KOL-inhalator med en ny type bæremolekyler

Medicinalvirksomheden AstraZeneca har i deres Aerosphere inhalator skabt en ny teknologi, der skal sikre, at medicinen på bedre vis når helt ned i de fineste dele af patientens luftveje. Det sker blandt andet ved hjælp af amfifile fosfolipidmolekyler.

Det er ikke længe siden, at Det Europæiske Lægemiddelagenturs Udvalg for Humanmedicinske Lægemidler anbefalede, at AstraZenecas Trixeo Aerosphere får markedsføringstilladelse i EU som vedligeholdelsesbehandling hos voksne patienter med moderat til svær KOL. Her i landet er det på nuværende tidspunkt kun Bevespi Aerosphere, der er godkendt og har markedsføringstilladelse.

Men hvad er det for en ny inhalatortype, danske patienter med KOL potentielt kan få mellem hænderne i fremtiden – er den vitterlig anderledes end dem, der allerede er på markedet?

Det korte svar er ja. Det lidt længere svar hænger ifølge klinisk lektor og forskningsansvarlig overlæge ph.d. ved Lungemedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Ulla Møller Weinreich sammen med de bæremolekyler, der sikrer, at medicinen ender rette sted i patientens lungevæv. 

”I denne inhalator er bæremolekylerne amfifile fosfolipider, der har en hydrofob og en hydrofil ende og dermed både tiltrækkes og frastødes af vand. De skaber en skumagtig partikel, som bærer medicinen ned gennem luftvejen og sikrer, at den smelter nemmere ud i luftvejens slimhinde,” lyder det fra Ulla Møller Weinreich, som samtidig forklarer, at når inhalationsmedicin transporteres ned gennem luftvejen, ”bouncer” den mod slimhindevæggen, så farten lidt efter lidt sænkes og til sidst er så lav, at medicinen hænger fast og ikke når videre. 

Små medicinmolekyler når længere ud i lungerne

Til gengæld er medicinmolekylerne i inhalatoren så små, at de har potentiale til at komme længere ud i lungevævet, da den gennemsnitlige størrelse ligger på omtrent tre mikrometer i inhalatoren, der indeholder partikler fra under en mikrometer til omkring fem-seks mikrometer. 

”Typisk er størrelsesordenen på molekyler i inhalationsmedicin fra fem mikrometer og ned til omkring halvanden mikrometer. Og netop størrelsen har stor betydning for, hvor partiklen ender i luftvejene,” understreger Ulla Møller Weinreich. 

I Aerosphere vil minimum 95 procent af de partikler, patienten inhalerer, have en størrelse på under fem mikrometer, som dermed potentielt kan nå ud i luftvejenes mindste forgreninger. Samtidig er teknologien indeni Aerosphere lavet således, at bærepartiklerne er meget lette, porøse og med en lav densitet, hvilket betyder, at efter en let rysten opfører indholdet sig stort set, som om det er vægtløst. Det sikrer samtidigt, at der er den korrekte medicindosering i væsken, som forlader inhalatoren ved hvert sug – både i det første og i det sidste sug, viser resultater fra et studie offentliggjort i AAPS PharmSciTech. 

”Desuden har Aerosphere den fordel, at når inhalatoren er rystet, er medicinen indeni ensartet i flere minutter, mens andre inhalationspræparater begynder at segmentere allerede efter 30 sekunder, og det er skidt,” siger Ulla Møller Weinreich. 

”Noget af det, AstraZeneca har haft i tankerne med udvikling af Aerosphere inhalatoren, er, at medicinen kommer længere ud i lungevævet. Og det er noget af det, der betyder rigtigt meget for patienterne. Men det er endnu svært at sige, hvad den ændrede molekylestruktur præcist betyder for den enkelte patient,” understreger overlæge Weinreich.