Nye guidelines på vej til type 2-diabetes
Markante nye resultater med stoffet empaglifozin fører inden længe til nye anbefalinger om behandling af type2-diabetes.
Parterne bag behandlingsvejledningen til den farmakologiske behandling af type 2-diabetes er gået i gang med at se på ændringer. Det sker efter den nylige fremkomst af dokumentation for fordelene ved stoffet empaglifozin i forhold til dødelighed hos patienter med type2-diabetes og hjertekarsygdom.
”Vi arbejder på sagen og forventer at komme med en udmelding, når alle nødvendige parter er hørt,” siger formanden for Dansk Endokrinologisk Selskab, professor, overlæge, dr. med., Peter Rossing.
Guidelines blev sidst revideret i 2014 og bliver til i et samarbejde mellem Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). Ifølge Peter Rossing er arbejdsgruppen i fuld gang med at læse på EMPA-REG studiet, og han kan derfor ikke sige, om det vil ende med en egentlig revision af guidelines eller et statement, der giver gruppens fortolkning af konsekvenserne.
Alt for få tilgængelige data om diabetiske fodsår
Professor og overlæge på Endokrinologisk afdeling, Hvidovre Hospital, Sten Madsbad, mener imidertid, at EMPA-REG studiet gør det oplagt at modificere guidelines – både nationalt og internationalt.
”Jeg kan ikke forestille mig, at det giver anledning til problemer, da det handler om at ændre enkelte afsnit. I øvrigt har man jo talt meget om vigtigheden af, at guidelines er evidens-baserede. Det betyder i praksis, at man skal rette til, når der kommer nye resultater,” siger han.
Som Sten Madsbad ser det, har SLGT2-hæmmeren empaglifozin potentiale til at rykke op på listen over behandlingsstoffer til type2-diabetes og bør overvejes at blive det logiske 2. valg til patienter med type2-diabetes og hjertekarsygdom.
Insulinresistens er et udbredt problem for kræftpatienter
I Guidelines fra 2014 hedder det, at der ’ingen entydig evidensbaseret præference er for 2. Valg. Her skal faktorer hos patienten samt lægemidlets egenskaber og pris være bestemmende for valget.’
Og videre står der:
’Modsat metformin som 1. valg er det blevet tiltagende vanskeligt at argumentere for et sulfonylurinstof som det logiske 2. valg eller som alternativ, hvis metformin ikke tåles’. De nye behandlingsprincipper med gunstige virknings- og bivirkningsprofiler (DPP-4-hæmmere, GLP-1-analoger og SGLT-2-hæmmer gør, at man ud fra den foreliggende evidens derfor fortsat ikke éntydigt kan pege på et logisk 2. og evt. 3. valg af lægemiddel. De seneste års erfaringer med DPP-4-hæmmere og GLP-1-analoger har ikke ændret på dette. Beslutningen om 2. og evt. 3. valg af lægemiddel hviler derfor fortsat på en opvejning af de beskrevne faktorer hos den enkelte patient, den enkelte læges kompetencer, lægemidlernes egenskaber, erfaringsgrundlaget og prisen.’