Metaanalyse underkender effekt af psykedelisk terapi – dansk professor protesterer

En ny metaanalyse viser, at terapi baseret på psykedeliske stoffer ikke har større effekt på behandling af depression end traditionelle antidepressiva. Professor René Ernst Nielsen mener, at fortolkningen af resultaterne er vanskelig og tror stadig på en fremtid for psykedelisk terapi.

Studier har de seneste år peget på, at psykedelisk terapi kan have en hurtig og langvarig antidepressiv effekt. Flere steder har det nærmest været udråbt til at være et vidundermiddel. Men nu sætter en metaanalyse publiceret i JAMA Psychiatry spørgsmålstegn ved de seneste års fortællinger om dramatiske effekter af terapiformen, hvor man kombinerer behandling med et psykedelisk stof (eksempelvis svampestoffet psilopcybin) med psykoterapi.

René Ernst Nielsen – der er professor i psykiatri på Aalborg Universitetshospital og selv forsker i psykedelisk terapi – er dog ikke enig i studiets konklusioner.

”Jeg går ikke med på præmissen om, at psykedelisk terapi ikke virker bedre end antidepressiva. Jeg mener klart, psykedelisk terapi stadig har en fremtid,” siger René Ernst Nielsen, der er professor i psykiatri på Aalborg Universitetshospital.

Psilocybin gav ikke bedre effekt

I studiet har en gruppe amerikanske forskere ud fra en række kriterier identificeret 24 studier, der har evalueret effekten af enten psykedelisk terapi eller antidepressiva (SSRI’er eller SNRI’er) for behandling af depression: 8 for psykedelisk terapi og 16 for antidepressiva.  

Metaanalysen er en sammenligning mellem henholdsvis forsøg med psykedelisk terapi og open-label forsøg med antidepressiva, hvor patienterne er klar over, at de modtager aktiv behandling. Det skyldes, argumenterer forskerne, at det er vanskeligt at lavede blændede forsøg med en kontrolgruppe, når man forsker i psykedelisk terapi. Effekten af de psykedeliske stoffer sætter ofte ind meget hurtigt og intenst, så patienter og behandlere tydeligt kan se, hvem der har fået det aktive stof. Derfor betragter de i praksis alle forsøg med psykedelisk terapi som ublændede og mener derfor også, at disse forsøg skal sammenlignes med open-label forsøg med antidepressiva, som reelt også er ublændede.

Ud fra denne argumentation har forskerne sammenlignet de 24 studier og konkluderer, at patienter på psykedelisk terapi gennemsnitligt ikke opnår større effekt end patienterne på antidepressiva. Målt på Hamilton-skalaen er der faktisk en lille forskel på 0,3 point (95% CI, −1.39 til 1.98; P = .73) i depressionsstudiernes favør.

Forskellige doser er vigtigt

René Ernst Nielsen mener dog ikke, at metaanalysen afspejler de resultater, som man har fundet frem til i de store studier af psykedelisk terapi. Han henviser til et stort internationalt fase III-studie, som han selv er med til at gennemføre, hvor effekten af psilocybin afprøves til behandlingsresistent depression.

Her afprøver man behandlingen med psilocybin i tre forskellige doser: 25 mg (fuld dosis), 10 mg (mellemdosis) og 1 mg (en funktionel placebogruppe). Desuden har man en ekstern bedømmer, som ringer op til patienterne og vurderer effekten af behandlingen uden at have kendskab til, om de har fået en høj eller lav dosis psilocybin.

”De foreløbige resultater af dette studie viser, at der er en dosis-respons effekt, hvor 25 mg er signifikant bedre end 1 og 10 mg. Ved at lave et studiedesign med flere doser og en ekstern bedømmer mener vi, at vi mindsker problemet med at afblænde studiet for patienter og behandlere,” siger René Ernst Nielsen.

Afblænding er stort problem

Han mener, at metaanalysen ikke finder en større effekt af psykedelisk terapi, fordi den sammenligner studier, som på flere måder er vanskelige at sidestille.

”Dels er der et grundlæggende problem med afblænding i psykedeliske studier, fordi både patienter og behandlere ofte kan gennemskue, hvem der har fået aktiv behandling. Dels er patientgrupperne ikke nødvendigvis direkte sammenlignelige. I de psykedeliske studier ser man ofte relativt selekterede patienter med vanskeligt behandlelig eller behandlingsresistent depression, og det er ikke givet, at det er rimeligt at sammenligne dem med bredere grupper af patienter i studier med traditionelle antidepressiva,” siger René Ernst Nielsen.

Han understreger desuden, at en direkte sammenligning af symptomscoren for depression ikke nødvendigvis indfanger den mest interessante forskel mellem behandlingerne. For selv hvis den gennemsnitlige effekt på depressionssymptomer ikke viser sig at være markant større end ved traditionelle antidepressiva, så kan målet med behandlingen være fundamentalt anderledes.

”Med antidepressiva behandler man ofte både den aktuelle depressive episode og forsøger efterfølgende at forebygge nye episoder med vedligeholdelsesbehandling. Ved psykedelisk terapi er tanken i højere grad, at man behandler den enkelte episode intensivt og dermed i nogle tilfælde kan undgå langvarig forebyggende medicin mellem episoderne. Det er væsentligt, fordi en del patienter oplever bivirkninger ved den løbende behandling,” siger han.