Ny TYK2-hæmmer slår deucravacitinib i direkte fase III-studie

EADV: En ny TYK2-hæmmer zasocitinib blev testet direkte mod deucravacitinib hos patienter med moderat til svær plaque psoriasis – og forskellene viste sig tidligt og på tværs af flere centrale effektmål.

Det viser nye resultater fra det randomiserede fase III-studie LATITUDE Atlas, som er blevet præsenteret på EADV Congress 2026 (abstract #312).

I studiet blev 604 voksne med moderat til svær plaque psoriasis randomiseret til enten zasocitinib 30 mg én gang dagligt eller den godkendte TYK2-hæmmer deucravacitinib 6 mg én gang dagligt. Studiet var internationalt, dobbeltblindet og aktivt kontrolleret.

Det primære endepunkt var komplet hudclearance målt som PASI 100 efter 16 uger.

Her opnåede 36,5 procent af patienterne behandlet med zasocitinib PASI 100 mod 13,9 procent blandt patienterne behandlet med deucravacitinib (p<0,001).

Også på de centrale sekundære endepunkter var zasocitinib signifikant bedre. PASI 90 blev opnået af 62,5 procent med zasocitinib mod 34,0 procent med deucravacitinib, mens henholdsvis 66,1 og 38,0 procent opnåede en absolut PASI-score på højst 2. Klar hud målt som sPGA 0 blev opnået af 43,2 procent mod 18,5 procent (alle p<0,001).

Forskellene mellem de to behandlinger kunne ses allerede efter otte uger.

Større forbedringer i kløe og livskvalitet

Zasocitinib var desuden forbundet med større forbedringer i både livskvalitet og kløe.

Efter 16 uger var den gennemsnitlige justerede ændring fra baseline i Dermatology Life Quality Index (DLQI) -9,5 point med zasocitinib mod -7,6 point med deucravacitinib (nominel p<0,001).

På en numerisk skala for kløe faldt scoren med henholdsvis 4,0 og 3,2 point (nominel p=0,001).

Overordnet sammenlignelig sikkerhed

Andelen af patienter med behandlingsrelaterede bivirkninger af særlig interesse og alvorlige bivirkninger var overordnet sammenlignelig mellem grupperne.

Behandlingsrelaterede bivirkninger opstod dog samlet set hyppigere med zasocitinib end med deucravacitinib (65,9 mod 58,7 procent), mens alvorlige bivirkninger blev registreret hos henholdsvis 1,3 og 2,3 procent.

De hyppigste bivirkninger med zasocitinib var nasopharyngitis (12,9 procent), øvre luftvejsinfektion (11,3 procent) og akne (7,3 procent).

Der blev ikke observeret behandlingsrelaterede alvorlige kardiovaskulære hændelser eller venøse tromboemboliske hændelser i nogen af grupperne, og forskerne fandt ingen klinisk betydende ændringer i laboratorieværdier gennem de 16 ugers behandling.

LATITUDE Atlas giver dermed en direkte sammenligning mellem to orale TYK2-hæmmere. Studiets varighed på 16 uger betyder dog, at resultaterne endnu ikke viser, om forskellen i effekt mellem zasocitinib og deucravacitinib fastholdes ved længere tids behandling.