Nyt studie nuancerer billedet af Dupixents effekt på atopisk eksem
EADV: Et dansk studie, som gør brug af en ny og langt bredere lipidprofil, peger på, at behandling med Dupixent (dupilumab) kun delvist normaliserer hudens lipidbarriere hos voksne med moderat til svær atopisk dermatitis (AD). Det er vigtigt at opfordre patienter til vedvarende brug af fugtighedscreme, selvom de værste symptomer forsvinder, siger forskeren bag studiet.
Dupilumab forbedrede både eksemet og sammensætningen af hudens fedtstoffer, men efter 16 ugers behandling var der fortsat tydelige forskelle mellem hudområder med og uden eksem. Forskellene mellem områderne var mere fremtrædende i lipidprofilen end ændringerne efter behandlingen.
Det viser et dansk studie fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Statens Serum Institut, som Caroline Meyer Olesen, læge og ph.d. ved Bispebjerg Hospital, præsenterede på EADV 2026 (abstract #3652).
”Der er fortsat markant forskel mellem hud med eksem og hud uden eksem, selvom patienterne har haft en rigtig flot klinisk respons,” siger hun til Dermatologisk Tidsskrift.
Forskerne undersøgte 27 voksne med moderat til svær AD. Med tapestrips indsamlede de prøver fra læsionel og ikke-læsionel hud før og efter behandlingen og analyserede mere end 1.600 lipider. Samtidig undersøgte de forekomsten af stafylokokarter på huden.
Kun 16 ugers opfølgning
Median EASI-score faldt fra 16,3 til 3,4. Antallet af lipider med signifikant forskellig forekomst i de to hudområder faldt fra 244 til 105. Visse langkædede ceramider steg, mens udvalgte kortkædede ceramider blev reduceret. Ceramider er vigtige fedtstoffer i hudbarrieren, og ændringerne gik i en gunstig retning.
Caroline Meyer Olesen understreger, at det er et lille studie med kort opfølgning. Resultaterne kan ikke afgøre, om de vedvarende forskelle ville blive mindre ved længere behandling. Sammenligningen gjaldt desuden hud med og uden eksem hos patienterne, ikke hud fra raske kontrolpersoner.
”Det kan godt være, at det ville blive yderligere forbedret, hvis vi havde fulgt patienterne i for eksempel 26 uger. Set i bakspejlet ville jeg ønske, studiet havde fulgt patienterne længere. Det er en begrænsning ved studiet,” siger hun.
Et tidligere studie fra 2022 af Berdyshev og kolleger fandt normalisering af de undersøgte ceramider under dupilumabbehandling og et fald i hudens vandtab til næsten niveauet hos raske kontrolpersoner. Analyserne fokuserede især på NS- og EOS-ceramider.
Den danske undersøgelse bruger en anden analyseplatform med et bredere panel af ceramider og øvrige lipider. Det gør det muligt at se på flere forandringer end dem, der tidligere har været i fokus.
”Vi kan lave en mere kompleks ceramidprofil end ved analyser baseret på et mere begrænset panel af ceramider,” siger Caroline Meyer Olesen.
Ifølge hende finder forskerne også sammenhænge med sygdommens sværhedsgrad blandt ceramider, som tidligere har været mindre undersøgt. Hun vil dog ikke kalde den bredere tilgang en bedre metode.
”Jeg siger ikke, at det er bedre, men det er anderledes, og det kan give mulighed for at finde sammenhænge, som mere målrettede analyser kan overse,” siger hun.
Fundene nuancerer dermed billedet af en fuldt genoprettet hudbarriere. Men de viser ikke, at det bredere panel alene forklarer forskellen fra tidligere resultater, eller at dupilumabs kliniske effekt er mindre end antaget.
Overraskende svag sammenhæng med S. aureus
Forskerne forventede at finde tydelige sammenhænge mellem ceramiderne og S. aureus, som ofte er i fokus i studier af AD. Her var forbindelsen imidlertid begrænset.
Abstractet angiver, at der ikke var signifikante korrelationer med S. aureus. Caroline Meyer Olesen præciserer, at yderligere analyser af forholdet mellem udvalgte ceramider viste svage, men statistisk signifikante sammenhænge.
”Der fandt vi overraskende nok nogle meget svage korrelationer med S. aureus, som dog stadig var signifikante,” siger hun.
Andre stafylokokarter viste tydeligere sammenhænge. S. hominis og S. epidermidis, som indgår i den normale hudflora, var forbundet med en mere gunstig ceramidprofil. S. lugdunensis var derimod forbundet med en mere ugunstig profil.
Resultaterne giver ifølge Caroline Meyer Olesen anledning til at undersøge flere stafylokokarter frem for primært at fokusere på S. aureus. De kan dog ikke afgøre, om bakterierne påvirker fedtsammensætningen eller omvendt.
”Vi kan ikke rigtig udtale os om årsagssammenhæng, altså om det er det ene eller det andet,” siger hun.
Fugtighedscremen er stadig relevant
Den kliniske pointe er for hende, at dermatologer fortsat skal minde patienterne om hudpleje, selv når dupilumab giver mærkbar bedring. Hun oplever i klinikken, at nogle patienter stopper med fugtighedscreme, fordi huden klør mindre, og de ikke føler samme behov.
”Det her studie tyder på, at det er vigtigt, at man fortsætter med fugtighedscreme samtidig med sin målrettede behandling med dupilumab,” siger hun.
Hun anbefaler fortsat fugtighedscreme, gerne to gange dagligt og især efter bad. Studiet dokumenterer dog ikke, at fugtighedscreme giver en ekstra behandlingseffekt sammen med dupilumab.