”Med den nye sundhedsreform er vi nødt til at finde andre måder at samarbejde på, hvis vi skal kunne opretholde kvaliteten i behandlingen. De praktiserende læger skal være gode til rigtig mange ting, og hvis de også skal kunne spotte de patienter, som er lidt anderledes og svære at opdage, så er de nødt til at have noget hjælp til opgaven.”
Indsatsen er dermed i tråd med Sundhedsreformens ambitioner om et styrket samarbejde mellem hospital, praktiserende læge og kommune om at bringe behandlingen tættere på borgerne og om bedre forebyggelse af alvorlig sygdom.
En anden side af mønten er, at man på hospitalerne gennem et øget samarbejde med almen praksis på sigt vil være i stand til at spare tid og koncentrere sig om de ’rigtige’ patienter, siger Helle Lynge Kanstrup.
”Vi kan i sagens natur ikke se alle patienter, så vi vil gerne gøre en indsats for, at det er de rigtige patienter, der bliver henvist til genetisk udredning. Vi håber gennem projektet at kunne hjælpe de praktiserende læger med at ’spotte’ de patienter, som skal henvises men i høj grad også at hjælpe dem med at definere, hvem, der ikke skal henvises, og hvor der ikke umiddelbart er mistanke om arvelighed. De patienter kan vi til gengæld hjælpe praksislægerne med at sikre den optimale behandling ude i praksis.”
Modellen er baseret på videokonsultationer. Indtil nu har Hjertesygdomme på AUH haft videomøde med ti praksislæger. Mellem 20 og 25 patienter med forhøjet kolesterol er blevet gennemgået per møde.
”Vi håber helt generelt, at indsatsen vil skærpe lægernes fokus i forhold til FH, og at det, vi taler om på møderne, herunder også nye behandlinger, på sigt vil komme patienterne til gavn, fordi lægen har en anden opmærksomhed på FH.”
Ingen luksus
Hjertesygdomme på AUH har i samarbejde med Region Midtjyllands kvalitetsenhed for almen praksis, MidtKraft, Forskningsenheden For Almen Praksis ved Aarhus Universitet og fem lægepraksisser i Region Midtjylland udviklet konceptet med videokonsultationerne. Sideløbende med det har Kvalitet i Almen Praksis (KIAP) – de praktiserende lægers kvalitetsenhed – udviklet nye IT-værktøjer, der giver et hurtigt og systematisk overblik over den praktiserende læges patienter med forhøjet kolesterol. Ved mistanke om arveligt forhøjet kolesterol bliver patienten tilbudt et forløbsprogram udviklet af KIAP.
Evalueringen af projektet er i gang, herunder også hvordan det anvendte KIAP-modul kan blive endnu mere skarpt, så det teknisk bliver nemmere for praksislægerne at finde frem til de patienter, som eventuelt skal henvises. Flere af de praktiserende læger har meldt tilbage til Helle Lynge Kanstrup, at de synes, at tilbuddet er ’lidt luksus’ – men det synes Helle Lynge Kanstrup slet ikke.
”Det letter i sidste ende mit arbejde, da jeg ellers skal bruge tid på at sende henvisninger tilbage til lægerne. Det er også både nemmere og bedre for praksislægerne, at de er udstyret med de rette forudsætninger i forhold til at sende henvisninger ind til os.”
Bedre klædt på
Spørger man de praktiserende læger, som har deltaget i projektet, så var de generelt glade for samtalen med kardiologen. Det er et emne, der har stor betydning, og alle føler sig bedre klædt på efter samtalen, siger Johan Stoltz til Medicinske Tidsskrifter. Han er læge hos Lægerne Preislers Plads 7 i Viborg og har deltaget i projektet. Til Medicinske Tidskrifter fremfører han både sine egne og sine kollegaers synspunkter. Generelt er de positive. Men der var dog også noget i formen, som lægerne mente kunne gøres bedre og mere effektivt, tilføjer han.
"Samtalen gav indsigt i, hvordan kardiologen tænker, og især i forhold til den opdaterede kolesterolbehandling var der noget at hente. Men formen kunne måske have været mere effektiv, og det behøvede måske ikke nødvendigvis være lange patientgennemgange."
I forhold til familiær hyperkolesterolæmi, så kunne en mere klassisk henvisningsmodel måske have været lige så effektiv, altså hvor kardiologen modtager henvisning og vurderer – eller man kunne have opnået meget af det samme med kortere, mere målrettede sessioner eller fælles undervisning, siger Johan Stoltz.
”En af lægerne i projektet anfører, at det mest værdifulde ved samtalen med kardiologen var, når kardiologen udfordrede den praktiserende læges vurdering – ikke når hun var enig. En anden af de praktiserende læger i projektet anfører, at det, der gav mest værdi, var at få konkret feedback på egne overvejelser og i mindre grad på kollegaernes patienter,” siger Johan Stoltz.
De praktiserende læger drøfter også ved samtalen med kardiologen eventuelle klassiske fejlkilder; om der er andre faktorer, der eventuelt kan spille ind på det høje kolesteroltal end uopdaget familiær hyperkolesterolæmi. Det kunne eksempelvis være menopause, hvor kolesteroltallet kan stige.
Potentiale og perspektiv
Helle Lynge Kanstrup ser for sig, at projektet vinder udbredelse over hele landet – og optimalt set også inden for andre kliniske områder.
”Endokrinologerne spørger nysgerrigt ind til modellen, da det også vil være oplagt at anvende metoden til opsporing af patienter med diabetes – hvis blot praksislægerne har de rette digitale værktøjer og forløbsprogrammer til rådighed.”
Helle Lynge Kanstrup ser altså et stort potentiale og perspektiv i modellen, men erkender også, at projektet formentlig kommer til at stå og falde med aflønningen af almen praksis.
”I vores ende er der ikke rigtigt nogle ulemper eller svage punkter i forhold til at anvende den her model. Hvis vi bliver i stand til at klæde de praktiserende læger rigtig godt på i forhold til opsporing af patienter med FH, så vil vores tid på den lange bane være indhentet mange gange, ligesom det bestemt også kommer patienterne til gavn.”
Hvis en patient henvises til Hjertesygdomme, så sættes et omfattende apparat i gang. Risikoen vurderes, der optegnes et stamtræ med familiehistorie i forhold til åreforkalkningssygdom og kolesterolniveau, og ud fra dette tages stilling til, om der skal laves gentest. Ved positiv test får patienten information om sygdommen, behandling opstartes, og familiemedlemmer kontaktes med henblik på udredning. Søskende og børn til en person med arveligt forhøjet kolesterol har en 50 procent risiko for også at have sygdommen.
