Celledødsopdagelse kan føre til ny behandling af KOL
Ny forskning peger i retning af at hæmning af nekroptose kan potentielt resultere i en ny behandling for KOL og emfysem.
Studiet. der er offentliggjort i American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine, viste, at patienter med KOL havde forhøjede niveauer af nekroptose.
Studiet, der netop er publiceret i American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine, er lavet af et hold af australske og belgiske forskere, der afslørede de forhøjede niveauer af nekroptose hos patienter med KOL.
Ved at hæmme nekroptoseaktivitet både i lungevæv hos KOL-patienter såvel som i specialiserede KOL-musemodeller, fandt forskerne en signifikant reduktion i kronisk luftvejsinflammation såvel som i skader på lungerne.
Professor Phil Hansbro, direktør for Centenary UTS Center for Inflammation, der ledede forskergruppen, siger om fundet:
”Nekroptose er en form for celledød, der er kendt for at påvirke vævsinflammation og ødelæggelse. Nekroptose, apoptose og nekrose er alle former for celledød, som fungerer på forskellig vis. Særligt i forbindelse med nekroptose brister cellen og spreder dens indhold i nærliggende væv, hvilket resulterer i et immun- og inflammationsrespons. Vores forskning antyder, at det at hæmme nekroptose og forebygge betændelsesresponset kan være en ny terapeutisk tilgang til behandling af KOL.”
En anden af studiets forskere og medforfatter, Dr. Zhe Lu, forsker ved University of Newcastle, understreger, at undersøgelsen er den første af sin slags til at skelne mellem nekroptose og apoptose i KOL.
”Nekroptose er generelt proinflammatorisk. Apoptose har imidlertid en tendens til ikke at være inflammatorisk, da det er en mere ordnet form for celledød - en celle nedbrydes selv i modsætning til at sprænge, og der er ingen lækage af celleindholdet. Dette kan forklare hvorfor, at det i vores undersøgelse er hæmning af nekroptose og ikke apoptose, der reducerer lungeskader og KOL-associeret betændelse,” forklarer Dr. Lu, mens professor Hansbro følger op:
”Vores forskning antyder, at det er den type celledød, der er forbundet med KOL, der er den vigtige, og at udviklingen af nye lægemidler, der kan gribe ind i nekroptoseprocessen, kan være en ny målrettet behandling af KOL.”
Undersøgelsen blev ledet af forskere fra Centenary Institute, University of Technology Sydney, University of Newcastle og Ghent University Hospital, Belgien.
