livet. Men forfatterne understreger samtidigt, at rygning er og bliver den vigtigste risikofaktor for udviklingen af KOL. Er man derfor ryger og ønsker at undgå KOL, er rygestop den absolut vigtigste intervention. 

Alle kan dyrke motion

Det nye studie viser, at udover rygestop er motion en vigtig del af livet, som kan startes i hvilken som helst alder.

”Det er næsten altid muligt, i alle aldre og trods kroniske tilstande, at gøre en reel individuel forbedring og at profitere fra et øget aktivitetsniveau,” pointerer Gorm Mørk Hansen, som dog ikke vil anbefale den ene idrætsgren frem for den anden. Han fortsætter: 

”Vi kan ikke lægge os fast på nogen anbefaling af bestemte motionsformer, men vores resultater kunne tyde på, at især træning, som giver et bedre kondital, har en beskyttende effekt. Det vil sige fysisk træning, som netop får pulsen op og giver sved på panden, men vigtigst er dog, at man har glæde af træningsformen, så det netop er lysten, der driver værket år efter år.” 

Ekstra leveår med højt kondital

Studiet, som opdelte deltagerne efter lavt, normalt og højt kondital, viste samtidigt, at for deltagere med et højt kondital var risikoen for at udvikle KOL 31 procent lavere end hos dem med et lavt kondital (HR 0.69, 95% CI 0.52: 0.91). Hos deltagere med et normalt kondital, var risikoen reduceret med 21 procent sammenlignet med deltagere med lavt kondital (HR 0.79, 95% CI 0.63 to 0.99).

Risikoen for at dø af KOL fulgte en lignende tendens, da data fra studiet viste en mindre risiko i takt med et højere kondital. Således endte gruppen med den bedste fysiske form igen i den bedste del af statistikken med 62 procent lavere risiko for at dø af KOL i forhold til dem med et lavt kondital (HR 0.38, 95% CI 0.23 to 0.61), mens deltagere med et normalt kondital havde 35 procent lavere risiko for at dø af KOL. (HR 0.65, 95% CI 0.46 to 0.91). 

”Studiet skal ses som en positiv opmuntring til at holde sig i god fysisk kondition, hvilket har gode sundhedsmæssige konsekvenser, som rækker langt ud over en reduceret udvikling af KOL,” runder Gorm Mørk Hansen af. 

Opråb fra overlæge: Hjertesvigt skal sidestilles med kræft

Hjertesvigt er en sygdom, der skal tages lige så alvorligt som kræft og KOL. Sådan bør rygmarvsindstillingen være hos alle danskere og ikke mindst deres læger. For som det er i dag, har patienter med hjertesvigt generelt en dårligere prognose end de burde og kunne have.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter