Tidlig recidiv ved tarmkræft kobles til markant overdødelighed

Et nyt studie understøtter behov for målrettet indsats mod højrisikopatienter, herunder præoperativ behandling og intensiveret opfølgning.

Patienter med cancer i tarmen er på mange måder heldigere stillet i dag end for 20 år siden. Bedre screening, diagnostik og behandling af primærsygdommen har ført til, at flere overlever, og færre får tilbagefald.

Men indsatsen mod kolorektal cancer har en akilleshæl:

Prognoserne er stadig meget ringe for patienter, der får konstateret tilbagefald inden for et år efter den primære kirurgiske behandling.

Over halvdelen af dem dør, inden der er gået fem år, viser et nyt studie, som dokumenterer, at tidlige recidiver er langt sværere at behandle, end dem der bliver opdaget senere.

”Vi finder en korrelation mellem tidlige tilbagefald og overdødelighed. Det tyder på, at canceren ved tidligt recidiv er særligt aggressiv, men vi kender endnu ikke mekanismerne,” siger studiets leder Claus Lindberg Andersen, der er professor i molekylær medicin på Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin.  

Over halvdelen med tidligt recidiv døde

I studiet, der er publiceret i International Journal of Cancer, har forskerne undersøgt, hvordan det er gået cirka 34.000 patienter, der fik kurativ kirurgi for tyk- og endetarmscancer på et dansk sygehus i perioden 2004-2019.

Andelen af patienter, der fik tilbagefald, er halveret i perioden, viser studiet: I alt fik 7.000 patienter konstateret recidiv i opfølgende scanning.

Blandt patienterne med recidiv var der en sammenhæng mellem opsporingstidspunktet og prognosen: Jo tidligere tilbagefaldet blev opdaget, desto dårligere var prognosen.

• Patienter, hvis recidiv blev opdaget efter ét år, havde 36 procent højere dødelighed sammenlignet med patienter, hvor recidivet blev opdaget efter tre år.
• Når recidivet blev opdaget efter fem år, havde patienterne til gengæld 33 procent lavere dødelighed end patienter med tilbagefald efter tre år.
• Over halvdelen – 57 procent – af patienterne med tidligt recidiv et år efter operation døde inden for fem år efter, at tilbagefaldet blev opdaget.

Behov for hurtigere opsporing

Resultatet er et tegn på, at de tumorer, der bliver fundet først i opfølgende scanninger efter primærbehandlingen, vokser hurtigere og er mere aggressive, end dem der først bliver opdaget senere, mener Claus Lindberg Andersen.

”Det tyder på, at de tidligst opdagede tilbagefald ofte spreder sig så hurtigt, at der er kun et meget lille vindue til effektiv behandling,” siger han.

Ismail Gögenur, der er leder af Kirurgisk Forskningsenhed på Sjællands Universitetshospital, har læst det nye studie. Han er ikke overrasket over, at forskerne finder en sammenhæng mellem tidlige tilbagefald og overdødelighed.

”Vi ved fra klinikken, at kræftcellerne ved tidligt recidiv ofte spreder sig meget hurtigt,” siger han.

Claus Lindberg Andersen og Ismail Gögenur peger på to metoder til at nedbringe dødeligheden blandt patienter med tidlige tilbagefald.

• Forebyggende kemo- eller immunterapi, der gives før den primære kirurgi til tarmkræftpatienter med høj risiko for tidligt recidiv. Det er for eksempel patienter med dMMR og pMMR-cancer, som er kendetegnet ved høje mutationsrater.
• Hurtigere opsporing af tidlige recidiver, så der er en større chance for, at patienterne kommer i behandling, før canceren har spredt sig så meget, at den ikke længere kan fjernes.

Behandling er svær, uanset opsporingstidspunkt

Ismail Gögenur tror på, at patienter i højrisikogruppen har mest gavn af at få kortvarig kemo- eller immunterapi, før de bliver opererede, fordi det kan forebygge tilbagefald.

”Vores erfaring er, at tidlige recidiver i mange tilfælde er så aggressive, at det er svært at gøre noget, uanset hvornår de bliver opdaget. Men meget tyder på, at der er et vindue før kirurgien, som vi ikke udnytter godt nok i øjeblikket,” siger han.

Ismail Gögenur henviser til kliniske erfaringer og enkelte forsøg, der indikerer, at forebyggende behandling er en fordel for tarmkræftpatienter med dMMR og pMMR-cancer.

Et engelsk lodtrækningsforsøg finder for eksempel bedre sygdomsfri overlevelse blandt patienter med pMMR-cancer, der får kemoterapi inden operation, end patienter der kun får kurativ kirurgi.

Tilsvarende har Ismail Gögenur og kolleger lavet et studie med fokus på dMMR coloncancer, som viser, at en enkelt dosis immunterapi kan fjerne canceren hos op mod halvdelen af patienterne. Resultaterne er for nylig udgivet i Journal of Clinical Oncology. 

Det ene udelukker ikke det andet

Claus Lindberg Andersen peger også på forebyggende behandling som en mulighed, men han vurderer, at det også kan betale sig at lave bedre opsporing, så recidiver bliver opdaget hurtigere end i øjeblikket.  

Professoren har stået i spidsen for flere danske studier, der tyder på, at man kan finde cirkulerende tumor-DNA (ctDNA) i blodprøver mange måneder – nogle gange år – før recidivet bliver opdaget med det nuværende scanningsbaserede opfølgningsprogram til tarmkræftpatienter.

I øjeblikket undersøger han og kollegaer i et randomiseret forsøg, om blodprøver fra patienter, der er blevet behandlet for kolorektal cancer, kan fange recidiver hurtigere, end det er muligt med det nuværende opfølgningsprogram.

Resultaterne af forsøget, IMPROVE-IT2, udkommer senere i 2026.

”Hvis blodprøver virker, er det oplagt at bruge dem til at forbedre opsporing af recidiver. Det er en simpel og relativt billig metode,” foreslår Claus Lindberg Andersen.

Ismail Gögeur bifalder forskningen i ctDNA, og han vurderer, at metoden sandsynligvis bliver klinisk praksis inden for få år. 

”Men det giver os en udfordring, for selvom vi fanger tilbagefald hurtigere, betyder det ikke nødvendigvis, at vi kan gøre noget ved det,” siger han.  

Han nævner et stort internationalt lodtrækningsstudie, DYNAMIC III, som ikke fandt bedre overlevelse hos patienter, der fik kemoterapi, efter at der var påvist recidiv ved hjælp af ctDNA.