Antropolog om sammenlægning af somatik og psykiatri: Jeg er skeptisk

Behandlingen af fysiske og psykiske sygdomme er nu samlet under samme ledelse. Men ifølge lektor Alexandra Ryborg risikerer en ensartet løsning at ramme ved siden af patienter med komplekse sygdomsforløb.

Fusionsklinikken i Region Sjælland har siden 2020 behandlet patienter med både ureguleret diabetes og svær psykisk sygdom. Det er det eneste sted i landet, hvor man har specialiseret sig i en helhedsorienteret behandling af de to sygdomsgrupper. Samtidig er der fra årsskiftet 2025 til 2026 sket en organisatorisk sammenlægning i hele det danske sundhedsvæsen, så behandlingen af somatiske og psykiatriske sygdomme nu hører under samme ledelse. Det vil sige, at man i hele landet skal til at tænke på samme måde, som de allerede har gjort i Fusionsklinikken i nogle år. Lektor og antropolog Alexandra Ryborg fra Roskilde Universitet har i en årrække forsket i koblingen mellem somatiske og psykiske sygdomme.

Bør ideen med Fusionsklinikken udbredes?

Idéen er virkelig god. Det handler om, hvordan vi kan imødekomme dem, der har det allersværest, så de kan leve op til de behandlingsplaner, som vi udstikker. Men det er ærgerligt, at initiativet kun omfatter dem, der har diabetes som en somatisk sygdom. For det ville være lige så relevant for personer med for eksempel KOL eller hjerte-kar-sygdom.

Hvorfor er det overhovedet vigtigt at arbejde samlet med somatik og psykiatri?

Vi ved, at mennesker med svære psykiatriske lidelser dør 10 til 20 år tidligere end andre, og meget af overdødeligheden kan tilskrives kardiovaskulære sygdomme og andre uopdagede somatiske sygdomme. Jeg kan se fra min egen forskning, at det er problematisk, at mennesker med psykisk sygdom ikke kan modtages et sted, hvor man både kan behandle de fysiske og de psykiske symptomer. For det her handler om mennesker – og menneskers liv og opfattelse af sig selv kan ikke nødvendigvis opdeles i krop og psyke, for de kropslige ting opfattes og defineres også af psyken.”

Kan man løse problemerne ved at sammenlægge somatik og psykiatri organisatorisk?

Jeg tror, at det kan løse problemerne for nogle. Men jeg bliver altid lidt mistænksom, når der ovenfra kommer en let løsning på noget, som er en meget kompleks problemstilling. Den organisatoriske løsning bliver en ensartet løsning, hvilket kan være godt for nogle, men hvis man skal løse komplekse problemstillinger, vil det tit være forskellige tilgange, der virker for forskellige personer.”

Kan praksislægen bygge bro mellem behandling af fysiske og psykiske sygdomme?

I min forskning har jeg mødt informanter (deltagere i antropologiske forskningsprojekter, red.), hvor den praktiserende læge har spillet en vigtig rolle i at skabe sammenhæng i deres mentale og somatiske behandlinger. Blandt andet kender jeg til mange praktiserende læger, der har lavet ”VIP-aftaler” med deres patienter for at imødekomme deres behov: Hvis en patient for eksempel har social angst, kan de tilbyde dem at stå nede i gården og ryge, så de ikke skal sidde i venteværelset sammen med mange andre patienter.

Hvad skal der til for at hjælpe patienter med et komplekst sygdomsbillede?

Forskning har vist, at det kræver mere tid, kontinuitet og en patientcentreret tilgang, hvis man skal hjælpe patienter med svær psykisk sygdom, som også har somatiske lidelser. Mødet må ikke være fokuseret på diagnoser eller specifikke sygdomme, men på menneskets problemer, udfordringer, funktionsnedsættelse samt behov og forventninger til livet. Forskningen har medført, at almen praksis kan lave en årlig overblikskonsultation for de komplekse patienter. Men der er stadig brug for mere tid.

Artiklen har været bragt i Medicinsk Tidsskrifts print-magasin fra marts 2026