Piger med ADHD har langt større risiko for komorbiditet end drenge

At piger med ADHD er en mere sårbar patientgruppe bliver nu understreget i et nyt dansk studie. Her har forskerne undersøgt kønsforskelle ved ADHD og en række komorbiditeter og studiet viser først og fremmest, at piger med ADHD har en langt større risiko for komorbide lidelser end drenge.

Ifølge studiets resultater er forekomsten for 12 komorbide psykiatriske tilstande væsentligt forhøjet hos både drenge og piger med ADHD, i sammenligning med personer uden ADHD. Og så viser de også, at piger har højere relativ risiko for flere af de 12 tilstande end drenge med ADHD, når der sammenlignes med personer af samme køn uden ADHD. F.eks. medfører ADHD en 12 gange øget risiko for autisme spektrum forstyrrelser (ASD) hos piger, og en syv gange øget risiko hos drenge. Den relative risiko for ASD blandt piger med ADHD var således 86 procent højere end blandt drenge med ADHD, når der tages højde for de kendte kønsforskelle i forekomsten af ASD blandt personer uden ADHD. Risikoen for flere andre psykiatriske komorbiditeter blev var også forhøjet, og ADHD medførte, at piger havde en 97 procent højere risiko for adfærdsforstyrrelser, 97 procent højere risiko for mental retardering, 23 procent højere risiko for personlighedsfortstyrrelser og 28 procent højere risiko for selvmordsadfærd, relativt i forhold til den øgede risiko blandt drenge med ADHD. 

Studiet er registerbaseret og bygger på en kohorte af 1,6 mio. danskere, som blev fulgt i op til 32 år. Sidsteforfatter på studiet er professor Søren Dalsgaard, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og professor ved Aarhus Universitet. Han siger om studiet, der har forskningsstipendiat Cæcilie Ottosen som førsteforfatter:

”Resultaterne peger på, at piger med ADHD er mindst lige så påvirkede som drenge med denne tilstand. Og studiet dokumenterer som det første, at ADHD for piger øger risikoen for en lang række komorbide psykiatriske tilstande mere end for drenge, når der tages højde for de kønsforskelle vi kender fra personer uden ADHD. Dette fund stemmer overens med resultater fra vores tidligere studier, og samlet tyder disse på, at prognosen for piger med ADHD er relativt dårligere, end den er for drenge med ADHD. Dette er vigtigt, fordi mange kan forledes til at tro, at piger har en slags ’ADHD-light’, og det er altså ikke tilfældet – tværtimod. Der er således behov for øget fokus på støtte, hjælp og behandling til piger med ADHD.”

At ADHD er forbundet med en meget høj forekomst af komorbide psykiatriske lidelser er vigtig viden i forhold at kunne planlægge den rigtige behandling. Og på spørgsmålet om, hvad det nye studies resultater bør få af konsekvenser, siger Søren Dalsgaard:

”Inden for børne- og ungdomspsykiatrien skal vi være mere opmærksomme på, at piger med ADHD relativt hyppigt har psykiatriske ledsage-symptomer. Og vi skal især have fokus på mulige komorbide tilstande, som vi ellers traditionelt især finder hos drenge, såsom autisme, adfærdsforstyrrelse og misbrug af rusmidler.” Han tilføjer, at andre studier har peget på behovet for udredning af flere piger for ADHD og siger, at ”tærsklen for piger bør være lavere”. I dag er det sådan, at chancen for at blive henvist til børnepsykiatrisk udredning er højere, hvis man er en dreng, mens piger, der reelt har ADHD, i mange tilfælde slet ikke bliver henvist. Og det mener Søren Dalsgaard bør få praktiserende læger til mere nøje at overveje, om der er grundlag for at henvise piger til en sådan udredning, når de møder dem.

Flere undersøgelser har undersøgt forekomsten af komorbiditeter hos piger og drenge med ADHD, men det unikke ved det aktuelle studie er, at der også er sammenlignet med personer uden ADHD.

For yderligere at få belyst forskellene på piger og drenge med ADHD peger professoren på, at der i nye studier er brug for at se på forskellene i de diagnostiske processer og i genetiske og miljømæssige faktorer.