Klinikpersonale skal hjælpe pressede psykiatere med at nedbringe ventelister 

Fremover skal flere børn og unge udredes og behandles hos de praktiserende børne- og ungdomspsykiatere. Det skal blandt andet ske ved hjælp af særligt uddannet klinikpersonale, herunder psykologer. Patientforeninger bakker op om det nye initiativ, der kan være med til at nedbringe de lange ventelister. 

“Børnepsykiatere er fagligt stærke, men der er ikke nok kapacitet til rådighed for de mange børn og unge, der lige nu står og har brug for hjælp. Derfor er det en god ide at indtænke andre fagligheder som supplement og se, hvad de kan skabe af kvalitet i behandlingen. For det er jo en kendt sag, at der mangler personale med kliniske kompetencer, især i psykiatrien”.

Sådan siger generalsekretær for foreningen Bedre Psykiatri, Jane Alrø Sørensen, efter Danske Regioner og Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) for nylig præsenterede en aftale for praktiserende speciallæger, der beskriver, hvilke patienter der bedst behandles hos de praktiserende børne- og ungdomspsykiatere. Aftalen, der trådte i kraft 1. april, lagde desuden op til større brug af klinikpersonale – ligesom på sygehusene – så speciallægerne kan bruge deres kompetencer dér, hvor behovet er størst. På den måde forventer parterne behandling af endnu flere patienter og dermed kortere ventetid.

Antallet af børn og unge med psykiatriske diagnoser er på ti år steget med cirka 39 procent, så omkring 73.000 børn og unge under 18 år i dag lever med psykiatriske diagnoser som for eksempel ADHD, angst og autisme. 

Selvom der også er sket en stigning i antallet af læger og sygeplejersker, har regionerne svært ved at sikre, at børn og unge udredes inden for de lovpligtige 30 dage. Det betyder, at ventetiden for udredning i perioden 2019 til 2022 er steget fra gennemsnitligt 76 dage til 115 dage, viser en rapport fra Rigsrevisionen.  

Aftalen fra Regionerne og FAPS falder derfor på et tørt sted. 

Martin Poulsen

Næstformand for FAPS, Martin Poulsen, anerkender dog, at den ikke vil kunne afvikle ventelisterne.

"Det er ikke, fordi vi forventer, at ventelisterne falder drastisk, men vi regner med, at psykiaterne får mulighed for at se flere patienter på grund af muligheden for hjælpepersonale,” siger han. 

Martin Poulsen fortæller desuden, at man over de kommende to år vil observere, hvordan aftalen udmønter sig i praksis. 

“Det er ikke sådan, at vi pr. 1. juli vil have en øget kapacitet, det er noget, der kommer løbende,” understreger han. 

Hos ADHD-foreningen er formand for foreningen, Trish Nymark, også positivt stemt overfor det kommende initiativ. 

“En psykolog kan ikke erstatte en psykiater, det er kun psykiateren, der kan stille en diagnose. Men psykologen kan lave nogle psykologiske undersøgelser, observere barnet i forskellige settings og tale med forældre og skole. Det giver et rigtig godt helhedsbillede af patienten, som psykiateren kan bruge i sit videre arbejde,” siger hun. 

Trish Nymark

Trish Nymark har tidligere selv arbejdet som sygeplejerske i et børneambulatorium, hvor man gjorde brug af psykologer, sygeplejersker og pædagoger i forbindelse med udredning og behandling af børn og unge i psykiatrien.  

 “Det er jo en stor fordel at sætte flere forskellige faggrupper sammen, for det gør også, at patienten kan komme til i sit eget nærmiljø, hvor afstand ikke skal være en barriere for at søge behandling,” siger hun og tilføjer: 

“Jo hurtigere, vi hjælper patienterne og deres familier, desto bedre ved vi, at det går dem på sigt. Derfor glæder vi os til at følge med på sidelinjen for at se, om det går den rette vej,” siger Trish Nymark. 

Hverken hun eller generalsekretæren i Bedre Psykiatri har dog forventninger om, at psykologerne og andet hjælpepersonale alene vil kunne nedbringe ventelisterne. 

“Men det trækker i den rigtige retning,” siger Jane Alrø Sørensen og uddyber:  

Jane Alrø Sørensen

“Jeg så helst, at ventelisterne var væk igår, der er for mange steder, at børnene venter alt for lang tid, og deres situation bliver værre, mens de venter. Derfor haster det med at få set på, hvordan vi kan nedbringe ventelisterne,” siger hun. 

 Hun synes også, at for eksempel fysioterapeuter, ergoterapeuter eller sansemotorikere kunne være relevante faggrupper at inddrage i behandlingen og udredningen.  

”Det håber jeg at se mere fremadrettet. For vi ved, at de steder, hvor man arbejder tværfagligt, er folk meget glade for det, og oplever det som en gevinst i behandlingen, at man for eksempel arbejder med kroppen og ser på, hvilken rolle ernæring spiller,” siger Jane Alrø Sørensen. 

Bedre Psykiatri har for eksempel foreslået sundhedsministeren at lave en akutpakke til børn og ungeområdet. En akutpakke som blandt andet skal sikre mere behandlingskapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien ved at tilføre området flere midler.

”Men vigtigst at man kommer i dialog med de faglige organisationer om, hvordan vi kan fastholde værdsat personale og tilbagerekruttere en del af det personale, som allerede er søgt væk fra den offentlige børne- og ungdomspsykiatri. Derudover vil vi gerne se på, hvordan vi skaber grundlaget for at arbejde mere tværfagligt med rekruttering og kvalitetsforbedringer,” siger hun. 

I den forgangne uge indgik regeringen en aftale med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner om at styrke hjælpen til børn og unge, der mistrives psykisk, men som ikke umiddelbart har brug for behandling i børne- og ungdomspsykiatrien. 

Som led i aftalen er der opstillet servicemål, der blandt andet betyder, at den første samtale med barnet eller den unge så vidt muligt skal finde sted senest 14 dage efter første henvendelse. Målet er at forkorte ventetiden og forebygge, at mistrivslen udvikler sig til egentlig psykisk sygdom. 

Aftalen mellem FAPS og Danske Regioner

• Aftalen trådte i kraft 1. april 2024

• Cirka 1.900 gange årligt opstartes behandling af børn og unge hos praktiserende børne- og ungdomspsykiatere

• I 2023 blev godt 6.500 patienter behandlet i børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægepraksis

• Regionernes overenskomst med FAPS omfatter pt. 21 fuldtidspraksis og 1 deltidspraksis inden for specialet børne- og ungdomspsykiatri