Fæcestransplantation viser lovende takter som behandling af atopisk eksem
Fæcestransplantation kan reducere sygdomsaktiviteten ved atopisk eksem. Det indikerer et nyt kinesisk studie. På trods af flere begrænsninger i studiet kan behandlingen komme til at spille en rolle i fremtiden, lyder vurderingen.
Kan ændringer i tarmenes mikrobiota påvirke systemiske immunresponser og dermed også inflammatoriske hudsygdomme som atopisk eksem? Den hypotese har en gruppe kinesiske forskere testet i et nyt studie, hvor de har undersøgt effekten af ‘washed mikrobiota-transplantation’ (WMT), hvor donor-fæces renses og filtreres til en koncentreret bakteriesuspension. Fundene er interessante ifølge Rosa Marie Kiil, der er ph.d. og læge på Afdeling for Hud- og Kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital.
”Umiddelbart lyder det interessant. Idéen er god, og der er tegn på en mulig effekt,” siger hun om det nye studie og dets fund.
Studiets resultater viser, at WMT fører til signifikante reduktioner i sygdomsaktivitet, herunder fald i SCORAD- og EASI-score samt reduceret kløe (Itch-NRS) efter behandlingen (p<0,05). Samtidig blev der observeret målbare ændringer i både tarm- og hudmikrobiota i retning af øget diversitet og mindre dysbiose. I alt indgik 25 patienter med moderat til svær atopisk eksem i det mindre studie, hvor transplantationen blev administreret oralt i kapselform.
Mange bakterier i spil
Det biologiske rationale bag behandlingen er, at tarmens mikrobiota spiller en central rolle i reguleringen af immunologisk homeostase, blandt andet gennem regulering af T-regulatoriske celler, cytokinsignaler og tarmens barrierefunktion. Når denne balance forrykkes, kan det føre til en overvægt af proinflammatoriske signaler, som hos disponerede personer kan være med til at udløse eller forværre immunmedierede sygdomme som atopisk eksem. På nuværende tidspunkt er det ifølge Rosa Marie Kiil fortsat uklart, hvilken rolle tarmfloraen præcist spiller, og om den er en årsag, en medvirkende faktor eller blot et ledsagefænomen til sygdommen.
”Vi ved fra andre inflammatoriske sygdomme, at tarmfloraen er anderledes, men uden helt at vide, hvad det betyder. Er det med til at udløse sygdommen, eller er det en konsekvens? Det er svært at undersøge, fordi der er så mange forskellige bakterier i spil, og vi kender ikke deres funktion fuldt ud,” siger hun og forklarer, at det derfor er svært at vurdere fremtiden for WHT. Ifølge Rosa Marie Kiil er der behov for langt mere viden om tarmfloraens rolle, og hvordan den kan ændres i forbindelse med WHT, før det for alvor kan begynde at rykke på området.
”Jeg synes stadig, det er præmaturt. Det er formentlig heller ikke sådan, at man kan holde sygdommen helt i ave alene ved at stabilisere tarmfloraen. Der er mange ting, der spiller ind på, om man får udbrud af atopisk eksem,” siger Rosa Marie Kiil og forklarer, at sygdommen også er genetisk betinget.
Effekten er interessant
Selvom studiets fund peger i en interessant retning, har studiet også en række svagheder, vurderer Rosa Marie Kiil. Den primære er, at der hverken er en kontrolgruppe eller er testet for placebo. Den reelle effekt af behandlingen står derfor hen i det uvisse – ligesom det også er uvist, hvordan behandlingen skal foregå med intervaller og doser ud fra studiet.
”Studiet kunne have været designet bedre, og der er brug for mere ordentlige og større studier, før vi kan se den samlede effekt. Vi ved reelt ikke, hvor godt, det har præsteret,” siger Rosa Marie Kiil. Behandlingen har derfor et godt stykke vej, før den vil være klar til klinisk implementering i for eksempel det danske sundhedssystem, vurderer Rosa Marie Kiil.
Alligevel kan hun dog godt se for sig, at det er et tidligt skridt i udviklingen mod en behandling af atopisk eksem med WHT. Det nye studie er ikke alene om at pege på tarmmikrobiota som en mulig ny behandling af atopisk eksem. Andre spæde, kinesiske studier fra 2021 og 2024, finder samme mulige effekter. Samlet set vurderer Rosa Marie Kiil derfor, at der kan være en potentiel behandling for patienter med atopisk eksem og potentielt mulighed for at forebygge eller mildne sygdommen.
”Der, hvor det kunne være interessant at undersøge det nærmere i behandlingsøjemed, er, hvis det kan bruges til at holde sygdommen i ro, da det formentlig vil være en mildere behandling,” siger Rosa Marie Kiil og fortsætter:
”Det er en ikke-invasiv behandling, og derfor kan jeg ikke forestille mig, at det er bivirkningstungt. Det kunne være meget rart med flere behandlingsmuligheder udover den immundæmpende medicin, som kan være bivirkningstung.”
Mindre tung behandling i sigte
Tidligere undersøgelser har vist, at babyer ned til seks måneder med atopisk eksem har en mindre variation i tarmfloraen sammenlignet med babyer uden hudsygdommen.
”Det fortæller os, at der sker en ændring meget tidligt. Det kunne være et fremtidsperspektiv at følge deres tarmflora og måske rette op på den. Så kunne man forestille sig, at man enten forebygger sygdommen eller udsætter, at patienterne får behov for mere tung behandling,” siger Rosa Marie Kiil, der samtidig understreger, at mikrobiotabehandling formentlig ikke bliver en selvstændig løsning, men snarere et supplement i en bredere behandlingsstrategi.
”Jeg har svært ved at se, at det kan stå for sig selv, men det kan være, det bliver relevant for en særlig gruppe patienter, og derfor er det interessant at undersøge videre,” siger hun.
Artiklen har været bragt i Medicinske Tidsskrifters print-magasin for specialister, marts 2026.