Politiker: Minister fralægger sig ansvar i sag om ADHD-medicin

LA-politiker Freja Brandhøj har taget sagen om nye tilskudskriterier for ADHD-medicin op over for sundhedsminister Ida Auken (Soc.), men hun er ikke tilfreds med ministerens svar.

Psykiaternes frustrationer over nye tilskudskriterier for ADHD-medicin, som Psykiatrisk Tidsskrift har beskrevet i en række artikler, er nu nået op på sundhedsministerens bord.

På baggrund af en af artiklerne fra Psykiatrisk Tidsskrift har Freja Brandhøj, folketingspolitiker for Liberal Alliance og medlem af Sundheds- og Ældreudvalget, 7. oktober stillet et § 20-spørgsmål til ministeren: Her spørger hun, hvordan den øgede arbejdsbyrde ved de nye tilskudsregler for ADHD-medicin er forenelig med regeringens ambition om at nedbringe ventetiderne for børn og unge i psykiatrien.

Svaret kom 16. oktober, og her forklarer ministeren først, hvordan Medicinrådet har spillet en vigtig rolle for lægerne ved at opdatere behandlingsvejledningen for ADHD. Og hvordan Lægemiddelstyrelsen derefter har opdateret tilskudskriterierne efter en faglig og økonomisk vurdering. Men ministeren undlader at tage stilling til det egentlige spørgsmål: hvordan den større arbejdsbyrde spiller sammen med ambitionen om at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.

”Jeg mener, at ministeren fralægger sig ansvaret i sagen. Jeg savner, at hun også påtager sig ansvar for de ting, som foregår i Medicinrådet og Lægemiddelstyrelsen,” siger Freja Brandhøj (LA) og tilføjer:

”Helt grundlæggende mener jeg, at man i disse sager bør lytte til den lægefaglige viden og ikke kun vurdere ud fra økonomiske hensyn.”

Økonomi før faglighed

Sagen begyndte i december 2025, da Medicinrådet godkendte en ny behandlingsvejledning for ADHD hos børn og voksne. Og efterfølgende ændrede Lægemiddelstyrelsen i april 2026 sine kriterier for tildeling af enkelttilskud for ADHD-medicin.

Medicinrådets fagudvalg for ADHD anbefalede følgende prioriteringsrækkefølge for ADHD-medicin: methylphenidat som førstevalg, atomoxetin, dexamfetamin og lisdexamfetamin som ligestillede andenvalg – og til sidst guanfacin som tredjevalg (se figur).

Lægemiddelstyrelsen opdaterede efterfølgende kriterierne for enkelttilskud til ADHD-medicin. Det betød i praksis, at de ligeværdige andenvalgspræparater nu ikke længere er ligestillede, når man søger enkelttilskud: Atomoxetin er billigere end lisdexamfetamin. Derfor har Lægemiddelstyrelsen valgt, at atomoxetin af økonomiske hensyn som udgangspunkt skal afprøves først, før der kan gives tilskud til lisdexamfetamin.

Akutplan hjælper ikke

I sit svar henviser sundhedsministeren også til, at der i september 2026 er indgået en aftale om en akutplan for børne- og ungdomspsykiatrien. Med aftalen følger 1 milliard kroner, der skal udmøntes i 2026–2028 – og som skal sikre hurtigere hjælp til børn, unge og deres familier. Men Freja Brandhøj mener ikke, at akutplanen vil lette arbejdspresset på psykiaterne.

”Jeg tror ikke, at den nye akutplan reelt vil tilføre flere ressourcer til børne- og ungdomspsykiatrien. Man har lavet en række fiksfakserier ved at omprioritere, men min vurdering er, at der stadig vil være lange ventetider,” siger hun.

Freja Brandhøj har desuden stillet et udvalgsspørgsmål til sundhedsministeren i Sundheds- og Ældreudvalget. Her spørger hun, om ”Lægemiddelstyrelsen har modtaget henvendelser fra psykiatere og patienter efter indførslen af de nye tilskudsregler for ADHD-medicin” og beder ministeren om at ”holde forligskredsen løbende orienteret i lyset af den fælles ambition om at styrke psykiatrien”.

Spørgsmålet blev stillet 9. oktober, men er ikke blevet besvaret endnu.