Nævn går i frontalangreb på Novo Nordisk - og patienterne taber

Endokrinologisk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Medicin mod knogleskørhed kan reducere risikoen for type 2-diabetes

EASD: Osteoporosemedicinen alendronat ser ud til at kunne mindske risikoen for type 2-diabetes, viser et nyt dansk registerstudie, der samtidig peger på, at effekten kan øges afhængig af dosis.

Det nye danske studie (abstract 71) blev præsenteret på dette års EASD-kongres.

I alt havde deltagerne, der modtog behandling med alendronat, 34 procent mindre risiko for at få type 2-diabetes sammenlignet med dem, der aldrig havde fået alendronat.

Studiet viste også, at effekten var dosisafhængig over tid, hvor behandling med alendronat i mindst otte år potentielt kan reducere risikoen med mere end halvdelen (53 procent) sammenlignet med kontrolgruppen. 

“Spændende nok tyder vores forskning på, at alendronat, et billigt præparat, der er meget udbredt til behandling af osteoporose, også kan beskytte mod type 2-diabetes. Vi mener derfor, at læger bør overveje lægemidlet, når de ordinerer osteoporose-medicin til personer med præ-diabetes eller personer, som er i høj risiko for type 2-diabetes," siger ph.d.-studerende Rikke Viggers, der læge på Aalborg Universitetshospital ved Klinik for Medicin og Akut.

Studiet bestod af indsamlede data fra 163.588 patienter med type 2-diabetes og 490.764 uden diabetes i Danmark mellem 2008 og 2018. Hospitalsjournaler identificerede patienter, der havde modtaget alendronate-behandling, hvor kohorten havde en gennemsnitsalder på 67 år, og 55 procent var mænd. Faktorer som rygning, alkoholforbrug, fedme, indkomst og civilstand blev også inkluderet i analysen.

Ifølge forskergruppen bag undersøgelsen er det dog ikke klart, præcis hvordan alendronat reducerer risikoen for at udvikle type 2-diabetes, eller om andre osteoporose-lægemidler har samme virkning. Teorien er, at lægemidlet reducerer betændelse i mild grad og oxidativ stress; to processer, der menes at være centrale for udviklingen af ​​insulinresistens. 

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo