Nyt studie får stor betydning for kapaciteten på de danske endoskopiafsnit
Kontrol efter fjernelse af tarmpolypper kan udskydes, uden at det øger risikoen for tarmkræft, viser et nyt internationalt studie. Det vil skåne patienterne og lette presset på hospitalerne, mener overlæge Rune Erichsen.
Patienter, der har fået fjernet højrisiko-forstadier til tarmkræft, bliver i dag indkaldt til kontrolkoloskopi efter tre år. Men kontrollen kan udskydes med to år uden konsekvenser for patienterne.
Det viser resultater fra det internationale randomiserede EPoS II-studie, som netop er udgivet i New England Journal of Medicine.
Danmark har bidraget med godt 1.000 patienter fra de fire regionshospitaler i Region Midtjylland; Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Gødstrup, Regionshospitalet Horsens og Hospitalsenhed Midt.
”Vi er ret sikre på, at studiet kommer til at ændre retningslinjerne, sådan at vi fremover vil tilbyde patientgruppen kontrolkoloskopi efter fem år frem for tre år efter fjernelse af forstadierne,” siger Rune Erichsen, som har været dansk forskningsansvarlig for studiet. Han er lektor på Aarhus Universitet og overlæge på Regionshospitalet Randers.
”Det får stor betydning for patienterne og for, hvor mange ressourcer sundhedsvæsenet skal bruge. Vi bruger virkelig mange ressourcer på kontrolundersøgelser, og der er store kapacitetsproblemer,” siger han.
Medicinsk Tidsskrift: Hvor meget regner I med, at det vil kunne frigive?
”Det kan vi ikke sætte et præcist tal på endnu. Vi skal i gang med nogle sundhedsøkonomiske analyser for at blive klogere på det. Men kontrolkoloskopier udgør omkring 25 procent af undersøgelserne på en afdeling som vores, og en stor del af patienterne vil kunne gå fra tre til fem år mellem kontrollerne. Det kommer til at gøre en substantiel forskel,” siger Rune Erichsen.
I studiet blev der udført 4.434 koloskopier i gruppen med første kontrol efter fem år mod 8.614 i gruppen med kontrol efter både tre og fem år. Det svarer til 48,5 procent færre undersøgelser i gruppen med femårskontrol.
Meget lav risiko for kræft
EPoS II inkluderede 10.799 patienter mellem 40 og 74 år, som havde fået fjernet såkaldte højrisiko-polypper ved koloskopi. Højrisiko-polypper blev defineret som en eller flere polypper på mindst ti millimeter, villøse polypper, polypper med high-grade dysplasi eller tre til ti polypper uanset type.
Halvdelen af patienterne fik første kontrolkoloskopi efter tre år, mens den anden halvdel fik første koloskopi efter fem år. Treårsgruppen fik desuden en opfølgende koloskopi efter fem år.
Efter fem år var den samlede forekomst af tarmkræft 0,77 procent blandt patienter med første kontrol efter fem år og 0,82 procent blandt patienter, der blev undersøgt efter tre år. Dermed var femårskontrollen non-inferiør sammenlignet med treårskontrollen.
”Vi havde fra begyndelsen en fornemmelse af, at vi kontrollerede patienterne for meget og for hyppigt i forhold til deres reelle cancerrisiko, men der fandtes ikke studier, som kunne dokumentere det. Det har vi fået bevis for nu,” siger Rune Erichsen.
Frigiver kapacitet
Efter indførelsen af tarmkræftscreeningen i 2014 har der været et massivt pres på landets endoskopiafsnit. Langt størstedelen af de patienter, som indgik i EPoS II-studiet, blev identificeret gennem screeningsprogrammer.
”I nogle lande er hospitalerne nærmest blevet kørt over af screeningsprogrammerne, fordi man ikke har haft kapacitet nok. Derfor har det stor betydning, hvis vi kan bruge ressourcerne mere effektivt,” siger Rune Erichsen.
Når kapaciteten er presset, prioriteres patienter i kræftpakkeforløb og andre akutte eller tidskritiske forløb, mens netop kontrolkoloskopier ofte kommer bagerst i køen, fortæller overlægen.
”Når vi mangler ressourcer, er det ofte kontrolkoloskopierne, som risikerer at blive udsat. Det er en vanskelig situation, for når vi udsætter kontrollen, har vi hidtil vidst, at der teoretisk kunne være en risiko for, at nogen nåede at udvikle kræft i mellemtiden. Nu har vi bedre evidens for, at den risiko er meget lav, hvilket gør prioriteringen mere sikker.”
Retningslinjerne skal ændres
De nuværende internationale anbefalinger om, at første kontrol skal ske efter tre år, bygger hovedsageligt på ældre studier med små studiepopulationer. EPoS II er det første store randomiserede studie, som sætter spørgsmålstegn ved den praksis.
”Da vi planlagde studiet, var der ret stor modstand i flere lande, fordi man mente, at det gik imod de gældende retningslinjer. Men problemet var, at evidensen bag retningslinjerne var ekstremt svag. På mange måder var anbefalingerne gætværk,” siger Rune Erichsen.
Han forventer nu, at retningslinjerne vil blive revideret. Ifølge Rune Erichsen er et europæisk guidelineudvalg allerede i gang med at diskutere implementeringen.
”Fagmiljøet skal have mulighed for at læse og kritisere resultaterne, så jeg ved ikke præcis, hvornår ændringen kommer. Men jeg regner med, at vi vil se nye retningslinjer inden for relativt kort tid.”