Skip to main content

ICS ved KOL er ikke forbundet med øget risiko for hjerte-kar-hændelser

Skrevet af Jette Marinus den i kategorien Lunger og luftveje.

Behandling med inhalerede kortikosteroider (ICS) ser ikke ud til at øge risikoen for hjerte-kar-hændelser blandt patienter med KOL – heller ikke ved behandling med høje doser. Det viser et nyt landsdækkende dansk registerstudie med mere end 82.000 patienter med KOL.

I studiets primære analyse fandt forskerne ikke tegn på, at behandling med ICS var forbundet med en øget risiko for kardiovaskulære hændelser ved nogen af de undersøgte doser. Tværtimod var behandling med lav og moderat dosis ICS i hovedanalysen forbundet med en lavere forekomst af kardiovaskulære hændelser sammenlignet med ingen ICS-behandling.

For patienter behandlet med moderat dosis ICS var raten af kardiovaskulære hændelser omkring ni procent lavere end blandt patienter, der ikke fik ICS (HR 0,91; 95% CI 0,85-0,97). Sammenhængen gik igen i flere af forskernes sensitivitetsanalyser, men efter justering med såkaldt ’inverse probability of treatment weighting’ var forskellen ikke længere statistisk signifikant. Da forskerne i en eksplorativ analyse forlængede opfølgningen fra ét til tre år, fandt de heller ingen signifikant sammenhæng mellem ICS-dosis og kardiovaskulære hændelser.

Forskerne bag studiet konkluderer, at resultaterne understøtter den kardiovaskulære sikkerhed ved behandling med ICS hos patienter med KOL. Og at beslutningen om behandling med ICS bør baseres på blandt andet patientens eksacerbationsrisiko og symptombelastning og ikke på bekymring for en mulig øget kardiovaskulær risiko.

Modstridende resultater i tidligere forskning

Hjerte-kar-sygdom er en hyppig komorbiditet blandt patienter med KOL, men tidligere studier har vist modstridende resultater, når det gælder sammenhængen mellem behandling med ICS og risikoen for kardiovaskulære hændelser. Samtidig har det været uklart, om dosis af ICS har betydning for risikoen.

I det nye retrospektive, danske kohortestudie inkluderede forskerne 82.327 patienter med en specialistverificeret KOL-diagnose. Patienter med en tidligere registreret kardiovaskulær hændelse indgik ikke i studiepopulationen. Til gengæld blev patienternes forbrug af ICS i året op til studiestart opgjort på baggrund af indløste recepter og omregnet til budesonid-ækvivalenter. Herefter blev patienterne inddelt efter, om de ikke fik ICS eller blev behandlet med henholdsvis lav, moderat eller høj dosis.

I løbet af et års opfølgning oplevede 8.948 patienter, svarende til 10,9 procent, en kardiovaskulær hændelse.

Det sammensatte endepunkt omfattede blandt andet iskæmisk hjertesygdom, hjerterytmeforstyrrelser, hjertesvigt og kardiomyopati samt cerebrovaskulær sygdom og TIA. Desuden indgik koronar revaskularisering og dødsfald som følge af iskæmisk hjertesygdom eller cerebrovaskulær sygdom.

Af de 82.327 patienter havde 32.388, svarende til 39,3 procent, fået ICS i året op til studiestart. Efter justering for blandt andet alder, køn, lungefunktion, komorbiditet, rygning, tidligere hospitalskrævende eksacerbationer og brug af OCS var lavdosis ICS forbundet med syv procent lavere rate af kardiovaskulære hændelser (HR 0,93; 95% CI 0,87–0,99). Ved moderat dosis var raten ni procent lavere (HR 0,91; 95% CI 0,85–0,97), mens forskerne ved høj dosis ikke fandt nogen statistisk signifikant forskel sammenlignet med patienter, der ikke fik ICS (HR 1,03; 95% CI 0,96–1,10).

Resultaterne ligger i forlængelse af et tidligere dansk studie, som Medicinske Tidsskrifter har omtalt. Her fandt forskerne heller ikke øget risiko for hjerte-kar-hændelser blandt patienter med KOL, som blev behandlet med orale kortikosteroider (OCS) i forbindelse med eksacerbationer. Det nye studie retter i stedet blikket mod inhalationssteroider, der anvendes som en del af den forebyggende behandling hos udvalgte KOL-patienter med blandt andet forhøjede eosinofiltal eller hyppige eksacerbationer.