Skip to main content

Skifteholdsarbejde associeret med øget risiko for astma

Ny forskning peger i retning af, at mennesker der har skifteholdsarbejde, som omfatter nattearbejde, har en øget risiko for at udvikle moderat til svær astma.

Omkring en ud af fem ansatte i den udviklede del af verden arbejder permanent eller i skiftende nattevagtvagter. Skiftholdsarbejde forvirrer døgnrytmen, og netop det er forbundet med en øget risiko for forskellige metaboliske lidelser, hjerte-kar-sygdomme og kræft.

Symptomer på astma, såsom en hvæsende vejrtrækning og luftveje der 'fløjter', varierer betydeligt alt efter tidspunkt på døgnet. Så forskerne ønskede at finde ud af, om skifteholdsarbejde også kunne være forbundet med en øget risiko for astma og/eller sygdommens sværhedsgrad.

Forskerne ville også undersøge, hvordan stor indflydelse på deltagernes kronotype og genetisk disponering har for, at de udvikler astma. 

Studiets deltagere var i alderen 37 og 72 år og var enten i lønnet beskæftigelse eller selvstændige. De fleste (83 procent) arbejdede ved almindelig kontortid, mens 17 procent arbejdede på skift, hvoraf ca. halvdelen (51 procent) omfattede natholdskift.

Skiftemønstre omfattede:

  • aldrig eller lejlighedsvis natholdskift;
  • uregelmæssige eller skiftende natholdskift; og
  • permanente nattevagter.

Sammenlignet med dem med 'normale' arbejdstider var skifteholdsarbejderne oftere mænd og rygere, som boede i byområder og i dårligt stillede kvarterer. De drak også mindre alkohol, sov færre timer og arbejdede længere timer. 

Skifteholdsarbejdere med nattevagter var oftere B-mennesker og havde dårligere helbred. Desuden var de mere tilbøjelige til at arbejde i servicejob eller som proces-, fabriks- og maskinoperatører, mens de øvrige deltager ofte havde administrative roller eller en stilling, som krævede en mellemlang uddannelse. 

Ca. 14.238 (ca. fem procent) af alle deltagere i studiet havde astma, blandt 4783 af deltagerne (næsten to procent) var symptomerne moderat til svær (baseret på deres medicin).

Forskerne sammenlignede effekten af at ​​arbejde i normal kontortid med skifteholdsarbejde med kig til astmadiagnose, lungefunktion og astmasymptomer.

Efter forbehold for alder, køn og en bred vifte af andre potentielt indflydelsesrige risikofaktorer, var der på 36 procent højere risiko for at have moderat til svær astma blandt faste skifteholdsarbejdere med nattevagter sammenlignet med dem, der arbejdede i normal kontortid.

Ligeledes var oddsene for hvæsende vejrtrækning eller 'fløjtende luftveje' 11-18 procent højere blandt dem, der arbejdede med et af de tre skifteholdsmønstre, mens oddsene for dårligere lungefunktion var omkring 20 procent ​​højere blandt skifteholdsarbejdere, der aldrig eller sjældent arbejdede nætter og hos dem, der arbejdede permanente på nattevagten. 

Dem, der bestemt enten var A- eller B-mennesker, kendt som 'ekstreme kronotyper', var signifikant mere tilbøjelige til at have astma, selv efter at have taget hensyn til en række potentielt risikofaktorer. Og oddsene for moderat til svær astma var 55 procent højere blandt A-mennesker, der arbejdede uregelmæssigt på skift, inklusive nætter.

Studiet er en observationsundersøgelse, så det kan ikke fastslå årsagen, siger forskerne bag.

”Men interessant nok ændrer kronotyper sig med alderen – oftere er man B-menneske i ungdomsårene og som voksen vågner man tidligere, hvilket tyder på, at ældre personer kan have vanskeligere ved at tilpasse sig natarbejde end yngre voksne,” forklarer forskerne.