Tennisalbuer og skulderskader: Endoskopører betaler prisen for rekordmange kræftpakkeforløb
Gastrokirurger skoperer i timevis for at overholde kræftpakkeforløbenes tidsfrister og mærker nu konsekvensen med skader på egen krop. Samtidig udskydes næsten alle undersøgelser, der ikke har med kræft at gøre.
”Vi er presset helt i bund, og folk begynder at melde sig med tennisalbuer og skulder- og nakkeproblemer som konsekvens af at skopere syv timer dagligt,” fortæller Bent Castensøe-Seidenfaden, ledende overlæge på Endoskopiafsnittet, Kirurgisk Afdeling, Nordsjællands Hospital – Hillerød.
På få år er der sket en markant stigning i antallet af borgere, der sendes i pakkeforløb for udredning af tarmkræft, og 2025 ser ud til at blive et nyt rekordår.
Presset fra kræftpakkerne mærkes ikke kun af endoskopørerne. Det har også konsekvenser for patienter, som har brug for en koloskopi af årsager, der ikke har med kræft at gøre. For eksempel patienter med inflammatoriske tarmsygdomme, som ifølge retningslinjerne skal kontrolleres med koloskopier med jævne mellemrum.
”For at undgå at overskride forløbstiderne i kræftpakken er vi nødt til at udskyde stort set samtlige godartede forløb. Det går ud over patienter med alvorlig kronisk sygdom, som forståeligt nok føler sig tilsidesat,” siger Bent Castensøe-Seidenfaden og fortsætter:
”Vi skubber en gigantisk pukkel af patienter foran os, som vi egentlig burde kontrollere for små polypper, vævsforandringer i spiserøret, inflammation og alt muligt andet, fordi vi ikke har tid til dem. Jeg har måttet skubbe godt 1.000 patienter til næste år, så vi nu har 2.000 patienter på venteliste til januar.”
Rekordmange pakkeforløb
Den stigende aktivitet kan aflæses i kræftpakkestatistikkerne, som offentliggøres af Sundhedsdatastyrelsen. Opgørelsen viser, at der i 2020 på landsplan blev sendt 31.660 patienter i pakkeforløb for tarmkræft. I 2024 var antallet 39.425. En stigning på knap 20 procent.
For 2025 findes der indtil videre kun data for de tre første kvartaler, men hvis tendensen er retvisende for hele året, bliver 2025 et nyt rekordår. I de første tre kvartaler af 2025 var der således 32.055 kræftpakkeforløb, mens antallet i de første tre kvartaler af 2024 var 28.994. Det svarer til en stigning på knap ti procent på kun et år.
Mangelfulde henvisninger
Det er uvist, hvad stigningen skyldes. Bent Castensøe-Seidenfadens bedste bud er, at de praktiserende læger, som henviser patienterne til pakkeforløb, også er pressede af et stigende antal opgaver. Han oplever jævnligt, at han må afvise henvisninger, fordi de ikke lever op til henvisningskriterierne.
”I princippet må vi ikke afvise en henvisning til kræftpakkeforløb, men nogle henvisninger er så mangelfulde, at jeg sender dem tilbage. Nogle henvisninger får jeg igen, efter at den praktiserende læge har lavet yderligere undersøgelser, men syv ud af ti af de henvisninger, jeg afviser, kommer ikke tilbage,” siger Bent Castensøe-Seidenfaden.
De afviste henvisninger køber ham lidt tid, men han ærgrer sig over tovtrækkeriet mellem sektorerne.
”Det er konsekvensen af, at alle er pressede – man prøver at få patienten videre i systemet for at lette presset, og det er virkelig ærgerligt, at det er sådan.”
Kan være en positiv udvikling
Peter Vedsted, professor ved Institut for Klinisk Medicin og Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, mener ikke, at den markante stigning i antallet af kræftpakkeforløb nødvendigvis er et problem eller udtryk for, at praktiserende læger er blevet for gavmilde med henvisninger til pakkeforløb. Omvendt kan det være en positiv udvikling, mener han.
”Man kan håbe på, at den øgede aktivitet afspejler, at praktiserende læger er blevet mere opmærksomme på at henvise de relevante patienter. Der er i hvert fald et potentiale for at henvise flere,” siger han og henviser blandt andet til en af hans egen forskningsgruppes undersøgelser fra 2021, som viste, at halvdelen af patienter med nyopdaget anæmi i almen praksis ikke er blevet udredt for kræft inden for tre måneder. Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi anbefaler ellers, at patienter med uforklaret anæmi henvises til pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarmen.
En farlig vej at gå
Peter Vedsted forstår gastrokirurgernes frustration over manglende ressourcer, men advarer mod, at det udvikler sig til en kamp mellem sektorerne.
”Hvis hospitalerne begynder at presse tilbage og sige til de praktiserende læger, at de henviser for mange, så kan der ske det, at de praktiserende læger hæver barren for, hvor syg man skal være for at komme i kræftpakkeforløb. Og så vil kvaliteten af kræftpakken falde. Det er en farlig vej at gå,” siger han og fortsætter:
”De henvisende og modtagende læger bør ikke forhandle om, hvor niveauet skal ligge. Det skal så vidt muligt være ens i hele landet. Men jeg er helt med på, at der kan være praktiserende læger, som henviser på et for let grundlag. Og dem må man så tale med.”
Selvom Peter Vedsted ikke ser det stigende antal kræftpakkeforløb som et problem i sig selv, så er han enig i, at der er plads til forbedring af henvisningskriterierne, så færre patienter sendes unødvendigt i kræftpakkeforløb. Han deltager selv i en udvikling af henvisningskriterierne, som har til formål at skærpe udvælgelsen af patienter, der skal udredes i kræftpakkeforløb.
Tidsfrister volder problemer
Ifølge Bent Castensøe-Seidenfaden er udfordringen ikke kun det stigende antal henvisninger til kræftpakkeforløb. Problemet er også, at udredningen skal ske inden for pakkeforløbets tidsfrist på 14 dage.
”Der ligger, så vidt jeg ved, ikke nogen evidens bag beslutningen om 14 dages udredningsfrist for pakkeforløb inden for tarmkræftområdet. Hvordan beslutningen om de 14 dage er truffet, ved jeg ikke. Det kunne formentligt lige så godt være tre eller fire uger, uden at det ville få betydning for patienterne,” siger han.
Som led i Kræftplan V er en af ambitioner at videreudvikle kræftpakkerne, så de i højere grad tilrettelægges efter den enkelte patient.
”Om mindre end 20 år forventes der at være 20 procent flere årlige kræfttilfælde i forhold til 2021. Det skyldes først og fremmest, at flere vil få kræft, i takt med at vi bliver ældre. Faktisk er stigende alder den mest betydningsfulde risikofaktor for kræft. Derudover vil flere kræftpatienter udover en kræftsygdom have andre sygdomme, som fylder i hverdagen, eksempelvis KOL eller diabetes. Det stiller nye krav til kræftindsatsen. Og det kalder på mere individuelt tilrettelagte forløb – i stedet for ’one size fits all’-forløb,” står der i kræftplanen.
Mangler bemanding
Bent Castensøe-Seidenfaden forventer ikke, at der vil ske en forlængelse af tidsfristen for udredning af tarmkræft. Og han har egentlig heller ikke noget imod 14-dages-fristen, siger han. Men han mangler kapaciteten til at overholde den og har ikke haft mulighed for at ansætte nye speciallæger på grund af et ansættelsesstop, som Region Hovedstaden indførte 1. juni 2025. Det har betydet, at han har haft en stue stående klar med dyrt udstyr, som han ikke har kunnet bemande. Der er dog godt nyt på den front.
Bent Castensøe-Seidenfaden fortæller nemlig, at han netop har fået lovning på mandskab til den ekstra stue. Han har desuden fået lov til at lave frivilligt ekstraarbejde (FEA) og til at købe undersøgelser eksternt.
Et landsdækkende problem
Det er tilsyneladende ikke kun i Region Hovedstaden, at kræftpakkeforløbene lægger pres på endoskopiafsnittene. På trods af at kræftpakkeforløbene prioriteres over godartede forløb, har samtlige regioner vanskeligt ved at overholde kræftpakkens forløbstider fra henvisning til udredning, viser en opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen.
De seneste tal fra tredje kvartal af 2025 dokumenterer, at det på landsplan kun var 58 procent af udredningsforløbene, der blev gennemført inden for den anbefalede forløbstid. Region Hovedstaden havde med 68 procent den højeste andel forløb inden for den anbefalede forløbstid. Region Nordjylland havde den laveste andel med 44 procent.
