Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Ny vaccine mod vira kan måske forebygge type 1-diabetes

En nyudviklet vaccine mod almindelige virusaínfektioner kan måske vise sig også at være en vaccine mod diabetes 1.

Det antyder foreløbige resultater fra Karolinska Institutet i Sverige, hvor forskere i samarbejde med forskere på to finske universiteter nu har produceret en vaccine mod disse vira i håb om, at den kunne give beskyttelse mod sygdommen.

Ifølge mange observationer kan visse virusinfektioner muligvis spille en rolle i det autoimmune angreb, der fører til type 1-diabetes.

Selv om skønsmæssigt 26.000 danskere lever med type 1-diabetes, er årsagerne til sygdommen stadig ukendt. Der er en genetisk komponent, men også miljømæssige faktorer er nødvendige for, at sygdommen kan udvikle sig. En sådan faktor, der antages at være betydelig ved type 1-diabetes, er infektioner forårsaget af en meget almindelig gruppe af enterovirus. Den pågældende undergruppe er familien Coxsackie B (CVB) og den består af seks stammer, der kan give anledning til forkølelse. Imidlertid kan CVB'er også forårsage mere alvorlige infektioner, der fører til sygdomme som myocarditis og meningitis.

Ifølge mange videnskabelige observationer antyder en hypotese, at CVB'er spiller en rolle i udviklingen af ​​type 1-diabetes. Sygdommen er kendetegnet ved et autoimmunt angreb på de insulinproducerende beta-celler i bugspytkirtlen, og det er muligt, at virusinfektionen på en eller anden måde indleder dette angreb af immunsystemet.

Epidemiologiske undersøgelser, hvor børn med en genetisk risikoprofil for type 1-diabetes blev overvåget ved hjælp af blodprøver over en periode på mange år, tyder på, at CVB'er kunne være en patogen bidragyder. Der er også obduktionsobservationer, der antyder, at CVB'er kan være involveret i udviklingen af ​​type 1-diabetes. Dette forbliver imidlertid hypotetisk, da forbindelsen endnu ikke kan bevises, omend det er en hypotese, der er veletableret blandt diabetesforskere.

Forskere ved Karolinska Institutet og deres kolleger ved Tammerfors Universitet og Jyväskylä Universitet i Finland har nu produceret en vaccine, der beskytter mod alle seks kendte CVB-stammer. Vaccinen blev testet i forskellige dyreforsøg og viste sig i første omgang at beskytte mus inficeret med CVB mod udvikling af virus-induceret type 1-diabetes.

Forskerne testede derefter vaccinen hos rhesus-aber, der har en genetik som meget ligner menneskers. Hos disse dyr virkede vaccinen godt og inducerede antistoffer mod CVB, hvilket antydede, at den kunne beskytte mod virussen.

"Resultaterne giver vigtig videnskabelig støtte til et igangværende klinisk udviklingsprogram, der sigter mod at teste en lignende kommerciel vaccine hos mennesker," siger professor Heikki Hyöty fra Tammerfors Universitet, der deltager i det kliniske udviklingsprogram. Programmet udføres af et amerikansk farmaceutisk firma i samarbejde med en finsk biotekvirksomhed.

Hvis vaccinen er sikker i de første kliniske forsøg, er planen at bruge vaccinen til børn med en genetisk risikoprofil for type 1-diabetes. Forskerne fortæller, at hvis antallet af børn, der udvikler type 1-diabetes falder efter vaccination, eller hvis ingen udvikler sygdommen, vil det bekræfte, at CVB'ere er en udløsende miljøfaktor.

"Vores håb er, at disse forsøg vil vise, at denne type vaccine er effektiv mod CVB-infektioner og kan administreres til børn," siger Malin Flodström-Tullberg, professor i type 1-diabetes ved Institut for Medicin på Karolinska Institutet, og medforfatter på undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet Science Advances.

"Det ville være fantastisk, hvis vi kunne forhindre de tilfælde af type 1-diabetes, som vi i øjeblikket har mistanke om, er forårsaget af Coxsackie-virus, selv om det nøjagtige antal er vanskeligt at estimere. Samtidig vil vaccinen beskytte mod myokarditis, som kan have en hårdt forløb hos både børn og voksne, og mod nogle typer forkølelser, der regelmæssigt holder mange væk fra skole og arbejde."

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter