Mavesyremedicin koblet med øget risiko for hjertekarsygdom hos personer med type 2-diabetes
Brug af protonpumpehæmmere er koblet med øget risiko for blodprop i hjertet, hjertesvigt, kranspulsåresygdom og død af alle årsager, viser et britisk biobankstudie.
Det nye studie er publiceret i tidsskriftet The Journal of Endocrinology and Metabolism og inddrager data fra over 19.000 personer med type 2-diabetes indsamlet fra UK Biobank.
Resultaterne viser med en median opfølgning på 10,9 til 11,2 år, der var 2.971 tilfælde af kranspulsåresygdom (CAD), 1.827 tilfælde af myokardieinfarkt (MI), 1192 tilfælde af hjertesvigt (HF) og 738 tilfælde af stroke sammen med 2.297 dødsfald.
Brug af protonpumpehæmmere var signifikant forbundet med højere risiko for CAD (hazard ratio [HR], 1,27; 95 % CI, 1,15-1,40), MI (HR, 1,34; 95 % CI, 1,18-1,52), HF (HR, 1,35; 95 % CI, 1,16-1,57) og død af alle årsager (HR, 1,30; 95 % CI, 1,16-1,45).
Der var ingen signifikant forskel med hensyn til stroke (HR, 1,11; 95% CI, 0,90-1,36), hvilket forskerne vurderer kan skyldes manglende statistisk power.
I studiet blev der ikke indsamlet data om frekvens, varighed og dosering af protonpumpehæmmere, og forskerne bag studiet vurderer derfor, at fremtidige undersøgelser er nødvendige for at afklare sammenhængen yderligere.
