Skip to main content

Endokrinologisk Tidsskrift


Titanic kan afsløre om din patient har diabetes

EASD: Det kræver måske at du skal vise filmen Titanic eller en anden tåreperser for din patient, men så kan du til gengæld også afgøre om hun lider af diabetes - uden at tage en blodprøve.

Det viser en ny undersøgelse præsenteret (Abstrakt 644) på dette års virtuelle EASD-kongres, hvor analyser af tårerne hos mennesker med diabetes synes at være en metode til at overvåge deres blodsukker.

For at forhindre de komplikationer, der kan opstå som følge af diabetes, er det vigtigt at opretholde en streng glukosekontrol, hvilket igen kræver hyppige test af blodsukkeret - i form af f.eks. fingerpriktest.

Tidligere undersøgelser af blodsukkeret i tårer har vist, at de svarer godt til mængden af ​​glukose i blodet. I denne undersøgelse fokuserede forskerne på glycoalbumin niveauer, som afspejler et gennemsnit af blodsukkerniveauet i løbet af de foregående to uger - og undersøgte derfor sammenhængen mellem GA-niveauet i tårer og i blodprøver.

100 forsøgspersoner med diabetes blev rekrutteret til undersøgelsen, og prøver af både tårer og blod blev indsamlet til analyse. Prøver fra 99 af de 100 deltagere blev målt med succes, og der blev fundet signifikant sammenhæng mellem GA-niveauer i tårer og dem i blod. Statistisk analyse viste, at denne sammenhæng holdt stik, selv efter justering for alder, køn, nyrefunktion og fedme.

I betragtning af den stærke sammenhæng mellem GA-niveauer i tårer og blodet, foreslår forskerne, at det har potentiale til at blive brugt som en metode til ikke-invasiv diabetesovervågning.

"I fremtiden planlægger vi at optimere målemetoderne og udvikle måleudstyr og kontrollere effektiviteten og nytten af ​​diabetesovervågningsmetoder."