Studie fastslår: Kvinder får flere skadelige KOL-relaterede effekter af rygning end mænd

Kvinder er mere modtagelige for de skadelige effekter af rygning i relation til kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) end mænd. Det slår et nyt dansk studie fast og afmonterer dermed den årelange tvivl. Fundene bør få indflydelse på udredningen og behandlingen af KOL, siger studiets førsteforfatter Yunus Çolak.

Debatten har verseret længe. Over en årrække har man mistænkt, at kvinder får flere skadelige KOL-relaterede effekter af at ryge end mænd, men forskningsresultaterne har ikke været entydige. I de nyeste internationale anbefalinger fra Global Initiative for Chronic Obstructive Lung Disease (GOLD) efterlyser fagorganisationen således mere evidens på området, og flere profilerede KOL-forskere har ligeledes meldt ud, at de ser et behov for at blive klogere på de formodede kønsforskelle.

Et nyt dansk studie frembringer den efter­lyste evidens. Studiet viser med al tydelighed, at de skadelige effekter af rygning i relation til KOL sætter sig mere igennem hos kvinder end hos mænd. Forskellen mellem kønnene er meget markant, og den er til stede på tværs af samtlige essentielle KOL-endepunkter.

”Vi har længe haft en antagelse om, at kvinder var mere modtagelige for de skadelige KOL-relaterede effekter af rygning end mænd. Studiet bekræfter, at der var hold i denne antagelse. Vi ser, at blandt kvinder og mænd, som eksponeres for rygning i samme omfang, er de skadelige effekter af rygningen størst hos kvinderne. Det er noget, vi skal være opmærksomme på i udredningen og behandlingen af KOL fremover,” siger Yunus Çolak, læge, ph.d. og dr.med. på Lunge­medicinsk Sektion på Afdeling for Medicinske Sygdomme ved Herlev og Gentofte Hospital og førsteforfatter til studiet.

”Det overraskede Shoaib Afzal (studiets sidsteforfatter red.) og mig, at forskellen i outcomes mellem kønnene var så stor, som den var – og den kunne måles ved alle de kliniske endemål.”

Resultaterne harmonerer med tidligere forskning, som har vist, at kvinder oftere end mænd får mere alvorlig KOL tidligere i livet, samt at deres sygdom forløber anderledes.

Rykker ikke ved fundene

I studiet har forskerne set på data fra 47.231 tilfældigt udvalgte mænd og 57.806 kvinder fra Herlev-Østerbro-undersøgelsen. Deltagernes rygeeksponering blev stratificeret efter antal pakkeår (ét pakkeår = 20 cigaretter dagligt hver dag i et år).

Indledningsvis foretog forskerne en tværsnitsanalyse, der undersøgte sammenhængen mellem rygemængde og vigtige indikatorer for KOL hos mænd og kvinder. Analysen viste, at antallet af pakkeår var korreleret til en lavere lungefunktion og øget risiko for luftvejsobstruktion, kronisk bronkitis og svær åndenød, og at denne risiko var større blandt kvinder end mænd.

Ved 15-års opfølgning (mediant 9,3 år) blev der observeret øget risiko for hospitalskrævende exacerbationer grundet KOL, lungebetændelse og død samt død grundet lungesygdom blandt de deltagere, der røg mest. Også her var risikoen markant større hos kvinder end hos mænd.

”Vi er gået meget grundigt til værks, og vi har justeret for en lang række confounders såsom rygestatus, BMI og socioøkonomisk status, som ellers kunne tænkes at have påvirket resultatet. Uanset hvad vi har justeret for, så står resultaterne til troende,” siger Yunus Çolak.

”Alt peger på, at rygning – også i små mængder – inducerer større skade hos kvinder end mænd. Det betyder, at det især er vigtigt for kvinder at stoppe med at ryge for at forebygge eller bremse udviklingen af KOL. Som praktiserende læge er det vigtigt at være ekstra opmærksom på kvindelige patienter, som ryger, og sørge for at få målt deres lungefunktion og tjekke for andre mulige symptomer på KOL.”

Flere mulige årsager

Studiet er ikke designet til at identificere mulige årsager til forskellen i modtagelighed for skadelige effekter af rygning mellem kønnene. Der er dog ifølge Yunus Çolak en række gode bud på, hvorfor det forholder sig sådan i KOL-litteraturen.

”CT-skanninger af lunger har vist, at volumen af luftvejene typisk er mindre hos kvinder end hos mænd. Det er formentlig en medvirkende årsag til, at rygning er mere toksisk for kvinder. Studier har også vist, at kvinder og mænd har forskellige vejrtrækningsmønstre. Kvinder bruger mest brystkassen, og får således mere luft ud i lungerne end mænd, som i højere grad bruger mavemuskulaturen, når de trækker vejret,” siger Yunus Çolak.

Endelig kan hormonelle forskelle mellem mænd og kvinder umiddelbart også være en medvirkende årsag. Et studie i en mussemodel af KOL har vist, at hunmus, som blev eksponeret for rygning, havde større risiko for at udvikle KOL-lignende symptomer end hanmus. Forskellen i risiko udlignede sig imidlertid, da man fjernede hunmusenes ovarier.    

Hvordan kan vi blive klogere på årsagerne til, at mænd og kvinder har en forskellig modtagelighed over for skadelige effekter af rygning i relation til KOL?

”Vi analyserer allerede for kønsforskelle, når vi laver kliniske studier i dag. Det skal vi fortsætte med at gøre, men vi skal nok i højere grad have fokus på at klarlægge nogle af de bagvedliggende mekanismer, som driver forskellene. Jeg håber, at vores studie kan blive et afsæt til at undersøge andre kliniske spørgsmål. Det vil for eksempel være meget relevant at undersøge, om effekten af et rygeophør har større effekt hos kvinder med KOL, end det har hos mænd,” siger Yunus Çolak.

Et stort britisk UK-Biobank studie har også for nylig etableret, at rygning påvirker kvinder mere negativt end mænd i relation til KOL. Desuden har forskere fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital for nylig igangsat et studie, som skal kortlægge forskelle i KOL-forløb mellem mænd og kvinder fra første eksacerbation og frem til død. Studiet er ledet af professor og overlæge Ulla Møller Weinreich.).

Rygerelateret risiko for KOL-outcomes hos kvinder og mænd

Sammenlignet med gruppen af aldrig-rygere var den justerede hazard ratio (HR) for eksacerbationer 4,64 (95% CI 2,83-7,61) blandt kvinder med 10 pakkeår, mens den var 41,6 (28,8-60,2) blandt kvinder med ≥50 pakkeår. For mænd steg HR for eksacerbationer fra 2,21 (0,92-5,32) ved 10 pakkeår til 23,7 (12,9-43,5) ved ≥50 pakkeår.

HR for respiratorisk mortalitet blandt kvinder steg fra 2,04 (1,27-3,26) ved 10 pakkeår til 11,1 (7,39-16,8) ved ≥50 pakkeår. For mænd steg HR for respiratorisk mortalitet fra 1,09 (0,62-1,92) ved 10 pakkeår til 5,66 (3,96-8,11) ved ≥50 pakkeår.

HR for død af andre årsager blandt kvinder steg fra 1,50 (1,34-1,67) ved 10 pakkeår til 3,53 (3,11-4,00) ved ≥50 pakkeår. For mænd steg HR for død af andre årsager fra 1,62 (1,45-1,81) ved 10 pakkeår til 2,94 (2,69-3,21) ≥50 pakkeår.

Artiklen har været bragt i Medicinske Tidsskrifters magasin ´Specialisten´