Ketoner på flaske lige så effektive som injicerede
EASD 2019: Drikbare ketoner kan have samme gavnlige effekt hvis det i ren form sprøjtes direkte ind i årerne.
Det viser et studie, som en gruppe forskere fra Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, Diabetes og Hormonsygdomme & Steno Diabetes Center Aarhus torsdag præsenterede (Webcast 206) på EASD i Barcelona
Ketonstof er et superbrændstof, som, - hvis det i ren form sprøjtes direkte ind i årerne, - har vist sig at have flere organbeskyttende effekter på hjerte og hjerne. Stoffet kan i dag købes i almindelig handel og vandel, og der findes sportsudøvere som anvender drikbare ketoner til at give mere energi.
”Da det er væsentligt lettere at indtage ketoner som drik fremfor ind i årerne, har vi i dette studie undersøgt, om man ved at drikke ketoner ser samme hurtige omstilling af kroppens forbrænding, som når ketonerne gives direkte ind i årerne,” siger læge og PhD Mads Svart.
Studiet viser, at det både er sikkert at indtage ketoner som en drik og at de drikbare ketoner påvirker kroppen i samme positive retning, som når de gives ind i årerne.
Mads Svart siger: ”Drikbare ketoner kan dermed potentielt få en plads i behandlingen af akutte og kroniske sygdomme i bl.a. hjerne og hjerte."
