ADHD-medicin reducerer risikoen for død

Et nyt svensk registerstudie af mennesker med ADHD har fundet, at ADHD-medicin er signifikant forbundet med lavere dødelighed to år efter diagnosen. Især når det kommer til dødsfald af unaturlige årsager.

I studiet, offentliggjort i JAMA, har forskerne set på data fra næsten 150.000 børn, unge og ældre svenskere i perioden 2007 til 2018. De blev fulgt i to år fra de fik diagnosen. Og i en sensitivitets- og undergruppeanalyser blev femårs dødelighed samt køns- og aldersspecifikke sammenhænge også vurderet.

Efter to år var start på ADHD-medicin forbundet med en 21 procent lavere dødelighed af alle årsager og en 25 procent lavere risiko for unaturlig død. Resultaterne indikerer, at ADHD-medicin kan mindske risikoen for dødsfald på grund af unaturlige årsager - såsom dødsfald forårsaget af utilsigtet forgiftning, selvmord eller utilsigtet skade - ved at lindre kernesymptomerne på ADHD og de tilknyttede psykiatriske komorbiditeter. Medicinen fører til forbedret impulskontrol og beslutningstagning, hvilket i sidste ende reducerer forekomsten af fatale hændelser, især blandt dem, der skyldes utilsigtet forgiftning.

Tidligere forskning har vist, at effektiv behandling af ADHD kan forbedre tilknyttede psykiatriske symptomer, hvilket kan ændre forløbet af psykiatrisk morbiditet ved at forebygge udviklingen af komorbiditeter såsom humør-, angst- eller misbrugslidelser. Der er også evidens for, at ADHD-medicin er forbundet med lavere risiko for ulykker, stofmisbrug og kriminalitet, hvilket igen kan føre til lavere satser for unaturlige dødsfald, noterer forskerne. De fandt dog ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem brugen af ADHD-medicin og død ved selvmord. Og det indikerer, at mens stimulerende medicin muligvis reducerer risikoen for selvmordsadfærd hos personer med ADHD, kræves yderligere studier for at afklare denne forbindelse fuldt ud.

Undersøgelsen peger også på en potentielt differentieret effekt af ADHD-behandling på mænd og kvinder. Mens mænd havde en lavere risiko for død af alle årsager og unaturlige årsager, var den eneste statistisk signifikante sammenhæng hos kvinder relateret til naturlige dødsfald. Disse forskelle kan delvist skyldes forskelle i diagnosetidspunkt og komorbiditeter mellem kønnene.

Det svenske studie er det første, der ser på real-world data i ADHD-forskning ved brug af en målsat efterligning af et interventionsstudie. Yderligere styrker ved studiet inkluderer lang opfølgningsperiode, validerede målinger af eksponering og resultat i et landsdækkende sample, samt en bred aldersgruppe, der muliggjorde udforskning af sammenhængen hos både børn og voksne.

Den ordinerede ADHD-medicin i studiet omfattede methylphenidat, amfetamin, dexamfetamin, lisdexamfetamin, atomoxetin og guanfacin.