Disse infektioner giver størst risiko for psykiske sygdomme

En lang række infektioner øger risikoen for at udvikle en neurologisk eller en psykiatrisk sygdom i årene efter. Nu mangler der at blive forsket i, hvordan man kan forebygge eftervirkningerne af en alvorlig infektion, siger professor Michael Eriksen Benros.

Flere studier har vist, at en infektion kan påvirke hjernen. Men hvilke infektioner giver den største risiko for, at man i årene efter får en neurologisk eller psykiatrisk sygdom? Det har britiske forskere undersøgt i et studie, der for nylig er blevet publiceret i JAMA Psychiatry.

Forskerne har hentet data fra den amerikanske TriNetX US Collaborative Network, der omfatter elektroniske patientjournaler fra 62 sundhedsorganisationer i USA. På baggrund af disse data har forskerne gennemført et retrospektivt multikohortestudie med mere end en million matchede patientpar. Patienterne var indlagt mellem 2014 og 2018 og blev fulgt i to år.

Patienterne blev indlagt med infektioner i ti forskellige organsystemer – blandt andet infektioner i hjernen, urinvejsinfektioner og seksuelt overførte infektioner. Forskerne har kortlagt risikoen for, at disse patienter efterfølgende udviklede 14 forskellige neurologiske og psykiatriske sygdomme eller tilstande.

Fund bekræfter danske data

Resultaterne viste, at alle typer af infektioner gav en øget risiko for de fleste af de 14 hjernesygdomme. Størst var risikoen for, at patienterne udviklede encefalitis efter en infektion: Hvis man for eksempel forudgående havde haft betændelse i hjertet, var risikoen for encefalitis markant forhøjet sammenlignet med patienter, der var indlagt af andre årsager.

Den højeste absolutte risiko for at få en hjernesygdom kunne ses i gruppen af patienter, der havde oplevet kognitive påvirkninger. Havde man for eksempel haft betændelse i hjertet, var risikoen for kognitive forringelser 19,08 procent mod 6,71 procent blandt patienter, der var indlagt af andre årsager.

”Det her er et super godt studie og en bekræftelse af nogle af de fund, vi også har vist i danske data. Men nu er det på et meget større datagrundlag. Det styrker også resultaterne, at de er fundet på amerikanske patienter, så vi tilsammen både har data fra Danmark, Sverige og nu USA, der har forskellige sundhedssystemer,” siger Michael Eriksen Benros, der er professor i psykiatri ved Psykiatrisk Center København.

”Resultaterne er interessante, fordi de viser en øget risiko ved et bredt spektrum af infektioner. Mest ved en alvorlig infektion, der krævede hospitalsindlæggelse, og risikoen var endnu mere forøget, hvis man havde en infektion i selve hjernen – altså infektiøs encefalitis.”

Begrænset viden om molekylære årsager

Endnu findes der kun begrænset biologisk viden om, hvorfor infektioner giver øget risiko for hjernesygdomme – og det meste af denne viden stammer fra dyremodeller.

”Man kan se, at hvis man giver et dyr overfladesubstansen på en bakterie (lipopolysaccharider, red.), så fremkalder man et inflammatorisk respons, og dyret udvikler forskellige psykiatriske symptomer. Det sker i særlig grad, hvis man injicerer det i hjernen på dyret. Så reaktionen er sandsynligvis immunsystemets respons på infektionen. Det forklarer også, hvorfor en alvorligere infektion, der kræver hospitalsindlæggelse, vil give en større risiko for at få en hjernesygdom,” siger Michael Eriksen Benros.

I studiet opgjorde forskerne også risikoen for hjernesygdomme i forskellige aldersgrupper, og her viste resultaterne, at risikoen for at få en hjernesygdom efter en infektion var højere, jo ældre man var.

”Det kan hænge sammen med, at blod-hjerne-barrieren bliver mere gennemtrængelig med alderen. Så hvis der er en inflammation uden for hjernen, kan inflammationen have en større tendens til at komme ind i hjernen.”

Supplerende behandling mangler

Det store spørgsmål er nu, hvordan man i fremtiden kan forebygge, at en alvorlig infektion ender med at forårsage en potentielt alvorlig hjernesygdom. Ifølge Michael Eriksen Benros kan der være flere veje til at nå det mål.

”Vaccinationer kan være en af metoderne til at forebygge. Under COVID-19-pandemien så vi, at dem, der var vaccinerede, havde nedsat risiko for at få en alvorlig infektion. Og dermed havde de også nedsat risiko for at få en hjernesygdom,” siger Michael Eriksen Benros og efterlyser også simple tiltag som god håndhygiejne og andre infektionsforebyggende råd.

”Herudover har man lige nu kun fokus på at bekæmpe selve infektionen, men måske skulle man også have fokus på at undersøge, om forebyggende supplerende behandling kunne dæmpe det immunrespons, som giver en påvirkning af hjernen. For eksempel ved at undersøge steroidbehandling eller immunmodulerende behandling. På det område mangler vi stadig god evidens, især inden for hjerneinfektioner, hvor risikoen for en efterfølgende påvirkning af hjernen var højest.”

Forberedelse til næste pandemi

Studiets forfattere påpeger også, at man vil kunne bruge resultaterne til at designe nye undersøgelser, der skal finde biologiske sammenhænge mellem infektioner og hjernesygdomme. For med den viden vil man være mere parat, når en fremtidig pandemi rammer. Michael Eriksen Benros er enig i, at det vil være en god idé.

”Under COVID-19-pandemien havde man en gylden mulighed for at forske inden for følgevirkninger af virus ved at lave randomiserede studier på patienterne, men meget forskning dengang gik med at kortlægge virus og udvikle vacciner,” siger Michael Eriksen Benros og foreslår:

”Med de data og analyse-pipelines, vi har nu, vil man inden for kort tid kunne lave undersøgelser, der viser, hvordan man skal agere i en ny pandemi i forhold til beskyttende tiltag. Herudover kan vi kortlægge de involverede molekylære mekanismer ved studier på dyr. For eksempel ved at injicere virus i dyr, der kan give hjernepåvirkning, og samtidig undersøge, hvilke lægemidler der kan forebygge denne hjernepåvirkning, og hvilke mekanismer de gør det igennem.”