Psoriasisartrit og aksial spondylartrit behandles mere aggressivt i dag end tidligere

Reumatologer har på tværs af europæiske lande implementeret mere aggressive behandlingsstrategier for psoriasisartrit (PsA) og aksial spondylartrit (axSpA) over de seneste to årtier.  

Det viser et nyt dansk studie, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Rheumatology. 

Samtidig opnår flere patienter i dag remission i deres sygdom i løbet af de første år som følge af en mere aggressiv treatment-to-target-behandling. Og det er positivt, lyder det fra Lykke Midtbøll Ørnbjerg, der har været med til at lave studiet.

“Studiet bekræfter, at vi over de sidste 20 år i Europa er begyndt at behandle vores patienter med psoriasisartrit og aksial spondylartrit mere aggressivt, og i højere grad følger treat-to-target vejledningerne, som er kommet i takt med udviklingen af nye lægemidler. Det viser også, at vi er hurtigere til at skifte strategi eller præparat, hvis en valgt metode ikke har de ønskede effekter,” siger hun.

Det prospektive studie er baseret på indsamlede data om bio-naive axSpA- og PsA-patienter fra 15 europæiske lande, der inkluderede henholdsvis 27.149 og 17.446 patienter. Grupperne blev fordelt på tre kohorter alt efter året for TNFi-behandling: 1999-2008 (kohorte A), 2009-2014 (B) og 2015-2018 (C). 

Hurtigere skift er mere effektivt

Retention, remission og responsrater blev i studiet vurderet efter seks, 12 og 24 måneder. Resultaterne viste, at patienterne i kohorte A havde en længere sygdomsvarighed sammenlignet med de to andre kohorter. Derudover var  længere sygdomsvarighed sammenlignet med B og C. 

For alle kohorter faldt sygdomsaktiviteten markant fra nul til seks måneder. I axSpA var sygdomsaktiviteten ved 24  måneder højest i kohorte A, hvor også remission og responsrater var lavest.

Det viser, at patienter, som startede behandling for to årtier siden, i højere grad blev på den samme behandling i længere tid, end det er tilfældet for patienterne behandlet i nyere tid. Og det er positivt, siger Lykke Midtbøll Ørnbjerg. 

“I dag er vi meget hurtigere til at skifte behandlingsstrategi eller præparat, når en behandling ikke har den tilstrækkelige effekt. På den måde er vi blevet bedre til at behandle efter et mål som remission eller sygdomsaktivitet, hvilket viser sig at være effektivt. Det kombineret med vores fund om, at flere patienter opnår remission og respondere bedre understreger, at vi er blevet bedre til at behandle, når vi følger en treatment-to-target-strategi,” siger hun.

Forskergruppen fandt også, at remissionsraterne for PsA-patienter havde en tendens til at være lavest i kohorte A efter seks og 12 måneder.

Flere præparater, flere skift

Den mere aggressive behandling blandt patientgrupperne er sket i en længerevarende udvikling i takt med, at der er kommet nye lægemidler på markedet. Det forklarer Lykke Midtbøll Ørnbjerg, der peger på, at der for alvor skete et skifte til treatment-to-target-strategien for omkring et årti siden.

“Den første behandlede patient i kohorten er fra 1999, hvor de første præparater kom på markedet men hvor der generelt ikke var flere at vælge imellem før senere. Det gjorde helt naturligt, at vi ikke i lige så høj grad havde muligheden for en aggressiv behandlingsstrategi, fordi vi ikke kunne skifte til et andet lægemiddel efter tre-fire måneder, som vi gør i dag, da der ikke var nogen alternativer,” siger hun.

Studiets fund er altså på linje med de nye behandlingsmuligheder og selvom de ikke er banebrydende, er de interessante, da de bekræfter og understreger, at den nyere behandlingsstrategi er fordelagtig og til gavn for patienterne. 

“Vores resultater er et argument for at fastholde de aggressive strategier og bekræfter, at det giver mening at behandle efter et mål og ikke fastholde dem på et behandlingsregime, der ikke har en tilstrækkelig effekt i længere tid,” siger Lykke Midtbøll Ørnbjerg.