Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Stort studie bekræfter: Leddegigt øger risikoen for hjerteproblemer og tidlig død

Autoimmune sygdomme som leddegigt og SLE (lupus) øger signifikant risikoen for hjertekar-sygdom og tidlig død.

Det viser en ny undersøgelse fra Hospital del Mar Medical Research Institute (IMIM), der gennem en periode på seks år har fulgt næsten en million mennesker over 35 år uden forudgående hjertekar-sygdom.

Den store befolkningsundersøgelse gjorde det muligt at estimere tilfælde af og dødelighed pga. hjertekar-problemer hos mennesker diagnosticeret med autoimmune sygdomme.

Nogle af disse sygdomme er relativt hyppige, så deres virkning er ganske signifikant. Det anslås, at leddegigt påvirker mellem 150.000 og 200.000 mennesker i Spanien, og et sted omkring 100.000 mennesker lider af Crohns sygdom og colitis ulcerosa, der også viste sig at medføre en mærkbar øget risiko for slagtilfælde og tidlig død.

"Vi ønskede at afklare, om risikoen for hjertesygdom, slagtilfælde eller total dødelighed blev øget hos mennesker, der lider af autoimmune inflammatoriske sygdomme, herunder Crohns og colitis ulcerosa, leddegigt, SLE (systemisk lupus erythematosus) eller ankyloserende spondylitis blandt andre sygdomme og fastslå forekomsten af ​​hver patologi," forklarer María Grau, forsker i IMIMs forskningsgruppe for kardiovaskulær epidemiologi og hovedforsker på artiklen, der er udgivet i tidsskriftet Heart.

Mangefacetteret interaktion

Undersøgelsesresultaterne viste, at systemiske lidelser i bindevæv, som lupus (SLE) og leddegigt, er forbundet med en større hjertekar-risiko og samlet dødelighedsrisiko efterfulgt af inflammatoriske tarmsygdomme, såsom Crohns og ulcerøs colitis, der indebærer en øget risiko for slagtilfælde og dødelighed.

Selvom tidligere undersøgelser allerede har vist et sammenhæng mellem kroniske autoimmune, inflammatoriske sygdomme og kardiovaskulær risiko, gør undersøgelsens størrelse og udformningen af ​​dette studie resultaterne mere generelle.

"Det antages, at den øgede risiko for kardiovaskulære problemer og dødelighed ved leddegigt og lupus skyldes interaktionen mellem inflammation, metaboliske faktorer, terapi og sygdomsrelaterede faktorer," forklarer María Grau.

"Derfor kan udviklingen af ​​nye værktøjer til forudsigelse af kardiovaskulære hændelser, som biomarkører for autoimmun inflammatorisk sygdom, bidrage til at reducere forekomsten af ​​disse hændelser," tilføjer hun.

Forebyggelse er nøglen

Primær forebyggelse af hjertekar-sygdomme er en nøgleprioritet for folkesundheden, da den er den største dødsårsag i den udviklede verden og stigende i udviklingslandene. Den mest almindelige årsag til hjertekar-sygdomme er aterosklerose, en inflammatorisk degenerativ proces til stede i hele en persons liv.

Autoimmune sygdomme påvirker mennesker i det mest produktive stadium af livet og er meget invaliderende. Tidlig påvisning er vigtig, fordi der er en periode i begyndelsen af ​​sygdommen, hvor permanent skade på andre organer stadig kan undgås. En bedre forståelse af forholdet mellem disse sammenhænge og kardiovaskulær morbiditet kan medvirke til tidlig vurdering og styring af risikofaktorer, der kan forbedre det langsigtede resultat for patienter, der lider af disse sygdomme.

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter