Lovende fase II-data åbner ny vej ved discoid lupus

EADV: Det eksperimentelle lægemiddel daxdilimab gav markante forbedringer hos patienter med behandlingsrefraktær discoid lupus. Et nyt biologisk angrebspunkt kan dermed være på vej ind i et område med få effektive behandlingsmuligheder.

Det viser et randomiseret fase II-studie, som er blevet præsenteret på EADV Congress 2026 (abstract #136).

Studiet omfattede 72 voksne med kronisk, moderat til svær og behandlingsrefraktær discoid lupus erythematosus (DLE). Patienterne havde haft sygdommen i mindst seks måneder, havde aktiv kutan sygdom ved studiestart (CLASI-A ≥8) og havde ingen systemiske manifestationer.

Daxdilimab er et humant IgG1-monoklonalt antistof rettet mod immunoglobulin-like transcript 7 (ILT7), der udtrykkes på plasmacytoide dendritceller (pDC'er). Disse celler findes i øget antal i hudlæsioner ved kutan lupus og spiller en central rolle i type I-interferonmedieret inflammation.

Behandlingen er udviklet til målrettet at reducere antallet af pDC'er i blod og væv.

Signifikant lavere sygdomsaktivitet

Patienterne blev randomiseret 1:1:1 til lav dosis daxdilimab, høj dosis daxdilimab eller placebo. Behandlingen blev givet hver fjerde uge frem til uge 20, og det primære effektmål blev vurderet efter 24 uger.

Det primære endepunkt var ændringen i Cutaneous Lupus Erythematosus Disease Area and Severity Index-Activity (CLASI-A).

Begge doser daxdilimab reducerede sygdomsaktiviteten signifikant mere end placebo. Sammenlignet med placebo var den justerede forskel i ændringen af CLASI-A -6,0 point med lav dosis (90% CI -8,7 til -3,2; p=0,0005) og -5,7 point med høj dosis (90% CI -8,5 til -2,9; p=0,0012).

En behandlingseffekt kunne ifølge forskerne ses allerede fra uge fire.

Omkring seks ud af ti halverede sygdomsaktiviteten

Også de sekundære effektmål viste tydelige forskelle.

Efter 24 uger havde 61,7 procent af patienterne på lav dosis og 62,1 procent på høj dosis opnået CLASI-50, svarende til mindst 50 procents reduktion i sygdomsaktiviteten. Det samme gjaldt 23,7 procent med placebo.

Forskellene var statistisk signifikante (p=0,0037 og p=0,0044).

Ved uge 24 havde desuden 60,3 procent med lav dosis og 51,6 procent med høj dosis opnået CLA-IGA 0/1, svarende til ingen eller minimal aktiv kutan sygdom. I placebogruppen gjaldt det 8,9 procent (p<0,0001 og p=0,0007).

Resultaterne er særligt interessante, fordi patienterne havde behandlingsrefraktær DLE. Sygdommen kan medføre permanent ardannelse, alopeci og vansirende hudforandringer, og behandlingsmulighederne er begrænsede.

Understøtter ny sygdomsmekanisme

Resultaterne understøtter ifølge forskerne hypotesen om, at plasmacytoide dendritceller spiller en central rolle i sygdomsmekanismen ved DLE.

Det er bemærkelsesværdigt, at effekten var omtrent lige stor med de to doser. Studiet er dog for lille til at afgøre, hvilken dosis der giver det bedste forhold mellem effekt og sikkerhed.

Ingen alvorlige bivirkninger

Daxdilimab blev generelt godt tolereret.

Behandlingsrelaterede bivirkninger blev registreret hos 58,3 procent med lav dosis, 56,5 procent med høj dosis og 60,0 procent med placebo.

Der blev ikke rapporteret alvorlige bivirkninger eller dødsfald. Én patient i højdosisgruppen stoppede behandlingen på grund af ledsmerter.

Studiet omfatter kun 72 patienter og 24 ugers opfølgning. Resultaterne skal derfor bekræftes i større og længerevarende studier, før det kan afgøres, hvilken rolle daxdilimab kan få i behandlingen af discoid lupus.