Skip to main content

GINA laver online astma-akademi

Som noget nyt har Global Initiative for Asthma (GINA) lanceret et online undervisningsunivers GINA ACADEMY for læger, sygeplejersker, farmaceuter og andet sundhedspersonel, som vil lære mere om at behandle astma med afsæt i GINAs guidelines.

Det globale initiativ for astma har netop lanceret en ny onlineservice med information om astma, der er baseret på gennemgang af nyere videnskabelig litteratur af et internationalt panel af eksperter i GINA Science komite. 

Akademiet er designet med henblik på at give sundhedsarbejdere information og hjælp til at implementere GINA-strategien i deres arbejde. Desuden er GINA Academy certificeret til efteruddannelseskreditering af læger, farmaceuter, sygeplejersker, åndedrætsterapeuter og andre sundhedsarbejdere involveret i håndtering af astma. Ydermere er det nye akademi tænkt til at skulle være en ressource i forbindelse med at håndtere den udbredte kroniske sygdom, der er udbredt over hele verden. 

Indholdet byder på syv moduler, der er:

  • Definition, beskrivelse og diagnose af astma.
  • Vurdering af astma.
  • Behandling af astma med henblik på at kontrollere symptomer og minimere risici.
  • Håndtering af forværrede astma og exacerbationer.
  • Diagnose og første behandling af patienter med astma, KOL og patienter med begge sygdomme.
  • Primær håndtering af astma.
  • Primær forebyggelse af astma.

Find GINA Academy her: https://gina-academy.org/