En belastet barndom øger risikoen for type 2-diabetes
Materielle og sociale belastninger i barndommen kan øge risikoen for at udvikle type 2-diabetes senere i livet, viser nyt dansk studie.
Højdosis canagliflozin reducerer HbA1c, vægt og blodtryk uden betydelige bivirkninger
Daglig behandling med canagliflozin i en høj dosis (300 mg) reducerer i højere grad langtidsblodsukker (HbA1c), vægt og blodtryk og albuminuri end canagliflozin 100 mg hos personer med type 2-diabetes.
Personer med HFE C282Y-homozygositet og diabetes har en stærkt forhøjet risiko for død
Personer med arvelig hæmokromatose, som er homozygote for C282Y-varianten i HFE-genet, og som samtidig har diabetes, har en næsten dobbelt så stor risiko for død end personer med diabetes, som ikke er bærere af C282-varianten.
Insulinresistens er et udbredt problem for kræftpatienter
Kræftpatienters evne til at respondere på insulin er lige så forringet som type 2-diabetikeres, viser ny metaanalyse fra Københavns Universitet. Det kan have betydning for, hvor hurtigt kræften spreder sig.
Myndigheder: Medicinrådets anbefalinger har forrang for DES’ kliniske retningslinjer
Hvis klinikere er i tvivl, skal de følge Medicinrådets prioriteringer fremfor deres faglige selskabs retningslinjer, fastslår Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen, efter et markant forbrug af GLP-1-receptoragonister (GLP-1-RA) i 2022. Det er dog ikke alle klinikere, som er enige i den melding.
Ugentligt insulin icodec slår flere typer daglig insulin ved type 2-diabetes
En ugentlig indsprøjtning af Insulin icodec overgår daglig insulin glargin U100 og insulin degludec efter 52 uger, når det kommer til glykæmisk kontrol ved type 2-diabetes.
Tiden er inde til at vurdere, om grænsen for type 2-diabetes er sat korrekt
En større andel af patienter med type 2-diabetes har allerede ved diagnosetidspunktet senkomplikationer som retinopati, nyresygdom eller hjerte-kar-sygdom. Det tyder på, at det nuværende kriterium baseret på langtidsblodsukker ikke er i stand til at fange nok patienter i tide. Man bør derfor revidere grænsen, mener flere danske forskere.
Sådan blev HbA1c-grænsen for type 2-diabetes sat
Type 2-diabetes defineres i dag som et langtidsblodsukker lig med eller over 48 mmol/mol. Grænseværdien blev sat i Danmark i 2011 og erstattede det forrige kriterium, der bestod af en oral glukosebelastningstest (OGTT), som stadig foretages hos udvalgte grupper.
Markante forskelle i diabetesbehandling mellem danskere og indvandrere
Indvandrere med type 2-diabetes og ikkevestlig baggrund får i mange tilfælde ikke den nyeste og mest effektive behandling for type 2-diabetes. De halter bagefter etniske danskere, når det drejer sig om behandling med insulin og GLP1-RA’er.
Stort EU-studie identificerer biomarkører for forværring af type 2-diabetes
I nær fremtid vil fundene måske betyde, at diabetesbehandlingen bedre kan skræddersys til den enkelte patient, siger professor Peter Rossing.
Hjerte-CT-scanning skal sikre mere personlig behandling af type 2-diabetes
I både internationale og danske guidelines til risikostratificering af personer med type 2-diabetes arbejder man i dag med nogle ’grove parametre’ i forhold til hjerte-kar-sygdom. Danske forskere håber at kunne forfine parametrene ved hjælp af hjerte-CT-scanning og således tilbyde patienterne en mere individualiseret behandling.
Plejesektorens håndtering af insulin skal gås efter i sømmene
Styrelsen for Patientsikkerhed indleder nu en række tilsyn i plejesektoren med fokus på håndtering af insulin. Målepunkterne har fokus på instrukser og arbejdsgange, og behandlingsstederne kan bruge dem til at gennemgå deres egen praksis på insulinområdet.
Professor: Sjældne sygdomme nedprioriteres på et forkert grundlag
Store folkesygdomme får flere midler end sjældne sygdomme både samlet og per patient. Det bør vi diskutere, siger en af Danmarks førende eksperter inden for sjældne sygdomme. Han mener, at ressourcefordelingen er til fordel for kræft og hjertekarsygdomme på bekostning af mindre kendte, men ofte meget alvorlige sygdomme.
Overraskende resultat: Brug af insulinpumpe giver ikke færre medfødte misdannelser
Gravide med type 1-diabetes føder ikke færre børn med misdannelser, hvis de bruger insulinpumpe frem for insulinpen.
C-peptid er en stærk markør for kardiovaskulære hændelser hos personer med diabetes
