Hvorfor må vaccinerne koste mens diabetes-patienter må nøjes

Endokrinologisk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Gennembrud indenfor hjertesvigt: Jardiance møder nyt primært endepunkt

SGLT2-hæmmeren Jardiance (empagliflozin) mindsker også risiko for død hos hjertesvigtpatienter med bevaret uddrivningsfraktion uanset diabetesstatus.

Tidligere har store fase III-studie EMPEROR-Reduced vist, at diabetesmidlet empagliflozin har en beskyttende effekt hos personer med hjertesvigt og reduceret uddrivningsfraktion – uanset diabetesstatus. Behandlingen sænker risikoen med 25 procent for kardiovaskulær død og hospitalisering med hjertesvigt. 

Det nye resultat fra studiet EMPEROR-preserved viser, at empagliflozin også har signifikant beskyttende effekt, når der er tale om hjertesvigt med bevaret uddrivningsfraktion.

Hjertesvigt med bevaret uddrivningsfraktion, HFpEF, er blevet betegnet som et af de største udækkede behov indenfor kardiovaskulær medicin, skriver selskabet bag empagliflozin. Og det her er første gang nogensinde, at et fase III-studie opnår positive behandlingsresultater hos patienter med hjertesvigt og bevaret uddrivningsfraktion.

EMPEROR-preserved viser, at behandling med empagliflozin giver en signifikant – og ifølge selskabet – ”betydningsfuld” risikoreduktion i forhold til kardiovaskulær død eller indlæggelse for hjertesvigt – studiets sammensatte primære endepunkt. De konkrete resultater er endnu ikke offentliggjorte.

Empagliflozin blev i juni 2021 godkendt mod hjertesvigt Hvis empagliflozin bliver godkendt til behandling af HFpEF, vil lægemidlet blive den første behandling til både HFrEF og HFpEF, dvs. hele spektret af hjertesvigtspatienter uanset uddrivningsfraktion.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo